Værktøj til Hus og Have

Hvordan man sikrer have-, potte- og altanplanter til vinteren: Det bør du tage hensyn til

En moden citron hænger på en gren. Plantens blade er dækket af sne.
Det kræver ikke meget at sikre have-, potte- og altanplanter til vinteren.

Frost, sne, iskold vind – den næste vinter er på vej. Det betyder, at have-, potte- og altanplanter skal vintersikres til den kolde årstid. Men hvordan tager man bedst fat på det? Et godt sted at starte er naturligvis temperaturerne, der allerede kan give problemer for planter i oktober i visse lande. Der skal især holdes øje med kølige nætter på trods af varme dagtemperaturer. De gamle bondehusråd kan også være med til at hjælpe med at gøre planterne klar til vinteren. F.eks. siger et visdomsord: »Et lunt efterår bringer en kold vinter.« Vi viser dig trin for trin hvilke planter, du skal forberede til de kølige temperaturer, og hvordan du præcist gør det.

Vinterhårdføre planter

Et par hårdføre planter til forskellige plantearter er vist på en grafik.

Hvis man kaster et blik på vinterhaver, ser man, at mange planter holder stand på trods af årsskiftets lave temperaturer. Det skyldes, at de hører til de vinterhårdføre planter. Disse planter er kendetegnet ved, at de i en vis periode kan holde til temperaturer på under 0 °C uden at tage skade. Hertil hører forskellige græsser, klatreplanter og også mange krydderurter. Der findes også et par eksotiske kaktusarter, mange palmearter og enkelte altan- og potteplanter, der kan modstå lave temperaturer. Grundlæggende er følgende gældende: Følsomme vækster skal bringes i vinteropbevaring inden den første nattefrost. Mere robuste planter kan blive ude, så længe temperaturen ikke kommer under 0 grader celsius. Virkelig vinterhårdføre planter overvintrer i det fri, men bør dog beskyttes mod dårlige vejrforhold. Det er bedst at konsultere den enkelte plantes plejevejledning for at se, hvorvidt den er vinterhårdfør. I vores slider finder du enkelte eksempler på vinterhårdføre planter fra forskellige regioner.

Materialeliste: Hvad du har brug for til at gøre en have vinterhårdfør

En trailer er fyldt med grangrene.

Såvel vinterhårdføre haveplanter som potte- og altanplanter bør forberedes til de lave temperaturer. Vi har lavet en liste over det, du har brug for i den forbindelse:

  • Have- eller busksaks, f.eks. EasyPrune
  • Halm eller grankvas
  • Haveflis, nopret folie eller jutesæk
  • Træ- eller styroporplade

Hvis vinteren står lige for døren, så kan du gå i gang. Fire trin er vigtige, for at få dine planter og blomster sikkert gennem vinteren:

Gør haven vinterhårdfør. Trin 1: Klip visne blomster og blade af

En havesaks ligger på visne lavendelblomster.

Til god vinterforberedelse af dine altan- og potteplanter hører først og fremmest, at du fuldstændigt fjerner gamle og visne blomster og blade. Det besværlige arbejde klares med en havesaks, batterihavesaks eller batteribusksaks, hvilket også nedsætter risikoen for, at planten beskadiges pga. afrevne blade. Hvorfor er dette trin vigtigt? Med bladene fjernet bruger planten mindre, værdifuld energi. Derudover fjernes næringskilder for skadedyr. Vær dog opmærksom på, at denne afklipning af blomster og blade ikke bliver til beskæring. Det vil skade visse planter umiddelbart før vinterens komme eller endda på længere sigt.

Gør haven vinterhårdfør. Trin 2: Tildæk og pak planterne ind:

En haveplante indpakkes med en hvid presenning.

Vinterhårdføre planter i beholdere eller altankasser, der ikke tage indendørs, skal beskyttes mod frost. Især beholdere kan transportere skadelig kulde til jorden og rødderne pga. deres materiale. Derfor anbefaler vi, at både planten og potten pakkes ind til overvintring udendørs. Det mest enkle isolerende lag mod kulden er nopret folie eller fiberdug. Endnu bedre er naturlige materialer som kokos- eller uldmåtter. Vi kan også anbefale brug af alufolie til bestemte planter. Det er især velegnet til beskyttelse af unge træer som frugttræer, eg, lind eller ahorn. Kom et par lag alufolie om stammen og så er den tynde bark allerede beskyttet mod frostskader og især frostsprængninger.

