Værktøj til Hus og Have

Glem pensler og malerruller: vejledning til sprøjtemaling


Ved de fleste gør-det-selv-projekter får du før eller siden brug for en malerpensel eller -rulle, uanset om du skal påføre maling, lak eller lasur. Men vidste du, at der faktisk findes et alternativ? Et sprøjtemalingssystem med ALLPaint-teknologi, som betyder, at du nemt kan påføre en hvilken som helst type vægmaling, lak eller lasur med ét enkelt værktøj.

I vores vejledning finder du alt, hvad du skal vide om sprøjtemalingssystemer, herunder de mest velegnede projekter samt betjeningen.


1. Hvad er et sprøjtemalingssystem helt nøjagtigt?

En mand holder sprøjtepistolen PFS 5000 E med begge hænder. Basisenheden står på gulvet i baggrunden foran en hvid væg.
Et sprøjtemalingssystem består helt grundlæggende af sprøjtepistolen, en tilslutningsslange og en basisenhed.

1.1 1.1. Hvad er et sprøjtemalingssystem helt nøjagtigt?

Som navnet antyder, gør et sprøjtemalingssystem dig i stand til at påføre maling, lak eller lasur i et jævnt lag. Systemet består af en malingsbeholder, en sprøjtepistol og en basisenhed, der indeholder motoren, som leverer det tryk, du har brug for.  

Sprøjtesystemer adskiller sig fra hinanden i relation til motoreffekt (410 W til 1200 W), pumpekapacitet (100 mil/min til 500 ml/min) og tankvolumen (800 ml eller 1000 ml). Hvilket system, du skal bruge, og hvornår du skal bruge det, afgøres af det aktuelle projekt.

1.2 Fordelene ved sprøjtemaling

Der er mange fordele forbundet med at påføre maling med sprøjte i forhold til at påføre den med rulle eller pensel:

 

  • Med et sprøjtemalingssystem sparer du meget tid, når du skal male store vægge eller andre flader.
  • Den fine sprøjte sikrer, at du kan male alle kanter og hjørner, hvilket er en stor fordel, hvis du for eksempel skal lakere træmøbler eller ujævne overflader.
  • Sprøjtemaling betyder, at malingen påføres i et jævn lag på en hvilken som helst overflade, så du nemt opnår perfekte resultater.
  • Et sprøjtesystem er velegnet til maling, lak og lasur. Du skal blot brug ét enkelt værktøj. Det eneste, du skal skifte, er indholdet af tanken og dysen, når du går fra en opgave til en anden.

2. 2. Hvornår har du brug for et sprøjtemalingssystem?

Hvis du allerede har lavet nogle gør-det-selv-projekter tidligere, har du formentlig stor erfaring med at bruge malerpensler og -ruller. Men det betyder også, at du også har haft projekter, som var meget tidskrævende og hårde. Og det er netop i sådanne situationer, at sprøjtemalingssystemet kan være en hjælp.

2.1 Hvad kan du bruge et sprøjtemalingssystem til?

I teorien kan du bruge et sprøjtemalingssystem til alt lige fra bjælkehytter til stuevægge og udsmykninger. Blandt andre typiske anvendelsesområder kan nævnes lakering og fernisering af møbler eller havehegn.

  • En mand iført en t-shirt bruger et PFS-sprøjtemalingssystem til at påføre lyseblå maling på en hvid væg.
    Store vægge males hurtigt og nemt med et sprøjtemalingssystem.
  • En kvinde iført en t-shirt sidder på knæ foran en fletstol i en have. Hun påfører stolen en lasur ved hjælp af et PFS-sprøtjemalingssystem.
    Havemøbler kan påføres fernis eller lak i et perfekt lag, når du bruger et sprøjtemalingssystem.
  • En mand bruger et PFS-sprøjtemalingssystem til at påføre hvid maling på et havehegn i træ.
    De mest almindelige anvendelsesområder omfatter maling af træhegn eller havepavilloner.
  • En lasur påføres mange korte, udhulede kævler med et sprøjtemalingssystem.
    Et sprøjtemalingssystem er også velegnet til maling eller lakering i forbindelse med små udsmykninger.

Vær altid forsigtig, da den tynde tåge kan lande overalt. Det betyder, at et sprøjtemalingssystem er bedst egnet til udendørsprojekter. Hvis du vil bruge sprøjtemalingssystemet indendørs, skal du tildække alt det, der ikke må blive ramt af malingen.

