Værktøj til Hus og Have

Vægbeplantning: Hent naturen hjem til dig selv

Frontpartiet på et træhus er helt bevokset med efeu.
Væggrønt, plantevæg eller væghave: Alt efter plads, smag og boligsituation har du mange muligheder.

En atmosfære af trivsel og et sundere klima: Det er blot to af de mange fordele, som følger med en beplantet væg. Derudover er den naturligvis i enhver form et absolut blikfang.
Alt efter boligsituation og smag kan du vælge mellem forskellige valgmuligheder for at få mere grønt på dine vægge: Med en grøn væg taler vi om beplantning af en hel væg med slyngplanter. Hvis du derimod kun vil dække enkelte dele af væggen med en bestemt form for grønt, kunne en plantevæg være interessant for dig. Som tredje valgmulighed er der den såkaldte væghave. Med den bliver der anbragt enkelte planter lodret på væggen.

Meget grønt og mange muligheder: Vi viser dig præcis, hvad der er af fordele og ulemper, og hvad man skal være opmærksom på, når man helt enkelt henter et stykke natur hjem.

Grøn vægbeplantning

Frontpartiet på et træhus er helt bevokset med efeu.
På en væg slynger der sig grene og grønne blade af en vildvin.

Ved væggrønt er der ofte tale om en såkaldt grøn beplantning af facaden. Hvad enten det er hele huset eller bare havehuset – her viser bygningerne sig for det meste helt i grøn beklædning.

En beplantet husfacade er naturligvis en smagssag, men den byder på en herlig charme og medfører flere fordele: Om sommeren beskytter de tykke blade huset mod varme og sørger som et naturligt klimaanlæg for behagelige temperaturer og en bedre luft. Om vinteren fungerer den grønne beplantning til gengæld som varmeisolering. Derudover opsluger de mange blade støj og binder skadelige stoffer.
Huse med grøn vækst er også helt igennem positive for naturbeskyttelsen: De giver skjulesteder for mange dyr, og de bær, der vokser på dem, er yderst populære hos fuglene. Naturligvis er der også et par insekter, der hygger sig dér. Men tag det roligt! Ifølge iagttagelser er der lige så mange edderkopper i huse uden grøn vækst.

Men hvilke plantearter egner sig egentlig til en grøn vægbeplantning, og hvad skal man til hver en tid være opmærksom på? Generelt skal du bruge en såkaldt selvklatrende plante, som for eksempel efeu. Denne slyngplante er grøn hele året og giver en dækkende, grøn facade (billede 1). Og det endda ret hurtigt og langvarigt: Efeu kan vokse sig op til 20 meter høj og kan leve i århundreder. Til plantning på en husvæg behøver du kun en enkelt plante; den bedste måned til formålet er april. I begyndelsen kan det endnu betale sig at vande den unge efeu regelmæssigt og til en vis grad at gødske den. Så snart den imidlertid efter få år begynder at vokse kraftigt, danner den dybe rødder og sørger fremover for sig selv.
Du skal dog kun plante efeu, hvis din husvæg er passende massiv og i god stand. Ved udlejede huse skal man derfor absolut først tale med udlejeren. Efeu forsøger gerne at trænge ind i fugtige revner og kan derved i værste fald endog brække pudset af. Derudover skal planten regelmæssigt beskæres – vinduer, tagrender og ventilationer skal kontrolleres og friholdes regelmæssigt. På grund af plantens hurtige vækst kan du her roligt gå hårdhændet til værks. Du skal absolut passe på, at efeuen ikke breder sig til nabohuset. Slyngplanten kan kun med stort besvær fjernes fuldstændigt.

En anden klassiker til komplet facadebeklædning er vildvinen (billede 2) Om sommeren er den smukt grøn, og om efteråret får den din væg til at lyse med imponerende røde og orange toner – især hvis din facade får meget sol. Om vinteren taber den dog bladene.
Den bedste tid til plantning er i det frostfri forår eller tidligt om efteråret. Da bør jorden foran husvæggen beriges med enten hornspåner eller kompost, da disse steder ellers ofte er for fattige på næringsstoffer. Alt efter facadens størrelse kan det betale sig at sætte flere planter med ca. fire meters afstand. I begyndelsen skal den nyplantede vildvin gødskes regelmæssigt og rigeligt, så den vokser hurtigt. Derimod er det ikke nødvendigt med en plantestok.
Så snart planten er vokset et stykke, skærer du den et stykke tilbage, så klatrebusken kan forgrene sig. Derudover er vildvin meget let at holde. Dog skal den ligesom efeu regelmæssigt skæres tilbage for at friholde vinduer, tagrender m.v. For også disse slyngplanter kan udbrede sig voldsomt og er bare svære at fjerne igen.

