Kompost: Alt, hvad du bør vide om havens guld.

1. Godt eller dårligt – fornuftigt eller ej – Vi forklarer de vigtigste fakta i forbindelse med kompostbeholderen.

1.1 Hvilken kompostbeholder er den bedste?

Der er altid en kompostbeholder til den plads, du har. Pladsen er en vigtig faktor. I en bolig i byen uden have eller stor altan er det f.eks. muligt at udnytte køkkenaffaldet med en ormekasse. I mindre haver anbefales det især at anvende plads- og tidsbesparende hurtig- eller termokompostbeholdere. Komposttromler bliver også mere og mere populære, især hvor der er begrænset plads. Hvis du har en større have, er den optimale løsning en klassisk kompostbeholder, gerne med flere rum. Du skal også huske, at mængden af produceret affald spiller en rolle, når den ideelle kompostbeholder skal vælges. Hvis det næsten kun drejer sig om køkkenaffald, bliver det vanskeligt at passe en hel kompostbunke. Derfor er en ormekasse eller en lille hurtig- eller termokompostbeholder en optimal løsning til små mængder. Til mellemstore mængder er normale til store kompostbeholdere bedst egnede. Hvis du gerne vil omsætte meget materiale, bør du lave eller anskaffe et flerkammersystem.

1.2 Hvorfor er kompost en god ide?

Det betyder nemlig også, at du kan reducere affaldsmængden. Endvidere fremmer kompostjord af høj kvalitet balancen i jorden. Den forbedrer jordens frugtbarhed, øger jordens evne til at holde på vandet, og blomster, frugt samt grøntsager vokser og trives i et sundere miljø.

1.3 Hvad er fordelene ved de forskellige kompostbeholdere? Hvilke ulemper er der?

Hvis du besøger et byggemarked, vil du hurtigt kunne se, at der er mange forskellige kompostbeholdere. Metalgitter, træplanker, komposttønder, plastik, tromle....Der er fordele og ulemper ved alle varianter. Det gælder endog for alt-i-et-kompostbeholderen i luksusudgave. Termokompostbeholdere af plastik er egentlig ikke ret pæne at se på, men de kan fås i mindre størrelser. Og så er de funktionelle. På grund af en optimeret temperaturudvikling bliver komposten hurtigere klar til brug. Komposttromlen har nogle af de samme fordele. I ingen andre modeller sker varmkomposteringen så hurtigt som i denne form. Desuden kan uønskede beboere som rotter og mus slet ikke bo i det miljø. Kompostbeholdere af metal eller zink er ganske vist lidt dyrere af anskaffe, men til gengæld holder de længere og er mere robuste. Den billigste version er helt sikkert kompostbeholderen af træ. Den kan man også selv lave, selv om man kun har lidt erfaring med gør-det-selv-projekter. Ved denne model er der imidlertid fare for, at den selv rådner efter 4-5 år. Men: De omsætter alle sammen dit affald til værdifuld muldjord. Det er altså op til dig at vælge den model, der passer bedst til dig.

2. Sådan planlægger og anlægger du kompostbunken rigtigt.

2.1 Hvor er det bedst at anlægge en kompostbunke?

Hvis du overholder et par grundregler, når du planlægger din egen kompostbunke, vil du kunne glæde dig over sund jord allerede efter få måneder. For eksempel må kompost aldrig stå under vand.

Ideelt set er kompostbunken ca. en kubikmeter stor, og den står hverken i direkte sollys eller helt i skygge. Halvskygge er ideel, f.eks. under et træ eller et halvtag. På den måde kan du både undgå råd og udtørring. Det er også godt, hvis den er i læ. Med der må heller ikke være helt vindstille. For i de 5-6 måneder, hvori komposten modnes, skal den hele tiden bruge frisk luft, og den dannede kuldioxid skal kunne slippe ud. Man skal imidlertid huske på, at en kompostbeholder aldrig bliver smuk at se på.

Endvidere anbefales det, at man ikke anbringer komposten for tæt på sit eget hus og heller for tæt på naboens grund. Når du først har fået gang i komposteringen, udnytter du helt sikkert også mere materiale. Husk derfor allerede ved anlæggelsen af den første kompostbunke, at du på et senere tidspunkt måske vil flytte din første kompost. 

