Måleprocedure

Når måleværktøjet er tændt, er funktionen Længdemåling aktiveret.

Efter at måleværktøjet er tændt, er bagkanten af måleværktøjet valgt som referenceniveau for målingen. Du kan ændre referenceniveauet. se Vælg referenceniveau

  1. Anbring måleværktøjet på det ønskede startpunkt for målingen (f.eks. en væg).
  2. Tryk på knappen  for at tænde laserstrålen.
  3. Sigt mod målfladen med laserstrålen.
  4. Tryk kort på knappen  igen for at foretage målingen.

Målingens varighed afhænger af afstanden, lysforholdene og målfladens refleksionsegenskaber. Når målingen er afsluttet, slukkes laserstrålen automatisk.

Hvis du anvender konstant måling, starter målingen allerede, første gang du trykker på knappen .

Hvis der ikke foretages nogen måling inden for ca. 20 s, efter at du er begyndt at sigte, slukker laserstrålen, så batterierne skånes, og displayet dæmpes.

Måleværktøjet må ikke bevæges, mens der måles (med undtagelse af funktionerne Konstant måling og Hældningsmåling). Anbring derfor helst måleværktøjet op ad en fast anslags- eller underlagsflade.
Modtagelinsen (9) og laserstrålingens udgang (8) må ikke være tildækket ved måling.

Indvirkninger på måleområdet

Måleområdet afhænger af lysforholdene og målfladens refleksionsegenskaber.

Anvend laserbrillerne (11) (tilbehør) og lasermåltavlen (12) (tilbehør) for at sikre en bedre synlighed af laserstrålen ved udendørs arbejde og i kraftigt sollys, eller sørg for at skyggelægge målfladen.

Indvirkninger på måleresultatet

På grund af fysiske virkninger kan det ikke udelukkes, at der ved måling på forskellige overflader sker fejlmålinger. Hertil hører:

Brug i givet fald lasermåltavlen (12) (tilbehør) på disse overflader.

Der kan desuden forekomme fejlmålinger, hvis der sigtes mod skrå målflader.

Desuden kan luftlag med forskellige temperaturer eller indirekte modtagne refleksioner påvirke måleværdien.