Ibrugtagning

Med retningsomskifteren (9) kan du ændre el-værktøjets drejeretning. Ved nedtrykket start-stop-kontakt (10) er dette imidlertid ikke muligt.

Højreløb: Ved boring og iskruning af skruer skal du skubbe drejeretningsomskifteren (9) til venstre til anslag.

Venstreløb: Ved løsnelse eller udskruning af skruer skal du skubbe retningsomskifteren (9) mod højre til anslag.

Til ibrugtagning af el‑værktøjet tryk på start-stop-kontakten (10) og hold den nede.

LED'en (8) lyser, når start-stop-kontakten (10) er trykket let eller helt ned, så arbejdsområdet kan lyses op under dårlige lysforhold.

El‑værktøjet slukkes ved at slippe start-stop-kontakten (10) igen.

Du kan regulere omdrejningstallet på det tændte el-værktøj trinløst afhængigt af, hvor langt du trykker start-stop-kontakten (10) ind.

Let tryk på start-stop‑kontakten (10) fører til et lavt omdrejningstal. Med tiltagende tryk øges omdrejningstallet.

Med indstillingsringen til forvalg af drejningsmoment (3) kan du forvælge det nødvendige drejningsmoment trinløst. Ved den korrekte indstilling standser indsatsværktøjet, så snart skruen er skruet ind, eller det indstillede drejningsmoment er nået. I positionen er momentkoblingen deaktiveret, f.eks. ved boring eller iskruning af store skruer. På dette trin opnår du maksimalt drejningsmoment.

  • Du kan aktivere gearomskifteren (5) ved stilstand, eller når elværktøjet roterer langsomt. Gearomskifteren bør dog ikke aktiveres ved fuld belastning eller ved maksimalt omdrejningstal.

Gear I:

Lavt omdrejningstalsområde; til skruning eller til arbejde med stor bordiameter.

Gear II:

Højt omdrejningstalsområde; til boring og slagboring med lille og mellemstor bordiameter.

EasyDrill 18V-40:

Skruning

Ved iskruning af små og mellemstore skruer skal du indstille indstillingsringen til indstilling af drejningsmoment (3) på det ønskede drjeningsmoment.

Skruning og boring

Ved iskruning af store skruer og boring skal du indstille indstillingsringen til indstilling af drejningsmoment (3) på symbolet "Boring/skruning MAX"..

EasyImpact 18V-40:

Skruning

Ved iskruning af små og mellemstore skruer skal du indstille indstillingsringen til forvalg af driftstilstand (4) på symbolet "Skruning".

Indstil indstillingsringen til forvalg af drejningsmoment (3) på det ønskede drejningsmoment. Indstil indstillingsringen til forvalg af driftstilstand (4) på symbolet "Boring/skruning MAX".

Skruning og boring

Ved iskruning af store skruer og boring skal du indstille indstillingsringen til forvalg af driftstilstand (4) på symbolet "Boring/skruning MAX".

Slagboring

Ved slagboring i murværk skal du indstille indstillingsringen til forvalg af driftstype (4) på symbolet "Slagboring".

Hvis der ikke trykkes på tænd/sluk-knappen (10), låses borespindlen og dermed værktøjsholderen (1).

Derved muliggøres iskruning af skruer, selv om akkuen (7) er afladet, idet el-værktøjet kan anvendes som skruetrækker.

Ved korrekt brug kan el-værktøjet ikke blive overbelastet. Ved for kraftig belastning eller overskridning af den tilladte batteri-temperatur afbryder el-værktøjets elektronik, indtil værktøjet igen befinder sig i det optimal driftstemperaturområde.