Vores råd:

Brug en beskyttelsesmåtte til at dække gulvet frem for malerfilm. På den måde undgår du, at ting glider eller flyder på en måde, som du ikke har kontrol over.

Et sprøjtemalingssystem er ikke velegnet til meget små flader, spotreparationer eller store husfacader.

2.2 Hvilke materialer egner sig til sprøjtemaling?

Med et sprøjtemalingssystem kan du arbejde på næsten alle typer af materialer eller overflader, herunder træ, vægge med forskellige typer tapet, metal, beton og murværk eller stenvægge. Du skal naturligvis vælge en maling eller lak, der passer til overfladen.

2.3 Sprøjtemalingssystemer er også velegnede til nybegyndere

Et sprøjtemalingssystem er meget let at betjene, selvom det ligner et professionelt værktøj med de mange dele og tilbehørsdele. Med sprøjtemaling sparer du tid, især hvis du ikke har stor erfaring med malerpensler eller -ruller, og du kan få meget præcise resultater, selvom du har begrænset erfaring.

 

3. Hvordan bruger du et sprøjtemalingssystem korrekt?

I princippet er det meget let at bruge et sprøjtemalingssystem. Ikke desto mindre er der nogle ting, du bør overveje, både når du klargør enheden, og når du betjener den

3.1 Før sprøjtemaling

Der er nogle ting, du skal gøre, før du begynder at sprøjtemale.

For det første skal du bruge luftslangen, når du slutter sprøjtepistolen til basisenheden (motoren). Derefter skal du fylde beholderne med den maling, lak eller lasur, du vil bruge.

Du bør også overveje, om sprøjtemediet skal fortyndes først. Det afhænger meget af systemet og typen af maling (eller lak eller lasur), du bruger. I oversigten længere nede i artiklen kan du se, om og i givet fald hvor meget sprøjtemediet skal fortyndes.

Tanken til et sprøjtemalingssystem fra Bosch er forsynet med en ConstantFeed-funktion, som sikrer, at sprøjtepistolen får en så konstant og jævn forsyning af maling som overhovedet muligt.

Du skal vælge og montere den dyse, der passer til indholdet i beholderen.

Den hvide dyse bruges til påføring af vægmaling. Den grå dyse bruges til påføring af lak eller lasur. Den sorte dyse bruges til lak, hvis du samtidig anvender et PFS 5000 E -system.

En mand holder en grå dysehætte, mens han fastgør den til en PFS-sprøjtepistol.
Du fastgør dysen direkte på fronten af sprøjtepistolen.

Ud over at vælge dysen skal du også vælge den ønskede sprøjtemængde. Det kan du gøre direkte på sprøjtepistolen ved hjælp af kontrolgrebet på siden.

En sprøjtepistol til et PFS-sprøjtemalingssystem set fra siden. Kontrolgrebet til indstilling af malingsmængde sidder midt på enheden.
Mængden af maling kan indstilles ved hjælp af grebet på sprøjtepistolen.

Som det sidste skal du indstille motorenheden korrekt. Vælg det rigtige symbol med skyderen eller grebet, afhængigt af om du arbejder med træ- eller vægmaling.

En tommelfinger skubber skyderen på motorenheden på PFS-sprøjtemalingssystemet for at vælge den korrekte systemindstilling.
Skyderen eller grebet til valg af den korrekte indstilling på sprøjtemalingssystemet sidder på basisenheden.

Hvis du nogensinde kommer i tvivl om, hvordan du vælger den rigtige dyse eller foretager andre indstillinger, kan du kigge på den korte vejledning på værktøjet.

Før du begynder at sprøjtemale, skal du dække alle de tilstødende flader til, som ikke må komme i kontakt med malingen.

3.2 Mens du sprøjtemaler

For det første skal du sikre, at den valgte dyse er indstillet korrekt. Du kan vælge mellem tre forskellige sprøjtemønstre, så dit arbejde bliver så nøjagtigt som muligt:

En tegning viser tre forskellige dyseindstillinger på et PFS-sprøjtemalingssystem og de tilhørende sprøjtemønstre.
Der er forskellige sprøjtemønstre, afhængigt af om dysen er indstillet vandret, lodret eller diagonalt.
En grafisk vejledning viser de vandrette og lodrette sprøjtebevægelser, der skal bruges for at dække et firkantet område.
Indstil dysen vandret eller lodret for at opnå en ensartet dækning.

