Vedligeholdelse og ‌rengøring

Hold altid måleværktøjet rent og tørt, så du kan arbejde godt og sikkert.

Dyp ikke måleværktøjet i vand eller andre væsker.

Tør snavs af med en fugtig, blød klud. Brug ikke rengørings- eller opløsningsmiddel.

Når måleværktøjet rengøres, må der ikke trænge væske ind i det.

Rengør især luftfugtigheds- og temperatursensoren (4), modtagelinsen (3) og laser-udgangsåbningen (2) meget forsigtigt:
Pas på, at der ikke kommer fnug på modtagelinsen eller laser-udgangsåbningen. Brug aldrig spidse genstande til at fjerne smuds fra sensoren eller modtagelinsen. Efter behov kan du fjerne smuds forsigtigt med oliefri trykluft.

Opbevar ikke måleværktøjet i en plastikpose, da dampene herfra kan beskadige luftfugtigheds- og temperatursensoren (4). Klæb ikke mærkater på måleværktøjet i nærheden af sensoren.

Hvis du skal opbevare måleværktøjet i længere tid, skal du sørge for, at luftfugtigheden ligger inden for 30 til 50 %. Hvis måleværktøjet opbevares for fugtigt eller tørt, kan der forekomme fejlmålinger, når du efterfølgende bruger det.

Opbevar og transporter kun måleværktøjet i den medfølgende beskyttelsestaske.

Indsend måleværktøjet i beskyttelsestasken ved behov for reparation.