2.2 Kan en kompostbunke være anbragt på betonfliser?

Den klassiske kompostbeholder bør ikke stå på folier, stenfliser, beton eller asfalt. Grundforudsætning for den optimale kompostering er, at regnorme og andre levende væsener samt mikroorganismer kan komme ind i bunken nedefra. Det fremmer hele processen i kompostbunken. Det er kun færdige løsninger, der f.eks. også egner sig til altanen, hvor der ikke er umiddelbar kontakt med jorden.

2.3 Hvornår er det bedste tidspunkt at starte med kompost?

En kompostbunke fungerer mest effektivt, hvis den anlægges om foråret. Så arbejder orme og andre organismer mest effektivt, og allerede efter seks måneder er komposteringen afsluttet, og muldjorden er færdig. Det varer længere, hvis du starter bunken om efteråret. I så fald kan det godt tage 12 måneder, indtil muldjorden egner sig som gødning til haven eller altanplanterne.

2.4 Kan man også selv lave en kompostbeholder?

Naturligvis kan du også selv bygge en kompostbeholder. Til det formål skal du bare bruge egnede materialer som brædder eller metalstænger, en sav, skruer, en akkuboremaskine og lidt tid. Hvis du gerne vil gøre det perfekt, benytter du trekammerprincippet, når du gør det selv. Altså tre kompostbeholdere ved siden af hinanden. Hver af beholderne befinder sig senere i hver sin komposteringsfase.

3. Hvad er tilladt, og hvad er ikke tilladt ved kompostering?

3.1 Hvordan komposterer jeg rigtigt?

Generelt er det vigtigt, at man sikrer sig alsidighed, når kompostbeholderen fyldes. En broget blanding er det ideelle. For meget af én komponent er en dårlig ide. Hvis lagopdelingen er korrekt, går det hele i gang. Så er det vigtigt, at temperaturen i det indre er op til 60 grader. På den måde ødelægges skadelige sygdomskim. Du skal imidlertid sørge for, at komposten ikke bliver for varm. Ellers tipper den, og de gode bestanddele bliver ødelagt. Det anbefales at blande lidt færdig muldjord i materialet i kompostbeholderen. På den måde er små komposthjælpere allerede fordelt, og de kan begynde at arbejde.

3.2 Det må du komme i komposten

Det meste hus- og haveaffald egner sig til en kompostbunke. Æggeskaller, kaffefiltre samt affald fra frugt og grøntsager kan ligeledes smides i kompostbeholderen, og det samme gælder græsafklip, grene, halm og løv. Store dele skal dog snittes på forhånd.

3.3 Det må du ikke komme i komposten

Følgende egner sig ikke til kompostbunken: Syge plantedele, ikke vegetabilsk køkkenaffald som f.eks. rester fra kød, pølse og fisk, knogler, citrusfrugter og kattestrøelse. Og selvfølgelig heller ikke glas, plastik, metal og aske. Bleer hører heller ikke til i komposten, selv om de lugter lidt i den retning.

4. Alt i forbindelse med komposteringen.

4.1 Hvor lang tid tager komposteringen?

Når komposten er helt forberedt, klarer naturen resten. Efter 3 måneder anbefales det at vende hele kompostbunken. Det øger ventilationen og reducerer dens størrelse. Efter ca. 6 måneder er komposten så klar. I hvert fald, hvis den er blevet påbegyndt om foråret. Du spekulerer på, hvornår processen er afsluttet? Normalt kan man lugte det. Hvis det dufter af skovbund i din have, kan du glæde dig over frisk og naturlig muldjord til din have.

4.2 Hvordan stabler jeg komposten rigtigt?

For at få en god kompost er det ikke nok bare at smide alt affald i en bunke. Blandingen af tørre og fugtige lag er alfa og omega. For at få en meget fin kompost skal du lægge affaldet i lag, så der aldrig står vand, så komposteringen dermed går i forrådnelse. Derfor er det ideelt at lægge et ca. 20 cm tykt lag af en blanding af græsafklip og snittet træ i bunden af kompostbunken. Også afblomstrede blomsterstande, træuld, halm eller store, jordagtige planterester kan anvendes.

