Arbejdsvejledning

Snitbredden varierer afhængigt af den anvendte savklinge.

Beskyt savklinger mod stød og slag.

Før el-værktøjet jævnt og med et let skub i skæreretningen for at opnå en god skærekvalitet. For kraftig fremføring reducerer levetiden indsatsværktøjernes levetid betydeligt og kan beskadige el-værktøjet.

Saveydelsen og snitkvaliteten afhænger i væsentlig grad af savklingens tilstand og tandform. Brug derfor kun skarpe savklinger, som er egnede til det materiale, der skal bearbejdes.

Valget af korrekt savklinge afhænger af trætype, trækvalitet og af, om der skal udføres længde- eller tværsnit.

Ved længdesnit af grantræ opstår der lange, spiralformede spåner.

Bøgetræs- og egetræsstøv er særlig sundhedsskadeligt, og arbejdet bør derfor kun udføres med støvudsugning.

Med parallelanslaget (10) kan du udføre præcise snit langs med en emnekant eller skære tynde, aflange stykker med samme størrelse.

Løsn vingeskruen (8), og skub parallelanslagets skala (10) gennem føringen i bundpladen (13). Indstil den ønskede snitbredde som skalaværdi på den pågældende snitmarkering (30) eller (31), se afsnit "Snitmarkeringer". Skru vingeskruen (8) fast igen.

Ved hjælp af føringsskinnen (32) kan du udføre retlinjede snit.

Takket være hæftebelægningen glider føringsskinnen ikke, og emnets overflade skånes.

Føringsskinnen (32) kan forlænges. Dette gøres ved at dreje føringsskinnen (32) 180° og sætte de to føringsskinner (32) sammen. Tryk på tasten (33) for at låse. For afmontering trykker du på tasten (33) på den anden side og trækker føringsskinnerne (32) fra hinanden.

Føringsskinnen (32) har to markeringer på oversiden. Siden med markeringen "90°" benytter du til retvinklede snit, og siden med markeringen "45°" benyttes til alle andre geringssnit.

Gummilæben på føringsskinnen giver en splintbeskyttelse ved 90°- og 45°-snit, som forhindrer flosning af overfladen ved savning af træmaterialer.

Gummilæben tilpasses på din rundsav ved den første savning, hvorved der saves noget af den.

Bemærk: Føringsskinnen (32) skal altid hvile plant mod emnet på den side, hvor savningen starter, og den må ikke rage længere ud.

Hvis føringsskinnen (32) rager ud for enden af emnet, må du ikke lade rundsaven stå på føringsskinnen (32) uden at holde fast i rundsaven. Føringsskinnen (32) er fremstillet af plast og bærer ikke rundsaven.

Fastgør føringsskinnen (32) på emnet med de specielle skruetvinger (34). Sørg for, at det buede stykke på indersiden af skruetvingen (34) sidder i den tilsvarende udsparing på føringsskinnen (32).

Tænd el-værktøjet, og før det i snitretningen i et jævnt tempo og med et let skub.