Byg selv et legehus: Helt simpelt af paller
- Sværhedsgradmellem
- Udgifter150 til 225 kr.
- Varighed4-5 h
Indledning
Har du lyst til et gør-det-selv-projekt til og med dine børn? Så er et legehus det perfekte projekt. Af en flok paller kan du nemlig nemt selv bygge et hyggeligt legehus til børn. Da paller og ønsker imidlertid er forskellige, og vi ikke ønsker at begrænse din fantasi, får du ikke en præcis vejledning. Lad dig ganske enkelt inspirere. Med vores idéer og tips til fremgangsmåde er du godt rustet til dit legehusprojekt og kan give din kreativitet frit løb.
Kender du allerede vores 18-volt-system? Det omfatter mange forskellige apparater til en lang række anvendelsesformål. Det særlige ved det her og alle andre projekter: Du kan bruge samme batteri til alt arbejdet. Du skal bare tage batteriet af, sætte det på et andet apparat, og så er du parat til næste arbejdstrin.
Du skal naturligvis sørge for din egen sikkerhed under hele arbejdet og tage visse forholdsregler for at beskytte dig selv. I vores oversigt finder du det korrekte beskyttelsestøj til alle opgaver.
Så går vi i gang - trin for trin
Byg selv et legehus: Helt simpelt af paller
Byg selv et legehus: Helt simpelt af paller
Forberedelse og afsætning af bund
Inden du går i gang med projektet "Byg selv et legehus", skal du gøre dig et par grundlæggende tanker: Hvor skal det lille træhus senere stå? Hvor stort må det være? Og hvor mange og hvilke paller har du til rådighed til projektet? På basis af disse svar kan du lave en overordnet plan for, hvordan legehuset senere skal se ud, og hvor og hvordan du vil bruge pallerne.
Fundamentet eller bunden bør dog under alle omstændigheder være meget robust. Derfor kan du her med fordel anvende en såkaldt sværgodspalle. Den udgør projektets basis. Du bør placere den i den valgte størrelse på det sted, hvor legehuset senere skal stå.
Placering af bagvæg og sider
Først skal du koncentrere dig om legehusets bagvæg og sider.
Find en stor palle, som egner sig godt som bagvæg. Ideelt set er den lige så lang som bunden. I modsat fald er du nødt til at save den til. Placer den, og stil den i første omgang kun løst op.
Derefter skal du bruge en palle, som egner sig som side, og i hvilken du senere kan save et hul til sideindgangen. Det er ikke nogen katastrofe, hvis der mangler et par brædder i pallen. Placer også denne i den ønskede position på den ene side af sværgodspallen. Vælg derefter endnu en palle til den modsatte side.
Hvis du vælger at bygge samme legehusmodel inklusive disk som os, kan du finde en lidt smallere palle – helst så bred som bunden. Den skal senere fungere som disk i legehusets facade (se billede).
Når alle dele står, hvor de skal, og målene passer, kan du begynde med at skrue siderne fast på bagvæggen. Hvilke skruer du skal bruge og hvor mange, afhænger naturligvis af dine pallers beskaffenhed. Sørg for, at det hele er stabilt, og at der ikke rager træskruer ud nogen steder. Ofte er det en god idé at skrue skruerne skråt i pallerne.
Skru nu alle paller godt fast i bunden.
Tilsavning af pallerne
Du har helt sikkert også et par paller, hvor størrelsen ikke passer. Dem kan du blot save til, så de passer. En bajonetsav er det bedste valg til denne opgave.
Alt efter hvor præcist du ønsker, at størrelsen på enkeltdelene skal være, skal du muligvis først opmåle og opmærke delen.
Planlægning af forhøjelse
Med tilsavede dele kan du nu også forhøje enkelte vægge (eksempelvis bagvæggen), idet du f.eks. stabler og fikserer palleelementer oven på hinanden. Når du skruer delene sammen, skal du også her være opmærksom på en tilstrækkelig stabilitet. Brug hellere en eller to skruer for meget.
Alt efter hvor højt du vil have legehuset, kan du vælge at montere lægter, som rager opad. På disse kan du senere montere flere brædder og palledele til tagkonstruktionen (se også trin 5). Lægterne skal du sandsynligvis afkorte til den ønskede længde med en stiksav.
Montering af disk
Du kan nu bygge en disk af forskellige brædder og lægter – ligesom i vores eksempel. Til at save brædderne til er det bedst at bruge en stiksav. Eventuelt skal du her bruge nogle mindre lister, så du har tilstrækkelig støtteflade til at skrue brædderne fast.
De to lægter fra trin 4 kan du nu bruge til at montere en anden passende palle over disken (se billede). På den måde opstår et lille vindue til legehuset.
Placering og fastgørelse af tagkonstruktion
Den forhøjede palle bagest og den forreste palle over disken kan forbindes for at danne en tagkonstruktion. Enten ved hjælp af endnu en palle eller en lægtekonstruktion (billede 1).
Vær her også opmærksom på stabiliteten. Du kan med fordel anvende små lister – også på andre steder i legehuset. Sav dem til med en stiksav, og monter dem med skruer på egnede steder, så de forbinder forskellige elementer med hinanden og giver hele konstruktionen ekstra stabilitet.
På denne tagkonstruktion kan du nu lægge pilegrene som afdækning (billede 2). Et par lægter oven på igen holder pilegrene fast.
Savning og slibning af indgangsdør
Nu er det tid til at give legehuset en indgang. Den kan du blot save ud i en af sidepallerne. Det er bedst også her at bruge bajonetsaven (billede 1).
Bræddestykker, som du har savet af, kan du i øvrigt skrue på til stabilisering og forskønnelse andre steder på huset.
Til sidst skal du husket at slibe alle flader og kanter grundigt (billede 2). Især ved et legehus er det vigtigt, at der ikke er nogen skarpe hjørner og kanter, som børnene kan komme til skade på.
Sammen med dine børn kan du nu male det nye legehus i sjove farver. Hvis det lille hus hovedsageligt skal stå udenfor, kan du med fordel behandle det med olie eller lasur.
Derefter er der fri leg – måske endda med andre sjove projekter. Vi viser dig eksempelvis, hvordan du selv kan bygge en sandkasse med siddeflade og basketballkurv eller måske endda et fodboldmål af træ til dine små Superliga-spillere.