I næste trin skal man være opmærksom på, at der indarbejdes et ca. 5 cm tykt lag havejord eller muldjord i kompostbunken. De dyr, der lever deri, er vigtige for komposteringens videre forløb.

Nu kan bunken opbygges. Sørg altid for, at groft materiale blandes med fint. Derved blander man kvælstoffattigt og kvælstofrigt materiale med tørt og fugtigt, så man får en ideel blanding. Det er en god ide at lægge god, brugt jord fra urtepotter og krukker imellem lagene.

Som et naturligt låg anbefales det at fordele et tyndt lag græsafklip og havejord.

4.3 Hvordan kan man accelerere komposteringen?

Hvis du er kommet for sent i gang med komposten til næste havesæson, eller hvis du slet ikke har lyst til at vente på, at naturen omdanner have- og køkkenaffaldet til god gødning for haven, kan du hjælpe lidt til. Man får dog det bedste slutprodukt, når man lader komposten modne langsomt. Hvis du alligevel gerne vil fremskynde komposteringen, er der forskellige muligheder for at få sund gødning fra din egen husholdning hurtigere. For at fremskynde mikroorganismernes aktiviteter kan du f.eks. anvende en kompostaccelerator. Den strøs ud over affaldet og indeholder foruden guano hornmel og andre organiske gødninger og, afhængigt af producenten, også algekalk og stenmel. Det er også en god ide at tilsætte en blanding af forskellige urter som kamille, løvetand og brændenælder. 

4.4 Hvor vigtig er fugtighed for komposten?

En kompostbunke kan ikke klare for meget fugtighed, men den kan heller ikke klare sig uden. Derfor er mængden særlig vigtig. Uden fugtighed udtørrer organismerne i kompostbunken, og hele processen i bunken går i stå. Hvis komposten er for våd, kommer der ikke længere tilstrækkeligt med luft ind i det indre, og bunken rådner. Her kan du hjælpe ved at beskytte kompostbunken fra oven og vande den regelmæssigt med vandkanden. Et godt fugtighedsindhold kan man se på, at kompostbunkens indre føles som en svamp, der er presset vand ud af.

4.5 Hvad er fordelene ved kompostering?

Ved at flytte en kompostbunke forebygger man, at komposteringen bliver afsluttet for tidligt, så den nye jord ikke kan anvendes. En kompostering standser f.eks., hvis der er for fugtigt i kompostbunken, hvis materialet får for lidt ilt, eller hvis en svamp breder sig. Når materialet flyttes, kommer der igen bevægelse i komposten, luften cirkulerer, fugtigheden løber bedre af, og varmen fordeles. Når du skal flytte materialet, skal du bruge en skovl eller en greb, en si, tilstrækkelig plads ved siden af kompostbunken og tid.

5. Alt vedrørende anvendelsen af kompostjorden.

5.1 Hvordan udnytter jeg min egen kompostjord rigtigt?

Frisk kompostjord egner sig perfekt som plantepower. Det gælder både i haven og på altanen eller terrassen. Den kan anvendes på samme måde til blomster og stauder samt til frugt- og grøntsagsplanter. Surbundsplanter som rododendron og azalea tåler imidlertid ikke kompost.

5.2 Hvilke planter skal have hvor meget kompost?

I krukker anbefales en blanding i forholdet 50:50, bestående af havejord eller sand og kompostjord. Ved prydbuske kan du lægge et tre cm lag kompost og blande det med den normale havejord. Løg, stiklinger og unge planter fra de fleste frugt- og grøntsagssorter føler sig rigtig godt tilpas i en blanding af kompostjord og havejord.

5.3 Hvordan udnytter jeg den friske kompost ved plantning om foråret?

Særligt taknemmelige for en kompostgødning er meget næringskrævende planter som zucchini, græskar, kartofler, kål og tomater. Disse planter skal have op til 6 liter moden kompost pr. kvadratmeter. Til middel næringskrævende planter som salat, jordbær, løg, spinat, ræddike og kålrabi anbefales det at anvende maks. 3 liter pr. kvadratmeter. De svagt næringskrævende grøntsager bør kun 'fodres' med maks. 1 liter kompost. Det drejer sig f.eks. om krydderurter, radiser, vårsalat, ærter og bønner.

