Ibrugtagning
- Beskyt måleværktøjet mod fugt og direkte sollys.
- Udsæt ikke måleværktøjet for ekstreme temperaturer eller temperatursvingninger. Lad det f.eks. ikke ligge i længere tid i bilen. Ved større temperatursvingninger skal måleværktøjets temperatur tilpasse sig, før det tages i brug. Ved ekstreme temperaturer eller temperatursvingninger kan måleværktøjets præcision påvirkes.
- Undgå, at måleværktøjet udsættes for kraftige stød eller tabes. Hvis måleværktøjet bliver beskadiget, kan det resultere i unøjagtige målinger. Hvis det alligevel udsættes for et kraftigt stød eller tabes, skal laserlinjen efterfølgende kontrolleres ved at sammenligne den med en kendt vandret eller lodret referencelinje.
- Sluk måleværktøjet, når du transporterer det. Ved slukning låses pendulenheden, som ellers kan beskadiges ved kraftige bevægelser.
Tænd/sluk
Hvis du vil tænde måleværktøjet, skal du skubbe tænd/sluk-kontakten (4) opad. Straks efter tænding udsender måleværktøjet to laserlinjer fra udgangsåbningen (5).
- Ret ikke laserstrålen mod personer eller dyr og ret ikke blikket ind i laserstrålen, heller ikke fra stor afstand.
Hvis du vil slukke måleværktøjet, skal du skubbe tænd/sluk-kontakten (4) ned over udgangsåbningen (5). Ved stop låses pendulenheden.
- Lad ikke det tændte måleværktøj være uden opsyn, og sluk måleværktøjet efter brug. Andre personer kan blive blændet af laserstrålen.