Ibrugtagning

Med retningsomskifteren (3) kan du ændre el-værktøjets drejeretning. Ved nedtrykket start-stop-kontakt (5) er dette imidlertid ikke muligt.

Højreløb: Til idrejning af skruer og tilspænding af møtrikker trykkes retningsomskifteren (3) helt til venstre.

Venstreløb: Til løsning og uddrejning af skruer og møtrikker trykkes retningsomskifteren (3) helt mod højre.

Boring og skruning

Sæt omskiften (2) på symbolet „boring“.

Slagboring

Sæt omskiften (2) på symbolet "slagboring".

Omskifteren (2) går hørbart i indgreb, og den kan også aktiveres, mens motoren kører.

Til ibrugtagning af el‑værktøjet tryk på start-stop-kontakten (5) og hold den nede.

Den indtrykkede tænd/sluk-kontakt (5) låses ved at der trykkes på låseknappen (4).

For at slukke elværktøjet skal du slippe tænd/sluk-kontakten (5) eller, hvis den er låst med låseknappen (4), trykke kort på tænd/sluk-kontakten (5) og slippe den igen.

Hurtigfrakoblingen (KickBack Control) giver en bedre kontrol over el-værktøjet og forøger derved brugerbeskyttelsen i forhold til el-værktøj uden KickBack Control. Ved pludselig og uforudselig rotation af el-værktøjet omkring borets akse slås el-værktøjet fra.

For at tage maskinen i brug igen skal du slippe tænd/sluk-kontakten og aktivere den igen.

  • Hvis funktionen KickBack Control er defekt, kan el-værktøjet ikke mere tændes. Sørg for, at el-værktøjet kun repareres af kvalificerede fagfolk, og at der kun benyttes originale reservedele.

Du kan regulere omdrejningstallet/slagtallet på det tændte elværktøj trinløst afhængigt af, hvor langt du trykker tænd/sluk-kontakten (5) ind.

Let tryk på tænd/sluk‑kontakten (5) fører til et lavt omdrejningstal. Med tiltagende tryk øges omdrejningstallet/slagtallet.

Med indstillingshjulet til forvalg af omdrejningstal (6) kan du forvælge omdrejningstal/slagtal og ændre det under arbejdet.

Det nødvendige omdrejningstal/slagtal afhænger af materialet og arbejdsbetingelserne og kan bestemmes ved et praktisk forsøg.