Stil beholderne på en træ- eller styroporplade for at beskytte dem optimalt mod nattefrost. Plantejorden kan yderligere vinterbeskyttes med et tyndt lag grangrene, kvas eller halm (også godt til udplantningsplanter). Men vær opmærksom på, at der stadig kan komme nok luft til jorden på trods af afdækningen. Også her gælder følgende: Mindre er mere! Hvis det drejer sig om mindre træer eller buske i potter, så er det bedst at binde en jutesæk eller en særlig fiberdug omkring dem, som snøres sammen omkring stammen. På den måde beskytter du de ømtålelige grene mod skader og stedsegrønne planter mod udtørrende vind. Det er især godt med denne ekstra beskyttelse for middelhavsplanter eller -blomster, som vinterhårdføre oliventræer eller palmer.

Gør haven vinterhårdfør. Trin 3: Find den rigtige vinteropbevaring:

I et drivhus står flere planter i potter på en hylde og på jorden.

Den rigtige opbevaring om vinteren er lige så vigtig som en god beskyttelse af planter og potter. Planter som citrusplanter, der ikke er vinterhårdføre, bør gives et frostfrit sted indendørs. Et godt vinteropbevaringssted er lyse og kølige rum som en trappeskakt eller soveværelset. Det er vigtigt, at de ikke er opvarmet ret meget. Ved tilstrækkeligt dagslys er også en kælder eller garage et alternativ. Vigtigt: Udluft rummet regelmæssigt!

Vinterhaver og drivhuse egner sig også godt. Det er det perfekte sted at overvintre for stedsegrønne planter. I glashuse får nerier, laurbær osv. også nok lys i den kolde årstid – såfremt glasset altså er blevet pudset inden planterne er blevet stillet derind. En yderligere fordel ved de fleste vinteropbevaringssteder under glas er det konstante klima. Temperaturer mellem 5 og 10 grader er perfekte og bringer planterne sikkert gennem vinteren. For at forebygge evt. frost anbefales simpel drivhusopvarmning og/eller en frostbeskytter.

Der findes ingen altomfattende regel til optimal vinterbeskyttelse af vinterhærdede altan- eller potteplanter. Det er dog sikkert, hvis du stiller dem ude af vinden under et halvtag eller langs den lune husmur. Nedgravning med potten kan også hjælpe. Det er fordi jorden i den fritstående potte fryser hurtigere end hvis den er omgivet af jord.

Gør haven vinterhårdfør. Trin 4: Glem ikke at vande

Stedsegrøn plante vandes med en vandkande af metal.

Selvom du allerede begynder at vande planterne mindre i løbet af efteråret, må du ikke glemme det helt om vinteren. Vand potteplanter, som overvintrer i dit hus, præcis så meget, at de ikke tørrer ud. Udendørs planter bør vandes når dagstemperaturen er højst og på frostfri dage. Vær opmærksom på, at vandet kun rammer jorden og ikke blade eller grene. Så undgår du frostskader. Hvor meget vand de har brug for afhænger af den pågældende planteart og størrelsen på potten. Hvis en potteplante får visne blade om vinteren, er det for det meste et tegn på vandmangel. Du kan helt se bort fra gødning i vinterperioden.

Plejeråd til sikring af udvalgte have-, potte- og altanplanter til vinteren

Grafik, der viser en Bougainvillea og tre råd til, hvordan den skal passes om vinteren.
Grafik, der viser en fuchsia og tre råd til, hvordan den skal passes om vinteren.
Grafik, der viser en pelargonie og tre råd til, hvordan den skal passes om vinteren.
Grafik, der viser en nerie og tre råd til, hvordan den skal passes om vinteren.
Grafik, der viser en afrikansk lilje og tre råd til, hvordan den skal passes om vinteren.
Grafik, der viser en hibiscus og tre råd til, hvordan den skal passes om vinteren.
Grafik, der viser en jasmin og tre råd til, hvordan den skal passes om vinteren.
Grafik, der viser en margeritbusk og tre råd til, hvordan den skal passes om vinteren.
Grafik, der viser en citronplante og tre råd til, hvordan den skal passes om vinteren.

Enhver plante har brug for sin egen individuelle plejepakke til den kolde årstid. Nogle planter elsker lys, andre vil gerne have det mørkt. Nogle skal fugtes regelmæssigt, andre skal kun vandes yderst sjældent. Ser du, der findes ikke en opskrift til alle. Hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med vinterpleje af hvilken plante, har vi givet eksempler på i diagrammerne.