Såning og gødning af plæner
Græsfrø eller rullegræs?
Hvis du gerne vil anlægge en smuk plæne i din have, har du to muligheder: Du kan udlægge rullegræs eller så plænen til med græsfrø.
Begge varianter har deres fordele og ulemper. Udlægning af rullegræs er eksempelvis betydeligt mere fysisk anstrengende, end det er at så en plæne. Rullegræsset dækker til gengæld med det samme det areal, der før var ubevokset.
En sået plæne har brug for op til tre måneder for at være vokset så meget, at du kan bruge og belaste den. Beslutter du dig alligevel for at så en plæne, har vi samlet de vigtigste tips til dig her.
Såning af græs: de rigtige græsfrø
Hvis du vil så en plæne, skal jorden være løs og plan. Sten og ukrudt fjernes. Du skal købe passende græsfrø eller en græsfrøblanding.
Du bør altid købe græsfrø af god kvalitet. Gode græsfrø har undertiden brug for længere tid til at spire, og stråene vokser også nogle gange langsommere – men denne græsfrøblanding fører til et tættere græslag, så helhedsindtrykket i sidste ende bliver betydeligt bedre.
Når du bruger frøblandinger af god kvalitet, behøver du også færre græsfrø pr. kvadratmeter. Den højere pris udligner sig således.
Opbevar ikke græsfrø for længe. Det kan begrænse spireevnen. For rødsvingelgræs aftager den for eksempel allerede efter et år.
Forholdet mellem de forskellige sorter i græsfrøblandingerne er nøje afstemt. Spirer en sort ikke længere, kan det have en negativ effekt på udseendet af hele det tilsåede græsareal. Desuden forringes plænens overordnede kvalitet.
Hvornår skal du så græsfrø?
Generelt kan du så en græsplæne hele året rundt. Frøene er vinterhårdføre. Der er dog en bestemt minimumstemperatur, der skal overholdes. Ellers kan spireevnen lide skade. Under 10 °C spirer nogle frø kun meget langsomt. De unge planter er da tydeligt mere følsomme over for tørhed og får hurtigere tørkeskader.
Det er bedst at så plæner i april og maj. I juni er det allerede ofte så varmt, at du bliver nødt til at vande meget efter såningen. Har du tid til dette, er der dog intet, der taler imod en såning i juni. Græsfrøene spirer og vokser godt på denne årstid.
Der skal vandes mindre efter såningen, hvis du sår i sensommeren eller efteråret. Fra slutningen af august til slutningen af september er forholdet mellem temperatur og regnmængde igen bedre, så du bliver fritaget for noget vandingsarbejde. Disse måneder er derfor også gode at så græs i.
Såning af græs: trin for trin
Når du sår din plæne, skal du være opmærksom på nogle ting, så græsset hurtigt og effektivt kan vokse sig grønt og smukt i din have. Med vores trin for trin-vejledning vil dette lykkes for dig.
Jorden forberedes
Forbered jorden til din græsplæne. Fjern alt ukrudt. Arbejd jorden grundigt igennem. Gør dette med en spade eller en motorrive.
Ved meget hård og lerholdig jord skal du udlægge byggesand på arealet, inden du arbejder jorden igennem. Sandlaget skal være 10 cm højt. Indarbejd sandet grundigt i jorden.
Sten og rødder fjernes
Indsaml derefter sten og større rodstykker. De vil være i vejen for de unge græsspirers vækst.
Arealet udjævnes
Udjævn dernæst hele fladen. Med en bred trærive går det nemt. Vær meget omhyggelig med dette arbejde. Ujævnheder på fladen fører senere til ansamlinger af vand.
Jorden valses
Nu kommer plænevalsen i brug. Skub den én gang over den fremtidige græsflade. Kast derefter et kontrollerende blik på arealet, og udjævn høje og hulninger. Gå disse steder efter med træriven.
Lad jorden hvile cirka en uge, inden du begynder at så plænen til.
Frøene strøs ud
Vej græsfrøene af, og brug en mængde frø pr. kvadratmeter, som er angivet på pakken. Kom dernæst græsfrøene i en frøbeholder eller en spand, og strø dem jævnt ud over plænearealet.
Vælg en vindstille dag til dette arbejde, ellers bliver en jævn udstrøning unødigt besværlig. Frøene kan fordeles ekstra regelmæssigt med en strøvogn. Den kan du også bruge senere, når du skal gøde din plæne.
Frøene arbejdes ind i jorden
Nu skal træriven bruges endnu en gang. Træk riven gennem jorden en gang på langs og en gang på tværs. På denne måde får frøene bedre kontakt med jorden. De tørrer også sjældnere ud og kan bedre spire.
Den tilsåede plæne valses
Nu skal du bruge en plænevalse til at valse en gang på langs og en gang på tværs over hele plænen. Så får græsfrøene en ideel kontakt med jorden.
Ved meget leret jord, som hurtigt danner skorper, når vejret er tørt, skal du udlægge et tyndt, højst 0,5 cm tykt lag græsjord på frøene. Alternativt kan du også bruge finkornet blomsterjord. Dette lag skal du lade ligge løst oven på frøene. Du skal ikke valse det.
Vanding af græsfrø
Stil en sprinkler på den fremtidige græsplæne. Den skal vande hele græsarealet. Er vejret efter såningen overvejende tørt. kan du vande kort med sprinkleren cirka fire gange dagligt. Ti minutter er nok.
Kort efter spiringen er græsfrø meget sensible over for tørhed. Regelmæssig vanding er derfor meget vigtig.