Det anbefales ikke at blande med kalkkvælstof, selv om det tit gøres. Det øger ganske vist muldens kvælstofindhold, men det er skadeligt for mange små, levende væsener, der har en vigtig rolle i komposteringsprocessen.

Kort sagt: Under normale omstændigheder klarer en kompostbunke sig godt uden tilsætning. Det skader selvfølgelig ikke at blande udsøgte bestanddele og stoffer i.

6. Det bør du også vide om komposteringen.

6.1 Hvilke komposttyper findes der?

Generelt skelner man mellem følgende komposttyper: 1. Frisk kompost. Det er tilstanden efter ca. 3 måneder. Man kender den på, at startmaterialerne delvist stadig er genkendelige. Dens fordel: Den har rigtig mange næringsstoffer. I følge miljøministeriet egner den sig især til tildækning. 2. Moden kompost. Det er den færdige kompost. Den egner sig til enhver form for jordforbedring i haven og på altanen. Især om foråret kort før plantning og såning. Selv om man har ventet for længe med videreforarbejdningen, kan man alligevel stadig udnytte kompostjorden. Man skal dog være opmærksom på, at jorden i så fald har mistet en stor del af sin gødningseffekt.

6.2 Lugter kompost?

Grundlæggende må man affinde sig med, at kompost udvikler sin egen lugt. Derfor anbefales det også, at kompostbunken ikke anbringes direkte i skellet til naboen. Hvis lugten alligevel bliver uudholdelig, skyldes det for det meste, at komposten er for våd. I så tilfælde opstår der nemlig dårlig lugt som følge af, at komponenterne rådner. Den bliver f.eks. våd, hvis der lægges meget frisk græsafklip på bunken. Eller hvis den er opstillet forkert. Det er heller ikke sikkert, at alle kan lide at se på en kompostbeholder eller kompostbunke. Derfor anbefales det at vælge et sted, der ikke er synligt.

6.3 Hvorfor er min egen kompostjord god for mig?

I næsten al konventionel kompostjord er der plastik. Plastik, der via jorden kommer ind i de såede grøntsager og dermed i vores krop. 

6.4 Hvad er flydende gødning?

Det er værdifuld gødning fra din egen færdige kompost. Til det formål skal du bare komme en skovlfuld kompost i en spand vand, røre godt rundt i massen, vente, indtil det tunge materiale har bundfældet sig og derefter fordele væsken ligeligt over dine planter med en vandkande.

6.5 Er kompost og muldjord det samme?

Mens man i hverdagens sprogbrug ligestiller humus (latin for jord), som er muldjord, og kompost (latin for sammensat), er der faktisk nogle forskelle. For det første er alt i kompostjorden ikke helt omsat, mens dette er tilfældet ved muldjord. For det andet er muldjord et naturligt produkt - og det opstår uden indgriben fra mennesker - mens kompost er fremstillet aktivt. Hvad angår sammensætningen af de vigtigste næringsstoffer som calcium, jern og magnesium, er der ikke stor forskel på en kompost, der er modnet igennem flere måneder, og muldjord.

6.6 Er det rigtigt, at kompost kan selvantænde?

Ja. Man tror det næsten ikke, men hvert år er der verden over mange kompostbrande. Udløseren er tit et for tæt lag med fugtigt græs, løv eller hø i kombination med en for dårlig ventilation. Udløst af forskellige, kemiske processer opstår der i kompostbunkens indre en varme, der antænder de enkelte materialer. Sørg derfor for, at der ikke kommer større mængder af græs og hø i komposten. Lad det helst tørre nogle dage i forvejen. Og bland det for en sikkerheds skyld med små kviste og snittet materiale. Det fremmer luftcirkulationen. Husk også, at det heller ikke er godt, hvis det er for tørt. Det er bedst, hvis du i de varme sommermåneder ind i mellem vander komposten let med en vandkande. Det fremmer også nedbrydningen af de forskellige kompostlag.

Der er, som du ser, mange ting at tage hensyn til, hvis du gerne vil omdanne genanvendeligt affald til kompost. Men klø bare på. Heldigvis klarer Moder Natur det meste af arbejdet.