Ved siden af de to mest velkendte planter til grøn beplantning af vægge findes der også flere alternativer: Således vokser klatrehortensia sig op til 6 meter høje, helst i halvskygge, og smykker sig med de smukkeste blomster.
Blåregnen føler sig bedre tilpas på solbeskinnede vægge og regnes for en af de stærkere slyngplanter, der kan vokse op til 20 meter i højden.

Plantevæg

På en hvid væg hænger en plantevæg i form af en vinduesramme.
På en murstensmur hænger to trærammer, hvori der er plantet forskellige planter.
En beskyttelse mod nysgerrige blikke lavet af hvide paller, der er tilplantet med blomster, står i en have.

I modsætning til en grøn væg- eller facadebeplantning begrænser du med en plantevæg det grønt beplantede område og kan endog nøjagtigt bestemme formen. Især hvor der på en balkon eller terrasse ikke er så meget plads, er plantevægge et fremragende alternativ til potteplanter m.v.: I stedet for på jorden flytter du simpelthen den grønne pragt op på væggen. Det er godt for klimaet, forbedrer akustikken og ser i hvert fald moderne og cool ud.

Den, der vil gøre planter fast på væggen, må dog under alle omstændigheder være opmærksom på et par ting. For her kan der ikke anvendes slyngplanter, der selv kan slå rod og bane sig vej. Med plantevæggen har du brug for visse anordninger, som væksterne kan finde fæste i.

I første omgang er det vigtigt at vide, hvilke planter der overhovedet egner sig til et lodret ophæng. Betingelser er nemlig ret strenge her: De valgte vækster skal kunne klare sig med kun lidt vand, være varmebestandige, klare sig i direkte lys og ikke vokse for hurtigt og vildt. Disse krav indskrænker naturligvis feltet betydeligt. Mos, sukkulenter, bregner, Spathiphyllum, guldranke, flamingoblomster (Anthurium) eller paletblad (Plectranthus scutellarioides) har vist sig at være optimale. Men også mange krydderurter kan plantes lodret, hvis de opfylder de nævnte betingelser.

Har du besluttet dig for en eller flere vækster? Så stil dig spørgsmålet, hvordan planterne kommer op på væggen. Til det formål er det nødvendigt med en form for hænge- eller stativsystemer. Ofte arbejdes der her med træstilladser, der fyldes med jord. Ved hjælp af et monteret trådgitter kan vækstmediet så finde fæste.

En elegant variant af plantevæggen er for eksempel vinduesrammedesignet på billede 1. Også her kommer den nævnte byggemetode i anvendelse. I vores Vejledning forklarer vi dig imidlertid endnu engang, hvordan du skal skridt for skridt skal gå frem med dette projekt.

Men også en noget enklere konstrueret trækasse kan fungere som lodret plantevæg. Vi viser dig her, hvordan du bygger varianten med mos sammen (billede 2).

Før du anbringer stativsystemet, må du absolut afprøve, om din væg nu også kan bære vægten af de hængende planter. Sammen med fugtig jord kan der her samle sig et par kilo pr. kvadratmeter. Derudover skal de ovennævnte krav naturligvis være opfyldt, når du begynder at lede efter et egnet sted.

Men selv om du ikke finder nogen egnet væg, skal du ikke afskrive ideen om en plantevæg i dit eget hjem: Af paller kan man meget nemt bygge en slags afskærmning, der egner sig vidunderligt til grøn vækst (billede 3). Her får du alt yderligere at vide om dette projekt.

Når denne plantevæg først hænger (eller står) det, kommer det naturligvis an på den rigtige pleje. Den store udfordring ved dette er uden tvivl vandingen. Fugtige vægge og skimmeldannelse kan generelt aldrig udelukkes, når dine valgte planter har brug for regelmæssig vanding. Derfor gælder det absolut om at passe på at vælge vækster, der kan klare sig med kun lidt vand. Så kan man også klare sig med forsigtig vanding (i dette tilfælde ved ophængning i vandret position) eller med fugtning med en sprayflaske.

