Ibrugtagning

For ibrugtagning af el-værktøjet skal du først aktivere kontaktspærren (3) og derefter trykke på tænd/sluk-kontakten (4) og holde den inde.

El‑værktøjet slukkes ved at slippe tænd/sluk-kontakten (4) igen.

Bemærk: Af sikkerhedsgrunde kan tænd/sluk-kontakten (4) ikke fastlåses, men skal trykkes ned og holdes nede, så længe saven er i drift.

En integreret udløbsbremse forkorter savklingens efterløb, efter at el-værktøjet er slukket.

Den røde LED-visning (17) hjælper dig med at beskytte akkuen mod overophedning og motoren mod overbelastning.

Lyser LED-visningen (17) konstant rødt, er akkuens temperatur for høj, og el-værktøjet slukkes automatisk.

  • Sluk for el-værktøjet.
  • Lad akkuen køle af, før du arbejder videre.

Blinker LED-visningen (17) rødt, er el-værktøjet blokeret og slukkes automatisk.

Træk el-værktøjet ud af emnet.

Så snart blokeringen er afhjulpet, arbejder el-værktøjet videre.

Lithium-ion-batteriet er beskyttet mod dybafladning via elektronisk cellebeskyttelse (ECP). Er akkuen afladet, slukkes el-værktøjet med en beskyttelseskontakt: Indsatsværktøjet bevæger sig ikke mere.

Lampen (27) lyser, når tænd/sluk-kontakten (4) er trykket let eller helt ned, så arbejdsområdet kan oplyses under dårlige lysforhold.