Arbejdsvejledning

Snitbredden varierer afhængigt af den anvendte savklinge.

Beskyt savklinger mod stød og slag.

Før el-værktøjet jævnt og med et let skub i skæreretningen for at opnå en god skærekvalitet. For kraftig fremføring reducerer levetiden indsatsværktøjernes levetid betydeligt og kan beskadige el-værktøjet.

Saveydelsen og snitkvaliteten afhænger i væsentlig grad af savklingens tilstand og tandform. Brug derfor kun skarpe savklinger, som er egnede til det materiale, der skal bearbejdes.

Valget af korrekt savklinge afhænger af trætype, trækvalitet og af, om der skal udføres længde- eller tværsnit.

Ved længdesnit af grantræ opstår der lange, spiralformede spåner. Derved kan spånudkastet (20) tilstoppes.

Bøgetræs- og egetræsstøv er særlig sundhedsskadeligt, og arbejdet bør derfor kun udføres med støvudsugning.

Bemærk: Ved savning af plast, især af PVC, opstår der lange, spiralformede spåner, som kan være elektrostatisk opladet. Derved kan spånudkastet (20) tilstoppes. Arbejd så vidt muligt med støvudsugning.

Før det tændte el-værktøj mod emnet, og start forsigtigt med at save. Arbejdet derefter videre i et jævnt tempo uden afbrydelser, så savtænderne ikke så hurtigt tilklæbes.

Bemærk: Brug kun skarpe savklinger, der er egnede til ikke-jernholdige metaller. Dette sikrer et pænt snit og forhindrer fastklemning af savklingen.

Før det tændte el-værktøj mod emnet, og start forsigtigt med at save. Arbejd derefter videre med en smule fremføring og uden afbrydelser.

Start altid snittet på den smalle side ved profiler, aldrig på den åbne side ved U-profiler. Understøt lange profiler for at undgå fastklemning af savklingen og tilbageslag af el-værktøjet.

  • Sørg for at overholde gældende lov og materialeproducentens anbefalinger ved skæring af fliser.

Diamant-skæreskiven skal være tilladt til skæring af fliser. Bosch tilbyder egnede diamantskæreskiver.

  • Diamantskæreskiver bliver meget varme, når de er i brug; de må først berøres, når de er kølet helt af.

El-værktøjet kan blive meget varmt i området omkring diamantskæreskiven. Lad det derfor afkøle mellem to snit.

  • Fliser må kun bearbejdes ved tørskæring og kun med støvudsugning.

Støvsugeren skal være godkendt til udsugning af stenstøv. Bosch tilbyder egnede støvsugere.

Markeringerne på grundpladen viser snitkanterne på emnet ved maksimal snitdybde.

  • Sæt grundpladen (3) på arbejdsfladen. Sørg for, at den bageste markering på grundpladen stemmer overens med begyndelsen af snitlinjen.
  • Tænd el-værktøjet og vent, til savklingen (14) har nået sin arbejdshastighed.
  • Lad savklingen (14) dykke langsomt ned i emnet. For hurtig neddykning kan forårsage et tilbageslag. Før el-værktøjet langs med snitlinjen. Træk ikke el-værktøjet baglæns!
  • Løft el-værktøjet fra emnet, når slutningen af snitlinjen er nået, og lad det være tændt i yderligere nogle sekunder.

Til bearbejdning af store emner eller til skæring af lige kanter kan du fastgøre et bræt eller en liste som hjælpeanslag på emnet og føre rundsaven hele vejen med grundpladen på hjælpeanslaget.

Vinduet "CutControl" (7), som kan klappes frem og ud, bruges til præcis føring af el-værktøjet langs snitlinjen på emnet.

Snitmarkeringen (19) viser indsatsværktøjets position ved højrevinklede snit.

For at opnå et nøjagtigt snit skal du sætte el-værktøjet an mod emnet som vist på billedet. Det anbefales at lave et prøvesnit.