Værktøj til Hus og Have

Byg selv et fleksibelt skrivebord: 2-i-1-løsningen til ethvert hjemmekontor


  • Sværhedsgrad
    mellem
  • Udgifter
    225-375 DKK
  • Varighed
    4-5 h

Indledning

Vil du bygge dit eget skrivebord til dit hjemmekontor? Med vores fleksible 2-i-1-løsning har du endda endnu bedre plads på dit arbejdsbord: Når pladen er klappet ned, kan den også bruges som spisebord, uden at du behøver rykke ret meget rundt. I vores vejledning viser vi dig trin for trin, hvordan du kan bygge bordet med klap i træ. Kender du vores 18 volt-system? Her finder du utallige produkter til mange forskellige anvendelser. Det særlige ved det følgende projekt er også: Du kan klare alle opgaver med det samme batteri. Bare træk batteriet af, sæt det på en anden maskine fra samme system, og gå så videre med den næste opgave. Uanset hvad du laver, skal du naturligvis være meget opmærksom på sikkerheden og træffe nogle forholdsregler for din egen sikkerheds skyld. I oversigten finder du det rette beskyttelsestøj til alle anvendelser.

Du skal bruge
  • blyant
  • skruetvinger
  • tommestok
  • langt stykke træ
  • tape
  • malersæt
  • 80 træskruer (20 à 4 x 50 mm; 60 à 3,5 x 16 mm)
  • 4 ringbolte/øjebolte trægevind; 20 x 8 mm
  • 2 vinkler à 50 x 50 mm
  • Pianohængsel (beslag) (1200 x 32 mm)
  • 4 kosteskafter (diameter: 24 mm; længde min. 800 mm)
  • 2 plader trelags krydsfiner i fyr; 18 x 600 x 1200 mm
  • 2 plader trelags krydsfiner i fyr; 18 x 400 x 1200 mm
  • 1 opslagstavle; 400 x 600 mm
  • 2 m reb
  • Lak (ca. 345 ml)
  • Lak (ca. 345 ml)
L: Længde, B: Bredde, H: Højde, D: Diameter

Så går vi i gang - trin for trin

Trin 1 5

Tilskæring af træplader

Her skæres der et stykke af en Multiplex-plade med en rundsav.
På en tegning vises en træplades mål.

Du skal bruge: Håndholdte rundsave, blyant, skruetvinger, tommestok, langt stykke træ, Trelags krydsfiner fyr; 18 x 600 x 1200 mm, Trelags krydsfiner fyr; 18 x 400 x 1200 mm

Sav først 80 mm af den lange side på en af fyrretræspladerne (600 x 1200 mm) med en rundsav. Vigtigt: Indstil geringsvinklen til 45 grader. 
På den måde forløber snitkanten parallelt med den oprindelige kant (se tegningen). Den tilskårne plade skal nu være 80 mm bred og 1200 mm lang. Derefter skal du skære en af de mindre fyrretræsplader (400 x 1200 mm) til efter samme princip. Men denne gang skal du save to stykker i samme størrelse (80 x 1200 mm) af.

Tip
Tip:
For at opnå pæne lige snitkanter skal du fastgøre et langt lige stykke træ med to skruetvinger på emnet og bruge det som anslag for rundsaven.
Trin 2 5

Bearbejdning af den nederste plade

Der bores et hul i en træplade med et centrumsbor.
På en tegning vises en træplades mål.

Du skal bruge: Akku-slagbore-/skruemaskine, Forstnerbor 25 mm, Træspiralbor 4mm, Kegelsenker HSS 3-Schneiden, DIN 335, skruetvinger, blyant, tommestok, Trelags krydsfiner fyr; 18 x 600 x 1200 mm

Tegn en ramme på den ubearbejdede fyrretræsplade (600 x 1200 mm). Afstanden til kanterne skal være 70 mm. Markér derefter hjørnerne på den optegnede ramme med en prik. Tegn endnu en markering midt på i hver af de smalle ender mellem de to hjørnepunkter. Sæt endnu en markering på en af de lange sider på den optegnede ramme med en afstand på 370 mm fra hjørnemarkeringerne (se tegningen). Herefter borer du gennem de markerede hjørnepunkter i rammen med et 25 mm-centrumsbor. Herefter skal du bore gennem de øvrige optegnede prikker med et 3 mm-træbor og bore 2 mm efter med et forsænkerbor.

Trin 3 5

Bearbejdning af bordbenene

Et kosteskaft i træ skæres til med en Nanoblade-sav.
På en tegning vises målene på to bordben.

