Upcycling af bildæk: Gør-det-selv-gyngestol

- Sværhedsgradmellem
- Udgifter375-750 DKK
- Varighed4-5 h
Har du et par gamle bildæk liggende i kælderen? Lav da noget ud af dem! For eksempel en sej gyngestol: Bæredygtig og med et helt særligt look. Vi viser dig, hvordan du selv kan bygge denne upcycling-stol.
Kender du allerede vores 18-volt-system? Det omfatter mange forskellige apparater til en lang række anvendelsesformål. Det særlige ved det her og alle andre projekter: Du kan bruge samme batteri til alt arbejdet. Du skal bare tage batteriet af, sætte det på et andet apparat, og så er du parat til næste arbejdstrin.
Du skal naturligvis sørge for din sikkerhed under hele arbejdet og tage visse forholdsregler for at beskytte dig selv. I vores oversigt finder du det korrekte beskyttelsestøj til alle opgaver.
- tommestok
- snor
- blyant
- Lommeregner
- skruetvinger
- trælim
- hammer
- søm
- 2 bildæk
- 1 træbjælke: længde 700 mm
- 1 træplade, gran: min. 1000x1500x21 mm
- 1 liste: 20x25 mm (langt stykke)
- Skruer 4x40 mm
Tilskæring af dæk
Du skal bruge: Multifunktionsværktøj, SWB-klinge (savtakket), 2 bildæk
Til din gyngestol har du brug for to bildæk – ganske vist kun den udvendige slidbane. Derfor skal du i første trin skære siderne af begge dæk (billede 1).
På de fleste dæk løber der en linje lige under profilstrukturen. Den kan du orientere dig efter, når du skærer (billede 2).
Fjern derefter det overskydende gummi.
Opmåling af dæk og opmærkning af rektangel
Du skal bruge: tommestok, blyant, Bildæk fra trin 1, 1 træbjælke: længde 700 mm, 1 træplade, gran: min. 1000x1500x21 mm
De tilskårne bildæk fastgøres senere på stolen som oval. Denne ellipseform skal du nu måle op. Til det formål skal du klemme en træbjælke fast i bildækket, så der opstår en oval form. Mål nu formens højde og bredde (billede 1).
Læg dækket til side, og anbring træpladen på arbejdsbordet. Opmærk på denne et rektangel med den netop målte højde gange bredde (billede 2). Mærk derefter midten op.
Opmærkning af ellipse
Du skal bruge: tommestok, hammer, snor, blyant, Lommeregner, søm
For at du kan save den korrekte ovale form ud, skal du tegne en oval inde i rektanglet. Det gør du nemmest ved hjælp af et trick.
Først skal du beregne følgende formel med lommeregneren: e = roden af a(rektangelhøjde)^2 – b(rektangelbredde)^2
Skal vi tage et konkret eksempel? Vi antager, at det opmærkede rektangel har målene 800x400 mm. I så fald beregnes e fra roden af 8002 - 4002. Det giver værdien 692,82.
Har du beregnet værdien e i dit konkrete tilfælde? Så fortsætter vi med tricket.
Med udgangspunkt i rektanglets midte måler du nu på den lange midterlinje det halve af målet e (i eksemplet ville det være 346,41 mm) ud i hver retning på længdeaksen og afsætter en markering for begge mål. Som på billede 1 placerer du nu tre søm – ét på hver af dine markeringer og ét midt på rektanglets langside.
Bind derefter en snor om alle tre søm (billede 2).
Og nu begynder magien: Løsn sømmet på ydersiden, og "erstat" det med en blyant (billede 3). Sørg for hele tiden at holde snoren stram, og tegn en streg (billede 4). Du vil opdage: Alene som følge af den stramme snor tegner du automatisk en perfekt ellipse i den rigtige størrelse (billede 5).
Udskæring af ovaler
Du skal bruge: Stiksave, skruetvinger, Stiksavsklinge til grove kurvesnit, Forberedt træplade fra trin 3
Sav nu den opmærkede oval ud (billede 1).
Da din stol står på to dæk, har du naturligvis brug for en oval mere. Det kan du nemt gøre ved at lægge den allerede udskårne oval på den resterende del af træpladen, tegne formen efter (billede 2) og save den ud.
Opmærkning og savning af udsparinger
Du skal bruge: Stiksave, Stiksavklinge BIM, T 308 BF, tommestok, blyant, skruetvinger, Udskårne ovaler fra trin 4
For at sædet senere kan anbringes i den rigtige vinkel på ovalerne, skal du først mærke nogle mål op på den udsavede form. På skitsen ser du præcist, hvad disse er (billede 1).
Sav derefter udsparingerne til det første sidestykke ud (billede 2)
Læg derefter det udsavede sidestykke på den anden oval, overfør udsparingens mål (billede 3), og sav også dette sidestykke til.
Udskæring af ryglæn
Du skal bruge: Stiksave, Stiksavklinge BIM, T 308 BF, tommestok, blyant, skruetvinger, Stiksavsklinge til grove snit, Rund genstand, Den allerede anvendte træplade
Din stol skal naturligvis også have et ryglæn. Det bygger du også af det overskydende træ fra den store træplade. Læg igen pladen på arbejdsbordet, og tegn et rektangel med målene 700x500 mm på den. Sav derefter rektanglet ud (billede 1).
På ryglænet skal du desuden save de to udsparinger i siderne ud. Målene til disse fremgår af skitsen på billede 2.
Mærk de relevante streger op. Når du skal mærke rundinger op, kan du bruge en rund genstand med en passende diameter som hjælpemiddel – f.eks. spolen til snoren fra trin 2 (billede 3).
Sav derefter udsparingerne ud (billede 4) Vigtigt: Skift savklinge, når du skal save rundinger.
Udskæring af sæde