Hvis du alligevel vil have planter på din væg, der skal vandes normalt, er der nok ikke nogen vej udenom et vandingsanlæg. Ved tilsvarende professionelle systemer lægger man tynde rør, hvorfra de ønskede mængder vand drypper. Forudsætningen for et sådant system er dog en passende vandtilslutning i nærheden af plantevæggen. Alternativt findes der også systemer med vandtanke. Hvis du overvejer en sådan installation, vil det sikkert være en hjælp at søge råd hos en professionel i et bygge- eller havecenter.

Den yderligere pleje – ud over vandingen – kommer da helt an på de valgte plantearter og disses egenskaber.

Væghave

På en murstensvæg er monteret en væghave af et gitter og flere potter.
På en væg hænger der øseskeer, der er fyldt med jord og planter.
På en balkon står en bænk. På ryglænet hænger der små potter.
På en murstensvæg hænger tre brede tagrender, der er ombygget til blomsterkasser.
På en murstensvæg hænger en hjemmebygget blomsterkasse, der samtidig fungerer som dørskilt.

Som tredje valgmulighed er der desuden den såkaldte væghave. Det er sikkert den enkleste måde at få planter eller i dette tilfælde også blomster anbragt lodret på væggen. I modsætning til den grønne beplantning af væggen er der nemlig ret lidt at skulle tage i betragtning. Hvorfor? Fordi væksterne i en væghave "står" i potter eller blomsterkasser som sædvanligt – det drejer sig bare om, hvordan disse monteres på væggen. Det skønne: Der findes utallige varianter og mange kreative ideer. Vi vil gerne give dig lidt inspiration og forklare dig, hvordan du kan omsætte de forskellige designideer.

En lodret have er netop det rigtige, når du elsker blomster og planter, men simpelthen har for lidt plads. Det være sig på en balkon, en lille terrasse eller i en lille have. Beplantning 2.0 optager nemlig ikke meget plads og er i de fleste tilfælde endda forholdsvis enkel at installere. I mange tilfælde kan et simpelt gitter tjene som grundstruktur. Det kan simpelthen skrues op på væggen og fungerer perfekt som holder for eksempelvis elegante glaskrukker (billede 1). Den, som gerne vil have det en smule mere kreativt, kan desuden hænge øseskeer op på gitteret (billede 2). Selv her er der plads nok til en smule jord og miniplanter.

Mange træmøbler egner sig ligeledes rigtigt godt som indretninger til væghaver. Ved mange balkonmøbler er der allerede overliggere, hyldeflader eller ribber, som man kan sætte vidunderlige små fade eller potter på (billede 3). Sådan kan du helt enkelt sammensætte en lodret krydderhave.

Sætter du pris på holdbarhed, og er med på kreative genbrugsprojekter? Også her er der kreative ideer til en væghave: For eksempel kan du bruge en tagrende til et nyt formål (billede 4). Med sin form og lette mulighed for ophængning giver den plads til forskellige krydderurter, vilde blomster eller endog salat. Den nøjagtige fremgangsmåde med dette projekt forklarer vi dig her.

Og når dine gæster direkte bliver budt velkommen af en lille væghave, er dette kreative projekt det rigtige til dig: Dørskilt med planter (billede 5). Med denne idé placerer du ikke bare dit navn eller husnummeret synligt ved siden af døren, men skaber samtidig en yndig minihave. I vores Vejledning viser vi dig, hvordan du ganske enkelt kan fremstille dørskiltet af få materialer.

Du noterer: Ved temaet væghave kommer det mindre an på dine evner som gartner og mere på at realisere kreative ideer. Derfor kan der heller ikke på dette sted gives nogen generelle tips til pleje af den lodrette have. Her må du indhente nøje informationer om, hvad dine indsatte planter derfor har brug for: lysforhold, temperatur, vandmængder osv.

Hvis du allerede nu kigger dig omkring på de vægge, som du – uanset på hvilken måde – vil beplante med grønt, ønsker vi dig god fornøjelse med at opnå grønne fingre.