Vi anbefaler, at du står 20 cm fra den væg eller den genstand, du sprøjtemaler, og at du sprøjtemaler i et firkantet mønster, så du dækker hele overfladen og ikke overser noget. Bevæg først sprøjtepistolen fra venstre mod højre og derefter tilbage igen med dysen indstillet i lodret position. Gentag derefter bevægelsen fra top til bund og tilbage igen med dysen indstillet i vandret position.

Arbejd altid parallelt med væggen, og start ved lyskilden.

Afprøv altid den indstillede sprøjtemængde på et lille område, før du bruger sprøjtepistolen på en hel væg eller en hel genstand. Når alt er indstillet korrekt, skal sprøjtemønsteret være jævnt og dække hele overfladen uden løbere.

3.3 Når du er færdig med at sprøjtemale

Rengør værktøjet, så snart du er færdig med dit projekt, så der ikke samler sig udtørret maling inden i værktøjet.

Adskil sprøjtepistolen fra huset, da det er den del, der skal rengøres.

Hold betjeningsknappen nede, så den resterende maling kan løbe ud af sprøjtepistolen og tilbage i tanken. På den møde løber malingen tilbage i den oprindelige spand, så der ikke går noget til spilde.

Fyld derefter beholderen med varmt vand, tilslut sprøjtepistolen igen, og ryst det hele flere gange. Adskil nu alle malingsførende dele, og rengør dem grundigt med en børste i en spand med varmt vand. Når alt er tørt, er sprøjtemalingssystemet klar til det næste projekt.

4. Sammenligning af sprøjtemalingssystemer

Et sprøjtemalingssystem er meget alsidigt og kan bruges til næsten alle maleprojekter. Da påføring og projekter imidlertid kan være meget forskellige, tilbyder Bosch fire forskellige systemer fra det lille og enkle PFS 1000 til det store PFS 5000 E.

Tabel med Bosch-sprøjtemalingssystemerne PFS 5000 E, PFS 3000-2, PFS 2000 og PFS 1000 og en liste med alle egenskaber.
Oversigt over sprøjtemalingssystemerne fra Bosch.

Men hvilket system er bedst egnet til dit projekt? Det kan oversigten nedenfor give svar på:

Liste med forskellige projekter og angivelse af de sprøjtemalingssystemer, der egner sig til dem.
Find ud af, hvilket system der er bedst egnet til dit projekt.

Som du kan se, er alle sprøjtemalingssystemer meget fleksible i brug, selvom PFS 1000 giver lidt færre muligheder. Jo større projektet er, desto større skal systemet være.

5. Hvad kan du sprøjtemale?

Som du allerede har set, kan du bruge de store sprøjtemalingssystemer med maling, lak og lasur – du skal blot vælge den rigtige dyse og foretage den korrekte indstilling på værktøjet.

På beholderen eller spanden har producenten normalt angivet, om den pågældende maling, lak eller lasur er egnet til brug i sprøjtemalingssystemer.

Hvis du nogensinde ser en advarsel, som angiver, at en lasur for eksempel ikke er egnet til brug i et sprøjtemalingssystem, er det ofte et spørgsmål om garanti. Selvom systemet kan fordele lasuren, bortfalder producentens garanti vedrørende lasurens modstandsdygtighed mod at falme eller blive slidt. I så fald er det bedre at bruge en pensel.

6. Brug til projekter

Nu er tiden kommet til at inddrage dig. Hvis du mangler inspiration til projekter, hvor du kan bruge et sprøjtemalingssystem, har vi en ide.

To hænder holder et gråt tv-bord i træ op imod en hvid væg.
Et gør-det-selv-bord til dit tv er det perfekte sted at starte.

Vi viser dig, hvordan du bygger et flot tv-bord, med en kort trin-for-trin-vejledning (https://www.bosch-diy.com/de/de/all-about-diy/step-by-step-projects/tv-board-selbst-bauen) (på tysk). Du kan bruge et sprøjtemalingssystem til at male træpladen i den farve, du ønsker, når du er færdig med projektet.

To hænder holder et tv-bord op imod en hvid væg.
Et gør-det-selv-bord til dit tv er det perfekte sted at starte.

Foretrækker du at bruge mere tid i haven end foran tv'et? Så er det måske en ide at bygge en havebar af paller og bruge dit sprøjtemalingssystem til at male den.

Uanset hvilket projekt du giver dig i kast med, ønsker vi dig god fornøjelse med sprøjtemalingen