Gør-det-selv-betonskammel: Upcycling med fiskenet
- Sværhedsgradnem
- Udgifter< 375 DKK
- Varighed1-3 h
Dette upcycling-projekt vil gøre dig begejstret – men først skal du have hænderne op af lommen. Med gør-det-selv-skamlen af beton pifter du din stue op ved at genbruge skafterne fra gamle haveredskaber, f.eks. en skovl eller en rive. Med en hynde af fiskenet får stolen et perfekt rustikt look. Her viser vi dig, hvordan du selv kan lave en skammel med hynde af fiskenet.
Kender du allerede vores 18-volt-system? Det omfatter mange forskellige apparater til en lang række anvendelsesformål. Det særlige ved det her og alle andre projekter: Du kan bruge samme batteri til alt arbejdet. Du skal bare tage batteriet af, sætte det på et andet apparat, og så er du parat til næste arbejdstrin.
Du skal naturligvis sørge for din sikkerhed under hele arbejdet og tage visse forholdsregler for at beskytte dig selv. I vores oversigt finder du det korrekte beskyttelsestøj til alle opgaver.
Slibning und savning af skafter
Til dette projekt kan du upcycle et par gamle haveredskaber. Som ben til skamlen passer skaftet fra en gammel skovl eller rive som fod i hose (billede 1).
Mål først med en tommestok den nødvendige længde op på tre skafter (billede 2). Du bestemmer selv længden – alt efter hvor høj skamlen skal være. Men husk, at et stykke af det afsavede skaft støbes ind i betonen.
Brug en stiksav til at save de tre skafter til (billede 3).
Til sidst sliber du de tilsavede skafter (billede 4). Sørg for, at skafterne spændes sikkert fast på arbejdsbordet, før du saver og sliber.
Placering af net i spanden
I dette trin forbereder du hynden til skamlen. Det gør du ved at placere et sammenrullet fiskenet (billede 1) i den spand, hvor du senere også hælder den forberedte beton op i (billede 2).
Markér nu med lidt tape de tre steder på kanten af spanden, hvor skafterne senere skal placeres (se billede 3 i trin 4).
Blanding af beton
Til at blande betonen skal du bruge endnu en spand med omtrent samme størrelse.
I en anden spand blandes betonen. For at få den rigtige mængde beton bør denne spand have omtrent samme størrelse som den anden spand.
Fyld den ca. halvt op med betonpulver, og bland betonen med tilstrækkelige mængder vand ifølge anvisningerne på emballagen.
Placering af ben
Tag den markerede spand med nettet og de tre tilsavede og slebne træben.
Som afstandsholder til spandens kant fastgør du på hvert enkelt ben en kort liste (Billede 1).
Hæld nu et lag af den forberedte beton oven på nettet i spanden (billede 2).
Anbring derefter de tre træben med den oversavede ende først i betonen i spanden. De påsatte lister skal hvile præcist mod de tre markeringer på spandens kant (billede 3).
Opfyldning af beton og justering af ben
Hæld nu det sidste af betonblandingen i spanden med træbenene (billede 1). Sørg for, at benene bliver i deres position.
Når al betonen er i spanden, skal du sikre dig, at de tre ben har samme længde og befinder med samme afstand fra hinanden. Det er en god idé at måle efter med tommestokken (billede 2 & 3) – skamlen skal jo helst ikke stå og vippe, når den er færdig.
For at være sikker på at træbenene ikke skrider, kan du fastgøre dem med tape til spandens kant (billede 4).
Frigørelse af betonskamlen
Løsn først tapen fra træbenene og spandens kant (billede 1).
Det store øjeblik er kommet: Hvis betonen er hærdet, kan du tage skamlen ud af spanden (billede 2). Det kræver lidt muskelkraft og banken på spanden.
Færdig? Så tag endelig plads.