Hvor der står "jord", er der desværre ofte tørv i! Havearbejde kræver en masse substrat, og desværre indeholder de poser, du køber, stadig ofte tørv. Men udvindingen fra moser skader miljøet. Tørvefrit substrat er bæredygtigt og klimavenligt. Hvilke slags, der findes, og hvordan du bruger dem korrekt, kan du se her.

Moser er vigtige levesteder, der lagrer omkring en tredjedel af verdens kulstofressourcer. Når tørv udvindes, frigives klimaskadelig CO2, og samtidig kan mindre af det fra luften lagres. Derudover er moser værdifulde levesteder for sjældne planter og dyr.

Det er et dilemma, fordi tørv er meget velegnet til dyrkning af planter. Dette skyldes, at materialet er meget strukturelt stabilt, hvorved det giver planterne støtte. Tørv er også ukrudtsfrit, kan holde godt på vandet, men er samtidig luftigt nok til, at ilt kan nå rødderne. Fordi tørv næsten ikke indeholder næringsstoffer, er det uproblematisk at dyrke planter i det, og det kan gødes individuelt efter planternes specifikke behov.

Men trods de fordele opvejer det ikke de negative miljøkonsekvenser.

Den alvorlige problematik omkring tørveudvinding er grund nok til at bruge kompostjord og andre tørvefrie substrater. Især da brugen af tørveholdig jord snart skal være slut. Det er planen, at al jord til hobbyhavearbejde skal være tørvefri inden 2026. I kommercielt gartneri forventes det, at al tørveholdig jord og alle substrater stort set skal være erstattet af tørvefrit materiale i 2030.

Kort om forskellen mellem jord og substrater: Jord findes naturligt, f.eks. bladjord eller kompostjord. Substrater er derimod blandinger af naturlige jorde og råstoffer, såsom træfibre, kokosfibre, kokosmuld samt kvartssand eller perlit. Andre muligheder som risskaller, biokul, elefantgræs og hampefibre er også interessante og nyttige komponenter i substrater. Hver komponent har sine unikke egenskaber, hvilket adskiller dem fra tørvebaserede substrater: De er ikke universelt anvendelige, men tilpasses specifikke planter eller er velegnede til planteavl. Du kan for eksempel bruge potter, kokostabletter eller kokosmuld til at dyrke dine egne grøntsager eller insektvenlige blomster. Især bearbejdet kokosmuld har interessante egenskaber, der minder om tørv: Den har høj luft- og vandkapacitet, er stabil i struktur og absorberer vand effektivt. Samtidig indeholder den få næringsstoffer. Kokosmuld er desuden et biprodukt fra produktionen af kokosmåtter eller kokosreb.

Udvalget af tørvefri jord er nu meget stort. Men hvilken er den rigtige?

• God kvalitet er altid et vigtigt valgkriterium. Se efter RAL-kvalitetsmærket, som kendetegner økologisk problemfri produkter af høj kvalitet.
• Ingredienserne er angivet i procent på emballagen i faldende rækkefølge. Og her står der: Det er blandingen, der gør det. Mange substrater er allerede mærket efter deres anvendelse: Orkidéjord, citrusplantejord, jord til grøntsags- og frugtdyrkning. Et blik på ingredienserne i dit substrat kan være nyttigt for korrekt gødning. Er indholdet af træfibre højt, vil der være behov for mere kvælstof og andre næringsstoffer, da træfibre er næringsfattige. Hvis der er en høj andel af kompostjord, er det tilstrækkeligt at gøde med hornspåner, da kompostjord indeholder nok kalium og fosfor.
• Tørvefri jord kan absorbere mindre vand. Rådet om "ikke vande så ofte, men grundigt" gælder især ikke længere for krukker, kasser og potter. Vand mindre, men oftere, er nu den nye praksis. Undlad ikke underskåle, hvis dine beholdere står på altanen eller terrassen. Tørveerstatninger som træ- eller barkfibre kan farve vandet brunligt. Hvis overskydende vand hurtigt løber væk, fordi jorden ikke kan optage det hurtigt, giver det grimme mærker på gulvoverfladen.
• Beholdere med vandsystemer, eller vandingssystemer med fugtsensorer, eller de nemme Ollaer, er ideelle til tørvefri jord, da de tilfører fugt, når jorden begynder at tørre ud, uden der opstår vandspild. Og med dem slipper du også for at vande så ofte.

Den bedste løsning er at lave din egen kompost. Dette kan gøres i haven med en kompostbunke eller en hurtig komposter, men også på altanen eller indendørs i et lille område og helt lugtfrit med en ormekasse eller Bokashi-spand. Du kan også selv lave god, tørvefri jord med kompost som grundmateriale: Bland moden kompost med havejord og sand, grus eller træfibre i forholdet 1:1:1 for at opnå god have- og pottejord. Du kan få nyttig hjælp med håndredskaber til haven, for eksempel håndgafler eller havespader fra Bosch.

I stedet for traditionel jord kan du til stueplanter bruge granulat med mineralske bestanddele som lergranulat, pimpsten og lava. De kræver ikke meget pleje, når først planterne er blevet plantet eller ompottet. De små sten kan opsamle vand og frigive det efter planternes behov, og materialet er porøst, hvilket sikrer tilstrækkelig ilt til rødderne. Granulat kan også genbruges, hvilket gør det særdeles bæredygtigt. Endnu en fordel: Svampemyg bryder sig slet ikke om de små sten. Specielle krukker med vandstandsindikator og inderkrukke kan altid betale sig.

Hvis du er interesseret i hjemmelavet bæredygtighed, finder du her forskellige upcycling- og DIY-projekter.

Vil du gerne vide mere om, hvornår forskelligt havearbejde skal udføres? Så kan du finde de rette tidspunkter for alle vigtige aktiviteter i vores havekalender.