Sikkerhedsadvarsler for bor
- Boret skal være sikret.Et bor, der ikke er sikret korrekt, kan bevæge sig eller vippe og forårsage personskader.
- Arbejdsemnet skal være fastspændt eller fastgjort til emneunderlaget. Bor ikke i dele, der er for små til at blive fastspændt sikkert. Hvis du holder arbejdsemnet i hånden under arbejdet, er der risiko for personskader.
- Brug ikke handsker. Roterende dele eller spåner kan få fat i handsker, hvilket kan medføre personskader.
- Hold hænderne væk fra boreområdet, mens værktøjet er i brug. Kontakt med roterende dele eller spåner kan føre til personskader.
- Sørg for, at tilbehøret roterer, før det føres ind i arbejdsemnet. Ellers kan tilbehøret sætte sig fast i arbejdsemnet, hvilket kan forårsage uventet bevægelse af arbejdsemnet og personskader.
- Hvis tilbehøret sidder fast, skal du undlade at udøve tryk nedad og slukke værktøjet. Undersøg og afhjælp årsagen til, at tilbehøret sidder fast. Fastsiddende tilbehør kan forårsage uventet bevægelse af arbejdsemnet og personskader.
- Undgå lange splinter ved at afbryde det nedadgående tryk med jævne mellemrum. Skarpe metalsplinter kan sætte sig fast og forårsage personskade.
- Fjern aldrig spåner fra boreområdet, mens værktøjet er i bevægelse. Før fjernelse af spåner skal du bevæge tilbehøret væk fra arbejdsemnet, slukke værktøjet og vente, til tilbehøret ikke længere bevæger sig. Brug værktøj som f.eks. en børste, pensel eller krog for at fjerne spåner. Kontakt med roterende dele eller spåner kan føre til personskader.
- Tilbehør med mærkehastighed skal som minimum være mærket med den maksimumhastighed, der er angivet på el-værktøjet. Tilbehør, der anvendes ved en højere hastighed end mærkehastigheden, kan gå i stykker og slynges af værktøjet.
- El-værktøjet udleveres med et laser-advarselsskilt (se tabellen "Symboler og deres betydning").
- Sørg for, at advarselsskilte aldrig gøres ukendelige på el‑værktøjet.
Ret ikke laserstrålen mod personer eller dyr, og kig aldrig ind i den direkte eller reflekterede laserstråle. Det kan blænde personer, forårsage ulykker eller beskadige øjnene. |
- Hvis du får laserstrålen i øjnene, skal du lukke dem med det samme og straks bevæge hovedet ud af stråleområdet.
- Foretag aldrig ændringer af laseranordningen.
- Lad ikke børn benytte el-værktøjet uden opsyn. De kan utilsigtet blænde personer eller sig selv
- Er teksten på laser-advarselsskiltet ikke på dit modersmål, klæbes den medleverede etiket på dit sprog oven på den eksisterende tekst, før værktøjet tages i brug første gang.
- Fastgør el-værktøjet på et fast, jævnt og vandret underlag. Hvis el-værktøjet kan glide eller vippe, kan indsatsværktøjet ikke føres sikkert i et jævnt tempo.
- Forlad aldrig værktøjet, før det står helt stille. Efterløbende indsatsværktøj kan føre til kvæstelser.
- Hold arbejdsområdet og emnet rent. Borespåner med skarpe kanter og andre genstande kan resultere i skader. Materialeblandinger er ekstra farlige. Letmetalstøv kan brænde eller eksplodere.
- Indtil det rigtige omdrejningstal, før arbejdet påbegyndes. Omdrejningstallet skal passe til bordiameteren og det materiale, der skal bores. Hvis omdrejningstallet er indstillet forkert, kan indsatsværktøjet gå fast i emnet.
- Berør først indsatsværktøjet efter arbejdet, når det er kølet helt af. Indsatsværktøjet bliver meget varm under arbejdet.
- Undersøg ledningen med regelmæssige mellemrum, og få altid en beskadiget ledning repareret af et autoriseret servicecenter for Bosch el-værktøj. Udskift beskadigede forlængerledninger. Dermed sikres størst mulig maskinsikkerhed.
- Opbevar el-værktøjet et sikkert sted, hvis det ikke er i brug. Opbevaringsstedet skal være tørt og kunne aflåses. Dette forhindrer, at el-værktøjet beskadiges under opbevaringen eller betjenes af uerfarne personer.
- El‑værktøjet må ikke benyttes, hvis ledningen er beskadiget. Berør ikke den beskadigede ledning, og træk netstikket ud, hvis ledningen beskadiges under arbejdet. Beskadigede ledninger øger risikoen for elektrisk stød.