Værktøj til Hus og Have

Påskehobbyprojekter til børnene

A picture of a girl in Easter bunny ears holding basket of homemade Easter eggs
Her er vores 5 bedste påskeprojektidéer til dig og dine poder

Påsken markerer vinterens afslutning og forårets begyndelse og er det tidspunkt på året, hvor du har lov til at svælge i alt for meget chokolade. Med flere helligdage og skolernes påskeferie har vi samlet vores bedste idéer for at stimulere din indre skabertrang til at lave nogle påskeinspirerede projekter sammen med ungerne.

1 5

Hjemmedekorerede påskeæg

Et billede af håndmalede påskeæg opstillet på række foran en blå baggrund.
Skab dine egne æg, designmulighederne er uendelige

Find tusserne og malingen frem, så du kan skabe fantasifulde og farverige mønstre og avancerede design på dine æg til påske. Gå et skridt videre, og giv børnene forskellige materialer, f.eks. filt, små knapper og karton i forskellige farver, som de kan lime på æggene og tilføre ekstra tekstur og personlighed. Du kan endda skabe en række æggefigurer, som repræsenterer de forskellige familiemedlemmer! Husk at koge æggene eller at puste indholdet ud af dem, inden du går i gang med at dekorere dem.

2 5

Dekorer en slikskål

Et billede af håndmalede påskeæg opstillet på række foran en blå baggrund.
Skab dine egne æg, designmulighederne er uendelige!

Man har ofte opbevaringsbokse og beholdere, som man ikke længere har brug for eller ikke bruger, liggende rundt omkring i sit hjem, og dem kan man omdanne til flotte slikskåle, som man kan opbevare børnenes påskeoverraskelser i. Her kan du bruge de samme produkter og materialer, som du brugte til at dekorere æggene med, og hvorfor ikke tilføre lidt personlighed ved at bede børnene om at påføre deres navn på slikskålen på en fantasifuld måde – med personlige slikskåle undgår man desuden konflikter.

3 5

Påskehatte

Et billede af en stråhat omdannet til en påskeinspireret hat med miniæg og bittesmå dunede kyllingedekorationer.
Lav en gammel bør om til en flot påskehat

Tag en gammel bør, og giv den et frisk nyt udseende i anledning af påsken ved at omdanne den til en påskehat sammen med ungerne. Bind nogle farverige bånd omkring hatten, lav origami-blomster af silkepapir, og anbring dekorerede æg i karton for at tilføre ekstra farve, finesse og et kreativt udtryk. Husk også, at en påskehat skal have pompon-kyllinger!

4 5

Påskekort

Et billede af hjemmelavede påskekort og diverse hobbymaterialer
Lav påskeinspirerede kort med søde meddelelser

Hvorfor ikke lave nogle påskeinspirerede skabeloner som f.eks. kyllinger, æg og harer til dine påskekort og bruge disse til at farvelægge eller male de forskellige figurer på forsiden? Du kan også vælge at fremhæve dem ved at udforme dem som 3D-pop-up-kort. De er perfekte som foldekort, som du kan sende til venner og familie og takke dem for deres skønne påskegaver eller for en vidunderlig påskeferie.

5 5

Hareguirlande

Et billede af en påskehareguirlande lavet af karton i forskellige farver.
Pynt op i hjemmet med en påskeinspireret guirlande

Klip flere harefigurer ud af karton – du kan blande farverne eller vælge at bruge karton i samme farve til alle figurer, det afhænger helt af din stil, eller hvor de skal hænge. Hvordan du dekorerer harefigurerne, er helt op til dig og dine børn. I kan vælge at tegne haretræk på dem, f.eks. ansigt og ører, eller I kan lade dem være, som de er, og blot lime en enkelt pompon på nederst på figuren som harens hale. Når dine harefigurer er færdige, hænger du dem på en snor, og finder et godt sted at hænge din hareguirlande til påske! Hvis du ikke ønsker at lave harefigurer til din guirlande, kan du vælge at lave æggefigurer og dekorere dem; det fungerer lige så godt.