Sikkerhedsanvisninger til rundsave

  • FARE: Undgå at røre ved skæreområdet og klingen. Du kan ikke skære dig i hænderne, hvis du holder saven med begge hænder.
  • Stik ikke hånden ned under arbejdsemnet. Skærmen beskytter dig ikke mod klingen under arbejdsemnet.
  • Indstil skæredybden efter arbejdsemnets tykkelse. Der skal være mindre end en hel tand på klingen synlig under arbejdsemnet.
  • Du må aldrig holde arbejdsemnet i hånden eller lægge det over dine ben. Fastgør arbejdsemnet til et stabilt underlag. Det er vigtigt, at emnet understøttes godt. Det minimerer risikoen for, at du kommer til skade, at klingen kører fast, eller at du mister kontrollen over arbejdet.
  • Hold fast om el-værktøjets isolerede gribeflader, når du udfører arbejde, hvor skæreværktøjet kan komme i kontakt med skjulte kabler eller værktøjets egen ledning. Ved kontakt med en strømførende ledning kan blottede metaldele på el-værktøjet også blive strømførende, og der er risiko for elektrisk stød for brugeren.
  • Ved kløvning skal der altid benyttes et kløvestyr eller et styr med lige kant. Dette forbedrer skærenøjagtigheden og nedsætter risikoen for, at klingen kører fast.
  • Brug altid klinger med dornhuller i den rigtige størrelse og form (rombeformede, runde). Klinger, der ikke passer til savens monteringsanordninger, vil køre skævt og medføre, at du mister kontrollen.
  • Brug aldrig beskadigede eller forkerte klingeskiver eller bolte. Klingeskiver og bolte er specielt designede til din sav, for at opnå bedst mulig ydelse og driftssikkerhed.

- Tilbageslag er en pludselig reaktion, der sker, når savklingen kører fast eller sidder skævt, og som får en sav, der ikke er under kontrol, til at løfte sig opad og ud af arbejdsemnet og mod brugeren.

- Når klingen kører fast, eller kommer i klemme, når savsporet lukket sammen, standser klingen, og motorens reaktion slynger saven hurtigt tilbage mod brugeren.

- Hvis klingen vrider sig eller kører skævt i savsporet, kan tænderne på bagkanten bore sig ind i træets øverste flade, hvilket får klingen til at springe op af savsporet og tilbage mod brugeren.

Tilbageslag skyldes forkert brug af saven og/eller forkerte arbejdsprocedurer eller arbejdsbetingelser og kan undgås ved at træffe de relevante forholdsregler, som er angivet nedenfor.

  • Hold godt fast på saven, og placer armene, så de kan modstå kraften fra tilbageslaget. Placer kroppen ved siden af klingen, ikke ud for den. Tilbageslag kan få saven til at springe bagud, men brugeren kan styre kraften fra tilbageslaget ved at træffe de rigtige forholdsregler.
  • Når klingen sidder fast, eller hvis savningen afbrydes, skal du slippe knappen og holde saven stille, til klingen står helt stille. Forsøg aldrig at tage saven ud af arbejdsemnet eller trække den bagud, mens klingen kører, da dette kan medføre tilbageslag. Undersøg og afhjælp årsagen til, at klingen sidder fast.
  • Når saven startes igen i et arbejdsemne, skal saven centreres i savsporet, så tænderne ikke griber fat i materialet. Hvis en savklinge binder, kan den krybe op eller slå tilbage fra arbejdsemnet, når saven startes igen.
  • Store paneler skal understøttes for at minimere risikoen for, at klingen bliver klemt og slår tilbage. Store paneler har en tendens til at bøje ned under deres egen vægt. Der skal placeres støtter under panelet i begge sider tæt på skærelinjen og tæt på panelets kant.
  • Brug ikke sløve eller beskadigede klinger. Uskarpe eller ukorrekt indstillede klinger laver smalle savspor, som kan medføre kraftig friktion, fastkøring og tilbageslag.
  • Klingens dybde og låsegreb til justering af smigvinkel skal være spændt til og fastgjort, før savningen påbegyndes. Hvis klingens justering ændrer sig under savningen, kan den køre fast og slå tilbage.
  • Vær særligt forsigtig ved savning i eksisterende vægge eller andre afdækkede områder. Den udragende klinge kan skære i objekter, der kan forårsage tilbageslag.

  • Kontrollér altid, at skærmen er lukket korrekt, før saven bruges. Saven må ikke bruges, hvis skærmen ikke kan bevæge sig frit og lukke sig om klingen med det samme. Skærmen må aldrig fastspændes eller fastgøres, så klingen er blottet. Hvis saven tabes ved et uheld, kan skærmen blive bøjet. Kontrollér, at skærmen bevæger sig frit og ikke berører klingen eller andre dele i alle vinkler og skæredybder.
  • Kontrollér skærmens returfjeders funktion og stand. Hvis skærmen og fjederen ikke fungerer korrekt, skal de repareres, før saven må bruges.Skærmen kan køre lidt trægt på grund af beskadigede dele klæbende aflejringer eller ophobet materiale.
  • Kontrollér, at savens fodplade ikke flytter sig under "stiksavning".Hvis klingen flytter sig til siden, kører den fast og vil sandsynligvis forårsage tilbageslag.
  • Kontrollér altid, at den nederste skærm dækker klingen, før saven stilles på bordet eller gulvet.En ubeskyttet klinge, der kører friløb, får saven til at bevæge sig bagud og skære i underlaget. Vær opmærksom på den tid, klingen bruger på at standse, efter du har sluppet knappen .