
Vertical Farming – maden vokser på væggen
Dyrkning på et lille område: Vi kan allerede prøve derhjemme, hvad industrien unforsker i stor skala. Vertical Farming indebærer at dyrke frugt, grøntsager eller urter i højden. Fra planlægning til udførelse er der nogle trin at overveje. Vi forklarer dig det vigtigste.
Fordele ved Vertical Farming
-
Med vertical farming kan du dyrke flere planter end på et tilsvarende areal på jorden.
-
Du producerer en del af din egen mad og forbedre CO2-balancen ved at eliminere transport.
-
Det er en fornøjelse at dyrke dine egne grøntsager, frugter og krydderurter. Selv små succeser tæller, og det smager også børn bedre.
-
Du behøver ikke at bøje dig for at lave havearbejde.
Princippet i lodret dyrkning
Grundtanken ved Vertical Gardening, altså dyrkning i højden, er minimal plads i bredden, men optimal udnyttelse opad. Planter vokser hængende fra top til bund, klatrer fra bund til top eller dyrkes i flere lag. Vertical Farming fungerer på altanen, terrassen, i gårdhaven eller drivhuset såvel som indendørs.
Du kan købe færdige systemer:
-
Plantepotter som kan stables
-
Hydroponiske tårne, hvor planter kun dyrkes med vand, altså uden substrat
-
Tagrender eller poser, der fungerer som planteholdere til ophængning
-
Reoler i stigeform eller plantetrapper
-
Hængekurve og blomsterampler
Men også kreative gør-det-selv-ideer:
-
Tagrender eller plantekasser monteret på væggen i flere rækker over hinanden
-
Rør, der bores ud foroven til beplantning og forneden til vandafløb
-
Plantetårne lavet af stablede trækasser eller plantesten
-
Stående paller, der genanvendes som plantehylder
-
Plantegitter med hængekurve
-
Et hjemmelavet højbed med opbevaringsplads til haveudstyr

Vanding af dit vertikale bed
Fordi mængden af substrat normalt er meget lille og skal være gennemtrængelig for at undgå, at vandet bliver stående, er regelmæssig vanding af din beplantning endnu vigtigere. Efter plantning vandes med en vandkande eller mere praktisk med en drypslange. Med særlige vandteknikker og en velfungerende styring er der sjældent behov for vanding, og planterne trives normalt rigtigt godt. Den bedste måde er at bruge opsamlet regnvand, som nemt kan hentes op af regnvandstønden med en GardenPump fra Bosch. I modsætning til den klassiske grøntsagshave gælder dette princip i Vertical Farming: Vand hellere lidt, men ofte.
Et andet princip er hydrokultur, dvs. dyrkning uden brug af substrat. Planterne forsynes udelukkende med vand og næringsstoffer.

Planlægning af dit vertikale bed
Hvor skal din lodrette have placeres? Vil den grønne væg vende mod syd og få en masse sol, eller vil der også være skygge i perioder? Vælg en væg eller mur, der er let tilgængelig og lidt i læ, så du kan høste kuldetolerante grøntsager selv om efteråret og vinteren.
Dine afgrøder har brug for meget lys for at vokse og trives, men de forskellige lag over hinanden kan skygge for lyset. For at give planterne optimal pleje kan du indbygge ekstra belysning med LED-vækstlys.

Planter til din vertikale have
Før du går i gang med Vertical Farming, bør du tænke over, hvad du egentlig vil dyrke. Kompaktvoksende planter, der forbliver små og ikke danner dybe rodsystemer, er perfekte til din lodrette køkkenhave. Der findes også specialudviklede sorter, der ikke bliver for store.
En farverig blanding af salat, løg, kålrabi og rødbeder er ideelle at starte med, da de har overfladiske rødder. Du kan ikke gå galt i byen med spinat, vårsalat, asiatisk salat og radiser. Grøntsagerne vokser hurtigt, forbliver kompakte og er nemme at dyrke. Stangbønner, ærter, tomater eller agurker er også velegnede, da de vokser klatrende eller hængende. Krydderurter som basilikum, purløg, timian, persille, karse og morgenfruer trives også på begrænset plads.
Hvis du også vil dyrke tomater, squash og peberfrugter, er valget af sorter vigtigt.
-
Små tomatsorter: 'Aztek', 'Pinocchio red', 'Whippersnapper'
-
Squashsorter, der forbliver små:Rondini zucchini, 'Shooting Star F1', 'Gold Rush'
-
Små pebersorter: 'Tinkerbell Red', 'Midinor Red F1'
I plantebeholdere, tagrender eller en pallehave kan man også dyrke frugter som jordbær eller blåbær, dværg-hindbær og dværgbrombær. Speciel søjlefrugt er frugttræer, der er pladsbesparende og kun vokser opad.
Hvis du vil undgå besværet med så- og spireperioden, kan du købe unge planter, der kan plantes direkte i plantesække eller -beholdere. Du får god hjælp med haveværktøjer fra Bosch.

Optimal pleje ved Vertical Farming
Pleje af grøntsager og urter ved Vertical Farming, fra plantning til høst, adskiller sig ikke væsentligt fra traditionelle metoder. Dog står planterne ofte tættere, og de har mindre jord at vokse i. Ved regelmæssigt at kontrollere, om grøntsagerne ser sunde ud, og sikre dig, at der ikke er nogen skadedyr, kan du hjælpe planterne med at holde sig sunde. Det er bedst at skære syge eller angrebne blade og frugter væk.
Hvis du vil vide mere om, hvornår forskellige haveopgaver skal udføres, kan du finde de rette tidspunkter til alle vigtige aktiviteter i vores havekalender.
