Bosch Global
Værktøj til Hus og Have

Selvforsynende have – Høst og nyd året rundt

En selvforsyningshave som denne med forskellige plantearter giver dig den perfekte mulighed for at dyrke dine egne grøntsager.
En selvforsyningshave som denne med forskellige plantearter giver dig den perfekte mulighed for at dyrke dine egne grøntsager.

Selvforsyningshave – Høst og nyd året rundt

At dyrke og høste grøntsager og frugt selv er en fornøjelse, og en køkkenhave som denne er særligt bæredygtig, da maden vokser nærmest lige uden for døren. Med en økologisk og naturvenlig havepleje uden kunstige gødninger og plantebeskyttelsesmidler skåner du ikke kun miljøet og din egen sundhed, men styrker også biodiversiteten.

Desuden behøver du ikke en stor have for at være selvforsynende. Med god planlægning kan du endda høste friske råvarer året rundt i potter og beholdere på altanen og terrassen.

Bestandsopgørelse

For at være selvforsynende med grøntsager, kartofler og frugt anbefales 85 kvadratmeter. Frugttræer og kartofler kræver en del plads. Ønsker du også at holde høns, har du brug for markant mere plads, inklusive et hønsehus.

For en lidt mindre start er 40 kvadratmeter havejord nok til at forsyne to personer med grøntsager, undtagen kartofler, fra maj og frem. Du kan forvente at få 2 til 3 kg grøntsager per kvadratmeter om året. Og med blot 2 kvadratmeter eller nogle få krukker på altanen og terrassen kan du med smart og eventuelt lodret planlægning høste en del.

Før du begynder med din selvforsyningshave, bør du lave en opgørelse over frugt og grønt for at vide, hvad du kan dyrke.
Før du begynder med din selvforsyningshave, bør du lave en opgørelse over frugt og grønt for at vide, hvad du kan dyrke.
  • Hvor meget plads har jeg til at dyrke grøntsager og frugter?    
    Hvis du har et stort område, kan du overveje at plante frugttræer som æble og kirsebær. En standard æblestamme kræver dog 8-12 meter til det næste træ, mens en halvstamme, der bliver ca. 4-5 meter høj, kræver 6-8 meters mellemrum. Alternativer til små haver omfattersøjletræer, buske eller stauder som jordbær og ananaskirsebær. Klatrefrugter som kiwi og klatregrøntsager som stangbønner, klatrende zucchini og agurker er også pladsbesparende. På altaner og terrasser udnyttes pladsen optimalt med planter, der vokser opad.
  • Hvor meget tid kan jeg bruge på haven og forarbejdningen af høsten?            
    Haven skal altid være sjov og en afveksling fra arbejdet. Planlæg derfor ikke for meget ad gangen. Ved en stor høst bør opbevaring overvejes. Frysning, tørring, konservering – alt dette tager tid.
  • Hvordan er de lokale placeringsforhold?           
    En sydøstlig retning er ideel til en køkkenhave, især hvis du vil dyrke varmeelskende planter som peberfrugter, auberginer og squash, der trives i solrige omgivelser. Du kan dog også opnå god høst med en nordøst- eller nordvestvendt have. Jorden varmes lidt senere op i foråret, men om sommeren rammer solen ikke så hårdt på bedene, hvilket holder jorden fugtigere. Lokalitet og lysforhold påvirker også valg af grøntsager. Her finder du tips til frugter og grøntsager, der passer til skyggeområder.
  • Hvad bør jeg helt klart dyrke? 
    Tomater, græskar, peberfrugter, agurker, salat, jordbær, hindbær – udvalget er stort, men fokus bør først være på dine favoritter. Hvis tomater er blandt dine favoritter, får du brug for et tomathus til de sarte grøntsager.

Planlægning

Med en dyrkningsplan kan du hvert år bestemme, hvilke planter der skal vokse i hvilke bede. Holder du styr på så-, plante- og høsttiderne, kan du næsten hele året rundt nyde friske grøntsager.

Planlæg din plantning i stedet for at plante tilfældigt. Find ud af, hvornår og hvor det er bedst at dyrke dine frugter og grøntsager. Det er bedst at plante salat i et solrigt til halvskyggefuldt område om foråret.
Planlæg din plantning i stedet for at plante tilfældigt. Find ud af, hvornår og hvor det er bedst at dyrke dine frugter og grøntsager. Det er bedst at plante salat i et solrigt til halvskyggefuldt område om foråret.

