Værktøj til Hus og Have

Gør-det-selv-mudderkøkken Udendørs sjov, der giver beskidte fingre

På en haveterrasse står et gult mudderkøkken i træ.
I et mudderkøkken kan dine børn rigtigt slå sig løs og være kreative med vand og sand.

  • Sværhedsgrad
    mellem
  • Udgifter
    225-375 DKK
  • Varighed
    4-5 h

Indledning

Med vand og sand kan man lave mange skønne sager – især dine børn kan få noget super kreativt ud af disse ingredienser. Og det fungerer ikke kun i sandkassen: Med gør-det-selv-mudderkøkkenet bliver sandkagerne meget lækrere. Og for nemhedens skyld kan alt køkkengrejet til disse opbevares direkte i køkkenet. Derfor viser vi dig i vejledningen, hvordan du med blot få trin kan bygge mudderkøkkenet selv.

Kender du allerede vores 18-volt-system? Det omfatter mange forskellige apparater til en lang række anvendelsesformål. Det særlige ved det her og alle andre projekter: Du kan bruge samme batteri til alt arbejdet. Du skal blot tage batteriet af og sætte det på et andet apparat – så er du klar til næste arbejdstrin.

Du skal naturligvis sørge for din sikkerhed under hele arbejdet og tage visse forholdsregler for at beskytte dig selv. I vores oversigt finder du det korrekte beskyttelsestøj til alle opgaver.

Du skal bruge
  • blyant
  • skruetvinger
  • tommestok
  • geometritrekant
  • 2x træplade A: 1000x500x19 mm
  • 2x træplade B: 470x500x19 mm
  • 1x træplade C: 960x500x19 mm
  • 2x træplade D: 400x105x19 mm
  • 1x træplade E: 960x160x19 mm
  • 2x liste: 480x20x20 mm
  • Rullebakke 500x330 mm
  • 2x gummibånd
  • Plastdunk med tud
  • Skruer Torx 35 mm
  • Træplade
L: Længde, B: Bredde, H: Højde, D: Diameter
Trin 1 4

Tilsavning og slibning af træplader

På en gul træplade trækkes der en streg med en blyant vha. et bræt.
En gul træplade saves over med en rundsav.
Kanten på en gul træplade slibes med en akku-multisliber.

Du skal bruge: blyant, skruetvinger, tommestok, Træplade, 2x træplade A: 1000x500x19 mm, 2x træplade B: 470x500x19 mm, 1x træplade C: 960x500x19 mm, 2x træplade D: 400x105x19 mm, 1x træplade E: 960x160x19 mm, 2x liste: 480x20x20 mm

Vi starter dette projekt med lidt savearbejde.
Køb tilstrækkeligt med træplader i byggemarkedet for at kunne save dem ud i de mål, som fremgår af materialelisten. Du bestemmer naturligvis helt selv, om dit mudderkøkken skal være større eller mindre. Alt efter den valgte skalering skal du på forhånd måle alt op og overveje, hvor meget materiale du har brug for.

Overfør nu målene til træpladerne ved hjælp af et smalt bræt (billede 1), og brug helst en rundsav til at save alle trædelene til mudderkøkkenet til (billede 2).

Har du savet det hele? Slib derefter skærekanterne omhyggeligt (billede 3).
Når du arbejder i 18-V-systemet fra Bosch, kan du blot tage batteriet ud af rundsaven og sætte i multisliberen og slibe løs.

Tip
Rundsaven
Rundsave virker ofte lidt afskrækkende. Men med en lille akku-rundsav som PKS 18 LI er det meget lettere at save lange lige snit end med en stiksav. Den såkaldte CutControl giver ekstra præcision ved at følge den lige skærelinje.
Trin 2 4

Forberedelse af montering af bakke

Med en NanoBlade-sav saves et rektangel i en træplade.
Med et multifunktionsværktøj skæres foden af en rullebakke.

Du skal bruge: NanoBlade-save, Multifunktionsværktøj, Bimetal-segmentsavklinge, skruetvinger, blyant, tommestok, Træplade, Træplade A: 1000x500x19 mm, Rullebakke 500x330 mm

For at mudderkøkkenet får en vask til vandet, skal denne placeres i den træplade, der fungerer som bordplade.

Start med at måle rullebakken op (vigtigt: mål indvendigt), og overfør det målte rektangel til træpladen. For at blyantstregerne bliver lige, kan du tage et almindeligt bræt til hjælp.
Vi har placeret vasken med en afstand på 60 mm til både forreste kant og siden.

Anvend nu en Nanoblade-sav til at lave et dyksnit langs markeringen og save rektanglet ud (billede 1).

Inden du kan sætte vasken i, skal du sandsynligvis fjerne plastfødderne i den ene side (billede 2). Det gør du nemmest ved hjælp af et multifunktionsværktøj.

Trin 3 4

Forberedelse af montering af dunk

Med en akku-bore-/skruemaskine bores et hul i en træplade.
Ved hjælp af en vinkelmåler afsættes en markering på en træplade.
Med en akku-stiksav saves en rille i kanten af en træplade.

Du skal bruge: tommestok, blyant, skruetvinger, geometritrekant, Træplade A: 1000x500x19 mm, 2x gummibånd, Plastdunk med tud

På bagsiden af mudderkøkkenet skal der senere fastgøres en vanddunk. For at denne kan fastgøres ordentligt med gummibånd, skal du i dette trin save to riller øverst i bagpladen.

Inden du går i gang med stiksaven, skal du dog forbore et hul med et træbor for hver rille – ca. 40 mm fra kanten (billede 1). Tegn derefter to streger, en til højre og en til venstre for begge huller (billede 2), og sav hver enkelt rille langs med disse (billede 3).

For at det er lettere at fylde dunken senere, kan du gøre dens åbning større med et multifunktionsværktøj.

Trin 4 4

Samling af delene

En skitse viser, hvordan enkeltdelene samles til en trækonstruktion.
På en trækonstruktion fastgøres en liste med en akku-bore-/skruemaskine.
På en trækonstruktion skrues en bagplade fast.

Du skal bruge: Akku-boremaskine, bitsæt, skruetvinger, Alle tilsavede og forberedte træplader A-E og lister fra trin 1-3, Skruer Torx 35 mm

I sidste trin skruer du alle de forberedte trædele A-E fra trin 1 til 3 sammen. Hvor hvilken del hører til, kan du se på vores skitse (billede 1).

Vær især opmærksom på, at de små lister placeres de rigtige steder på undersiden (billede 2). Kun sådan bliver mudderkøkkenet helt stabilt.

Fokusér først på korpusset, og monter mudderkøkkenets bagplade til sidst (billede 3).

Når også vask og dunk er monteret de forberedte steder, kan du endelig slippe ungerne løs. God fornøjelse!