Du skal bruge: Stiksave, tommestok, blyant, skruetvinger, Stiksavsklinge til grove snit, Den allerede anvendte træplade
Sav nu sædet ud af den overskydende del af træpladen. Sædets mål er 700 x 500 mm
Tilskæring af lister
Du skal bruge: Stiksave, tommestok, blyant, skruetvinger, Stiksavsklinge til grove snit, 1 liste: 20x25 mm (langt stykke), Ovale sidestykker fra trin 5
For at sædet senere kan ligge stabilt på sidestykkerne, stabiliseres det i begge sider af hhv. en kort og en lang liste.
Du kan med fordel bruge ovalens udsparing (fra trin 5) til at måle efter, så alle fire lister får den rigtige længde. Brug først den lange side af udsparingen (billede 1) og derefter den korte side (billede 2) som skabelon. Mærk længderne af på listerne.
Sav derefter alle fire (to korte og to lange) lister til (billede 2). Husk at spænde alle delene godt fast. Sikkerheden kommer i første række:
Slibning af alle plader

Du skal bruge: Multislibere, Slibepapir korn 80K-120K, skruetvinger, Alle tilskårne dele
Du er nu færdig med at save. Slib derfor alle de udskårne dele grundigt på alle sider, især skærekanterne.
Montering af lister
Du skal bruge: Akku-boremaskine, bitsæt, Træspiralbor 4mm, trælim, Lister fra trin 8, Skruer 4x40 mm
Nu er det tid til at samle gyngestolen trin for trin af de dele, du har forberedt.
Begynd først med de tilsavede lister fra trin 8.
Bor i den første lange liste tre huller oppefra – ét i midten og to længere ude (billede 1). Vip listen om på siden, og bor tre huller mere – naturligvis forskudt i forhold til de huller, du allerede har boret (husk at lægge et stykke offertræ under, når du borer, så du ikke borer ned i arbejdsbordet).
Gentag nu denne procedure for den anden lange liste.
I de to korte lister borer du efter samme formel to huller oppefra og fra siden.
Monter nu de korte og de lange lister de korrekte steder på de ovale sidestykker ved hjælp af trælim og skruer. (Billede 2)
Montering af de ovale sidestykker på ryglænet

Du skal bruge: Akku-boremaskine, bitsæt, trælim, skruetvinger, Ryglæn fra trin 6, Ovale sidestykker fra trin 10, Skruer 4x40 mm
Tag nu ryglænet fra trin 6. Spænd det fast på arbejdsbordet, så den bredeste del rager lidt ud over kanten.
Brug derefter trælim og skruer til at fastgøre de ovale sidestykker (på de korte sider af udsparingerne) på ryglænet (se billede).
Montering af sæde
Du skal bruge: Akku-boremaskine, bitsæt, trælim, skruetvinger, Sæde fra trin 7, Stolekonstruktion fra trin 11, Skruer 4x40 mm
I forbindelse med sædet går du frem på følgende måde: Placer den næsten færdige gyngestol på arbejdsbordet, og påfør trælim på de lange lister (billede 1).
Anbring derefter træpladen til sædet (fra trin 7) på listerne, og vent en stund, indtil limen er tørret.
Derefter kan du vende stolen om, så sædet ligger på arbejdsbordet. Anvend hullerne på de lange lister, som du forborede i trin 10, til at skrue sædet fast (billede 2).
Påsætning af dæk
Du skal bruge: Akku-boremaskine, bitsæt, Bildæk fra trin 1, Skruer 4x40 mm
Du er næsten færdig: I dette sidste trin skal du blot trække de bildæk, som du klargjorde i trin 1, på de ovale sidestykker.
Fastgør dækkene med flere skruer – med en afstand på ca. 100-120 mm.
Med en lille pude kan du nu sætte dig godt til rette.