Værktøj til Hus og Have

Julefigur i beton: Gør-det-selv-engel

Foran en hvid væg står tre engle i beton, omgivet af stearinlys og forskellige former for juleudsmykning.
En utraditionel løsning: En engel i beton gør også en god figur mellem den traditionelle juleudsmykning.

  • Sværhedsgrad
    mellem
  • Udgifter
    150 - 225 DKK
  • Varighed
    4-5 h

Indledning

Er du på jagt efter juleudsmykning med kant? Hvad siger du til at gå betonvejen? Af dette materiale kan du nemlig i ganske få trin selv lave en juleengel: Den ser cool ud og giver et moderne look mellem stearinlys, gran etc. Vi viser dig, hvordan du gør.

Kender du allerede vores 18-volt-system? Det omfatter mange forskellige apparater til en lang række anvendelsesformål. Det særlige ved det her og alle andre projekter: Du kan bruge samme batteri til alt arbejdet. Du skal bare tage batteriet af, sætte det på et andet apparat, og så er du parat til næste arbejdstrin.

Du skal naturligvis sørge for din sikkerhed under hele arbejdet og tage visse forholdsregler for at beskytte dig selv. I vores oversigt finder du det korrekte beskyttelsestøj til alle opgaver.

Du skal bruge
  • tommestok
  • blyant
  • skruetvinger
  • skævbider
  • tape
  • pensel eller malerrulle
  • spand
  • murske
  • MDF-plade: 300x400x19 mm
  • Lamineret træplade: min. 300x400 mm
  • Trådgitter: min. 300x400 mm
  • Betonpulver
  • Skruer 3,5x3,5 mm
  • Akryl- eller betonmaling
L: Længde, B: Bredde, H: Højde, D: Diameter
Trin 1 8

Optegning af engleform

På en MDF-plade tegnes en engleform med blyant.

Du skal bruge: blyant, MDF-plade: 300x400x19 mm

Inden du kan lave en juleengel i beton, har du naturligvis brug for en passende form. Den kan du nemt tegne på en MDF-plade. Enten efter skabelon eller på frihånd.

Englens udseende bestemmer du, vores skabelon er kun tænkt som inspiration.

Der er dog flere ting at tænke på:

  • Pladen skal have en vis tykkelse.
  • Din engleform skal have en lige fod. Kun på den måde kan englen senere stå selv. Tip: Anvend derfor pladens nederste lige kant, når du tegner formen.
  • Over englens hoved skal du efterlade lidt plads og mærke en ca. 50 mm bred "strimmel" op (se billede). Den skal du bruge igen senere i forbindelse med støbeformen.
Trin 2 8

Udsavning af form

Med en stiksav saves en lige strimmel ud af en MDF-plade.
En engleform saves ud af en MDF-plade med en stiksav.

Du skal bruge: Stiksave, Stiksavsklinge BIM T 101 BF, skruetvinger, MDF-plade med tegning fra trin 1

Find nu stiksaven frem, og sav først den øverste "strimmel" af (billede 1). Sav derefter engleformen ud (billede 2).

Vigtigt: Du behøver ikke at save formen ud i ét stykke. Opdel den i fire ensartede områder, og sav dem ud et efter et (se billede 1 i trin 3). Det gør savearbejdet lettere og gør det nemmere at fjerne støbeformen i sidste ende.

Trin 3 8

Bygning af støbeform

En udsavet engleform sættes sammen igen af fire trædele.
Et hul bores i en MDF-plade.
Trædele til en engleform skrues fast på en træplade.

Du skal bruge: Akku-boremaskine, Træborsæt med sekskantskaft, 5 dele, bitsæt, skruetvinger, Lamineret træplade: min. 300x400 mm, Skruer 3,5x3,5 mm

Til at lave støbeformen til betonenglen har du brug for endnu en træplade. Den skal være mindst lige så stor som den MDF-plade, du har savet englen ud af. Sørg for, at denne træplade er lamineret. Det forhindrer, at betonen tørrer fast på underlagspladen.

Styk nu de fire udsavede dele af engleformen sammen på den nye plade (billede 1). Vigtigt: Den afsavede træstrimmel placerer du i den forbindelse under englefoden, så formen er lukket igen.

I hver enkelt del af engleformen borer du nu to huller (billede 2). Vigtigt: Bor kun igennem formens trædele, ikke ned i den underliggende træplade.

Anvend derefter de forborede huller til at fastgøre de fire dele på den underliggende træplade med skruer (billede 3).

Trin 4 8

Forberedelse af trådgitter

Et trådgitter skæres til med en skævbider
Et trådgitter med silhuetten af en engel lægges i en form.

Du skal bruge: skævbider, Trådgitter: min. 300x400 mm, Støbeform fra trin 3

For at sikre en stabil engel skal der støbes et trådgitter ind i betonen. Dette gitter skal du først forberede:

Det gør du ved at lægget et rektangulært stykke gitter på støbeformen og tilskære det groft efter engleformen (billede 1 og 2). Gitteret kan du derefter lægge til side for en stund.

Trin 5 8

Blanding af beton

Betonpulver hældes i en spand.
I de fleste tilfælde fremgår det af vejledningen på emballagen, hvor meget vand du skal blande med betonen.

Du skal bruge: spand, murske, Betonpulver

Bland nu betonen: Det gør du ved at tage en spand og fylde ca. 3-4 små skovlfulde betonpulver i. Bland pulveret med den korrekte mængde vand (se anvisningerne på emballagen), indtil der dannes en betonmasse.

Trin 6 8

Opfyldning af form med beton

Der fyldes beton i en støbeform til en engel.
På et lag af beton placeres et trådgitter i en engleform.
Beton i en støbeform trækkes glat med en murske

Du skal bruge: murske, Støbeform fra trin 3, Trådgitter fra trin 4, Blandet beton fra trin 5

Er betonen færdigblandet? Fyld da støbeformen med det første lag beton (billede 1). Bunden skal være helt dækket, men formen skal ikke være helt fyldt.

På dette første og endnu våde betonlag placerer du gitteret fra trin 4 (billede 2).

Når det ligger det rigtige sted, kan du lægge endnu et lag beton ovenpå, så formen bliver fyldt helt op. Træk betonen glat, indtil der ikke længere ses nogen huller eller lommer (billede 3).

Nu er der brug for en smule tålmodighed: Lad betonen hærde i ca. 24 timer.

Trin 7 8

Tømning af engleformen

Skruerne i en støbeform af træ løsnes med en bore-/skruemaskine.
Enkeltdele fra en støbeform tages af.
En engleform af beton tages ud af støbeformen.

Du skal bruge: Akku-boremaskine, bitsæt

Når betonen er helt hærdet, kan du fjerne engleformens enkeltdele: Løsn først skruerne (billede 1), og fjern derefter forsigtigt formen fra betonen på træpladen (billede 2 og 3).

Trin 8 8

Dekorering af englen

En betonengels vinge dækkes af med tape.
En betonengels vinge males med hvid maling.

Du skal bruge: tape, pensel eller malerrulle, Akryl- eller betonmaling

For at opnå et flot og juleagtigt udseende kan du til sidst dekorere englen. Vi har eksempelvis givet den hvide vinger.

Husk i den forbindelse at afdække de steder med tape, som ikke skal males. Tapen kommer samtidig til at danne grænsen til de områder, der ikke bliver malet,  (billede 1).

Derefter kan du male vingerne (eller andre dele) med maling og pensel (eller malerrulle). Det fungerer bedst med akryl- eller betonmaling.

Når malingen er tørret, mangler du bare at finde et godt sted til englen i din bolig.