Pleje af plænen efter såning
Græsfrøene har alt efter frøsort og udendørs temperatur brug for en til tre uger for at spire. Vand i denne periode som beskrevet ovenfor. Når det første grønne skær viser sig på plænen, forlænges vandingsintervallerne. Ved tørt vejr skal du kun vande hver eller hver anden dag, men til gengæld med mere vand pr. gang. Der skal bruges 10 til 20 l pr. kvadratmeter.
Vand unge plæner på sandbund oftere, men mindre kraftigt. På leret jord skal du vande hver anden til tredje dag, men med rigeligt vand: 20 l pr. kvadratmeter er en god tommelfingerregel. Med en regnmåler kan du nemt vurdere mængden.
Ved vandingen skal jorden skal gennemfugtes cirka i et spadestiks dybde. Så vokser plænens rødder dybere ned i jorden. De vil da i fremtiden være mindre sensible over for længere tørkeperioder.
Den nye græsplæne slås for første gang
Unge plæner klippes først, når de har nået en højde af 8 til 10 cm. Indstil plæneklipperen til en klippehøjde på 5 til 6 cm. CityMower 18 fra Bosch har kan eksempelvis indstilles til tre klippehøjder fra 3 til 6 cm. Ved fremtidige klipninger nærmer du dig således hele tiden den ideelle højde på omkring 4 cm.
Slå plænen regelmæssigt, og inden den er for høj. Så deler græsset sig bedre i vækst, og græslaget bliver ekstra tykt. Har du ikke tiden til regelmæssig plæneklipning, kan du overlade opgaven til en robotplæneklipper. Indego M+ 700 fra Bosch klarer eksempelvis denne opgave effektivt og ekstremt støjsvagt.
Græsplænen gødes
Efter den første klipning skal du gøde din plæne med en langtidsgødning. Og også i fremtiden skal gødskning af din plæne jævnligt være på programmet.
Hvorfor skal man gøde græsplænen?
Plæner har et meget stort behov for næringsstoffer. Hvis græsset skal vokse sig grønt, tæt og sundt, skal du tilføre den disse næringsstoffer. Hvis du springer gødningen over, hævner det sig snart. Så breder ukrudtet sig på plænen med rasende fart.
Plænen vokser hele tiden, og i sommermånederne vokser den meget kraftigt. Med plæneklipperen, robotplæneklipperen eller en plænetrimmer som UniversalGrassCut 18 fra Bosch tager du hele tiden noget af græssets længde. Det tager meget kraft fra græsplanterne. Og hvis plænen også bruges meget, er det vigtigt, at du plejer og gøder den regelmæssigt. Ellers vil der før eller siden vise sig tegn på, at græsset ikke trives optimalt.
Hvor tit skal du gøde græsplænen?
Gød din plæne cirka tre til fire gange årligt. Bruger du en robotplæneklipper, skal du gøde sjældnere, for den efterlader det afklippede græs på plænen, hvor det nedbrydes. På den måde gives de indeholdte næringsstoffer tilbage til græsplanterne.
Hvornår skal du gøde plænen?
Gød helst jævnt fordelt over hele året. Så får græsset regelmæssigt tilført vigtige næringsstoffer. Efter den første plæneklipning om foråret skal du give en langtidsgødning. Vælg en tør, let overskyet dag. Ellers kan plænen få for meget sol.
Gødningens virketid afhænger af produktet. Den ligger som regel mellem to og seks måneder. Det mest almindelige er en virketid på tre måneder.
I juli skal du gøde for anden gang. Så vokser plænen kraftigt. I august kan du gøde endnu en gang. Her kan du eventuelt nøjes med meget slidte områder.
Mellem slutningen af september og begyndelsen af november skal du give din plæne endnu en kaliumholdig plænegødning. Så er den optimalt forberedt til vinteren og kan bedre tåle kulden.
Om efteråret må du ikke længere anvende gødning med et højt kvælstofindhold. Den stimulerer nemlig plænens vækst. Og det ville betyde, at græsplænen ikke ville være beskyttet mod frostskader, og at den ville være mere modtagelig over for sygdomme.
Hvilken plænegødning er den rigtige?
Gød kun din plæne med speciel plænegødning. Den er tilpasset plænens krav og kan forsyne den optimalt med de vigtigste næringsstoffer. Det er hovedsageligt kvælstof, fosfor og kalium (NPK).
Især kvælstof er vigtig i plænegødning: Den stimulerer græssets vækst. Dette giver en tæt og sund plæne.
Organisk plænegødning er særligt anbefalelsesværdigt. Den virker helt naturligt over et længere tidsrum og beriger desuden jorden med humus.
Korrekt gødning af plænen: Sådan gør du
Følg altid vejledningen på emballagen, når du gøder din græsplæne. Den giver dig anvisninger til den rette dosering.
Anvender du en mineralsk gødning, skal du faktisk bruge mindre, end der er angivet på pakken. For meget gødning kan føre til overgødskede områder. De bliver brune og ser afbrændte ud.
Der lander også for meget gødning lander på ét sted, hvis du ikke har perfektioneret det rette sving, når du strør gødningen ud. Den sikreste metode er derfor at gøde med strøvognen. Så bliver gødningen fordelt ensartet på hele plænens areal. Men gå alligevel systematisk frem: Kør vognen frem bane for bane enten på langs eller på tværs af plænen. Der må ikke opstå huller mellem banerne. De må imidlertid heller ikke overlappe.
Vil du gøde pr. håndkraft, skal du strø granulatet ud med jævne sving fra en halvt åben hånd.
Efter gødskningen skal du vande plænen grundigt. Stil en plænevander op, og lad den køre i cirka 20 til 30 minutter.
