Ibrugtagning
- Kontrollér netspændingen! Strømkildens spænding skal stemme overens med angivelserne på el-værktøjets typeskilt. El‑værktøj til 230 V kan også tilsluttes 220 V.
Tænd/sluk (se billede C)
For ibrugtagning af el-værktøjet skal du først aktivere kontaktspærren (1) og derefter trykke på tænd/sluk-kontakten (2) og holde den inde.
Når du trykker på kontaktspærren (1), låses neddykningsanordningen op, og el-værktøjet kan trykkes ned. Derved dykker indsatsværktøjet ned i emnet. Når el-værktøjet løftes, fjedrer det tilbage i udgangsstillingen, og neddykningsanordningen låses igen.
El‑værktøjet slukkes ved at slippe tænd/sluk-kontakten (2) igen.
Bemærk: Af sikkerhedsgrunde kan tænd/sluk-kontakten (2) ikke fastlåses, men skal trykkes ned og holdes nede, så længe saven er i drift.