Såning og høst: Sådan kan du planlægge effektivt

Tidsplan Såning, plantning, sætning Høst
marts/april
  • Spinat (så, dæk til hvis der er frostfare)
  • Radiser (så, dæk til hvis der er frostfare)
  • Salat (plant, dæk til hvis der er frostfare)
  • Sommerporre (plantning)
Rodpersille (såning)
  • 4-6 uger senere
  • 4-6 uger senere
  • 4-6 uger senere
  • august til september
juli til slutningen af oktober
Slutningen af april/maj/
juni
  • Kikærter (forkultivering indenfor, plantning midt maj)
  • Kartoffel (sætning)
  • Buskbønner (såning)
  • Squash (plant, når der ikke er risiko for nattefrost)
Græskar (plant, når der ikke er risiko for nattefrost)
  • juli/august
  • september/oktober
  • juli til oktober
  • juli til september
juli til september
august/
september/
oktober
  • Grønkål (plantning i starten af august)
  • Kålrabi (plantning august/starten af september)
  • Rødbeder (plantning slut august/september)
  • Radiser (såning midt september til midt oktober)
  • Feldsalat (bedst at så i september)
  • oktober til april
  • 8-12 uger senere
  • Slutningen af oktober/november
  • november/december
  • Slutningen af oktober til marts

 

Blandede kulturer

For at få mest muligt ud af din have, bør du benytte dig af blandede kulturer. Når grøntsager med forskellig rodlængde vokser sammen i et bed, udnyttes næringsstofferne fra alle jordlag, og de dybereliggende skylles ikke ud i grundvandet. Tomater og radiser er gode naboer, de rodfæster i forskellig dybde og supplerer hinanden godt. Dette gælder også for jordbær og persille, ærter og kålrabi samt andre kombinationer, mens porrer og rødbeder hæmmer hinandens vækst.

De gule tagetes er fremragende naboplanter i blandede bede, da de beskytter salat, broccoli og rødbeder mod skadedyr.
De gule tagetes er fremragende naboplanter i blandede bede, da de beskytter salat, broccoli og rødbeder mod skadedyr.

Vekseldrift/sædskifte

Hver planteart optager forskellige næringsstoffer fra jorden. Hvis du altid dyrker de samme grøntsager samme sted, vil det udtømme jorden. I et bed er det bedst at dyrke højforbrugende planter det første år (såsom kål, agurker, kartofler, selleri, squash og græskar), mellemforbrugende planter det andet år (såsom løg, porre, rødbeder og spinat) og lavforbrugende planter det tredje år (såsom bønner, ærter og vårsalat).

Der er også sygdomme og skadedyr, som kan overleve i jorden og formere sig uhindret, hvis de samme grøntsager dyrkes gentagne gange i et bed. I et sædskiftesystem kommer den samme grøntsag først tilbage på samme sted efter mindst tre år. I mellemtiden kan skadedyrene og sygdommene ikke finde næring og forsvinder.

Selvforsyning fra højbedet

Takket være deres unikke lagopbygning er højbede perfekte til dit selvforsyningsprojekt. Frugtplanter som jordbær trives godt, ligesom salater, gulerødder, kålrabi, bønner og andre grøntsager.

Et højbed kan også være velegnet til dit selvforsyningsprojekt, hvor du eksempelvis kan dyrke salater, kålrabi eller selleri.
Et højbed kan også være velegnet til dit selvforsyningsprojekt, hvor du eksempelvis kan dyrke salater, kålrabi eller selleri.

Pleje med gødning og plantebeskyttelse

Grøntsager og frugter kræver pleje, uanset om du dyrker dem i haven eller i potter. Det vigtigste er at løsne jorden efter regn og beskytte den mod udtørring. Den bedste metode er at dække den med græsafklip eller andre former for muldmateriale. Til dette kan du bearbejde grønaffald og haveaffald til muld, for eksempel med Bosch AXT Rapid 2000 flismaskine. Planter har også brug for næringsstoffer i form af gødning for at sikre en sund vækst og et godt udbytte. Hvis du har plads til en kompostbeholder, er det særlig bæredygtigt. Med tiden bliver det organiske affald fra køkken og have til næringsrig kompost, som du kan anvende som gødning. Hvis pladsen er begrænset, er Bokashi en god idé.

AXT Rapid 2000 forvandler hurtigt og kraftfuldt grene og blødt grønt affald til værdifuldt jorddækningsmateriale til haven.
AXT Rapid 2000 forvandler hurtigt og kraftfuldt grene og blødt grønt affald til værdifuldt jorddækningsmateriale til haven.

Brug naturen til gødning og skadedyrsbekæmpelse

For at styrke planter behøver du ingen kemikalier: Som gødning er hornspåner, heste- og kvæggødning, kompost, fåreuldspiller og brændenældegødning velegnede. Af hvidløg, rejnfarn, løgskaller eller brændenælder kan du lave speciel te, bryg eller gylle til at beskytte mod sygdomme og skadedyr.

Gødning er nødvendig for at beskytte planter mod sygdomme og skadedyr: Men der er ingen grund til kemikalier, simpel kompost eller speciel te virker lige så godt.
Gødning er nødvendig for at beskytte planter mod sygdomme og skadedyr: Men der er ingen grund til kemikalier, simpel kompost eller speciel te virker lige så godt.

Hvis du vil vide mere om, hvornår forskellige haveopgaver skal udføres, kan du finde de rette tidspunkter til alle vigtige aktiviteter i vores havekalender.