Du skal bruge: NanoBlade-save, Akku-slagbore-/skruemaskine, bitsæt, Træspiralbor 4mm, Kegelsenker HSS 3-Schneiden, DIN 335, tommestok, blyant, skruetvinger, Tilskårne plader i trelags krydsfiner, 4 kosteskafter (diameter: 24 mm; længde min. 800 mm), Sprøjtemaling (ca. 150 ml)

I det næste punkt afkortes to af de tilskårne plader (80 x 1200 mm) fra punkt 1 med Nanoblade-saven til følgende dimensioner: 80 x 435 mm (2x); 80 x 1035 mm (1x). Du skal også skære de fire kosteskafter til i en længde på hver 800 mm. Fastgør dem med to skruetvinger. Forbor derefter to huller over hinanden i de tilskårne ender af alle fire kosteskafter. Afstanden til snitkanten skal være hhv. 20 og 60 mm (se tegningen). I to af kosteskafterne skal der desuden forbores et tredje hul, der er 90 grader forskudt (afstanden til snitkanten skal være 40 mm). Nu skal du bare bore 2-3 mm efter i alle hulerne med et forsænkerbor.

Tip
Tip:
Du kan spraymale de bearbejdede kosteskafter i den farve, du ønsker (følg producentens anvisninger for tørring).
Trin 4 5

Slibning og forbindelse af træstykkerne

En træplader slibes med en excentersliber.
Slib alle overfladerne grundigt endnu en gang.

Du skal bruge: Excenterslibere, Slibeblad 115 mm, blandet sæt med 25 stk., skruetvinger, Bearbejdede plader i trelags krydsfiner, Træskruer (20 à 4 x 50 mm; 60 à 3,5 x 16 mm), Pianohængsel (beslag) (1200 x 32 mm)

For at få glatte pæne kanter og for at forberede træet til lakering bør du herefter slibe alle pladerne og afgrate grove kanter. Skru derefter de afskårne træstykker fast på den forborede fyrretræsplade (600 x 1200 mm). Fastgør først de to små træstykker (80 x 435 mm) i hver sin smalle ende af den optegnede ramme præcist midt imellem de store huller, der blev boret med centrumboret. Skru træstykkerne fast i de forborede huller med tre træskruer (4 x 50 mm). Skru også det tredje træstykke (80 x 1035 mm) i med fire træskruer (4 x 50 mm), så forboringerne befinder lige mellem de store huller på rammens lange side. Forbind herefter igen den store, tidligere delte fyrretræsplade (600 x 1200 mm) uden ramme med det afsavede stykke træ. Det gøres ved hjælp af to pianohængsler (beslag) og med ca. 40 træskruer (3,5 x 16 mm). Læg herefter den bearbejdede plade op på det samlede korpus. Den kortere del med hængsler skal vende bagud, så den forreste, større del – spisebordspladen – kan klappes op.

Trin 5 5

Færdiggørelse af skrivebordet

Trædelene sættes sammen ved hjælp af en batteridrevet slagbore-/skruemaskine.
Det er vigtigt, at alt er fastgjort og stabilt.

Du skal bruge: Akku-slagbore-/skruemaskine, bitsæt, tommestok, blyant, tape, malersæt, Bearbejdede plader og kosteskafter, Træskruer (20 à 4 x 50 mm; 60 à 3,5 x 16 mm), Ringbolte/øjebolte trægevind; 20 x 8 mm, Vinkel à 50 x 50 mm, Opslagstavle; 400 x 600 mm

Fastgør bordpladen ved at skrue det kortere stykke sammen med sidedelen (80 x 1035 mm). Det gøres med to vinkler og ti træskruer (3,5 x 16 mm). Fastgør herefter de to øjebolte indvendig på sidedelene (80 x 435 mm). Tegn først markeringerne af de to punkter op –  med en afstand på 150 mm til den lange sidedel (80 x 1035 mm) og 40 mm til den nederste skrivebordplade. Skru en af træskruerne (3,5 x 16 mm) i på de markerede steder, og skru den ud igen. Derefter kan du skrue øjeboltene i med hånden. Dette punkt skal gentages med de andre to øjebolte på undersiden af den opklappelige bordplade – de skal have en afstand på 200 mm fra den udvendige kant og 40 mm fra underkanten. Før derefter snoren gennem alle fire øjer, og bind enderne omhyggeligt fast. Til sidst stikkes kosteskafterne gennem Forstner-hullerne, der er boret med centrumbordet i korpus, og skrues sammen med bordet med ti træskruer (4 x 50 mm), to foran og tre bagpå. Kosteskafterne med tre huller er de bageste bordben. Nu skal du klæbe afdækningstape på den øverste bordplades kanter, for derefter at lasere pladen (følg producentens vejledning om tørring). Du kan desuden sætte en opslagstavle på undersiden af den opklappelige bordplade: Så er den fleksible 2-i-1-skrivebordløsning til ethvert hjemmekontor færdigt.