Værktøj til Hus og Have

Fugning af gulv- eller vægfliser

En kvinde fordeler fugemørtel på en netop opsat flisevæg med et fugebræt.
Især ved vægfliser er det meget vigtigt, at der ikke opstår luftbobler i fugemassen.

Indledning

Man forestiller sig næppe, hvor mange fejl man kan lave, når man fuger fliser. Især det rigtige materiale og den rigtige teknik kan afgøre, om du får glæde af dine fuger i mange år, eller om de skal udskiftes allerede efter få år. Vi anbefaler: Gør det rigtigt første gang i stedet for at gøre det forkert igen og igen. Derfor viser vi dig i vores vejledning, hvad man skal være opmærksom på, og hvordan du kan fuge dine nye fliser.

Du skal naturligvis sørge for din egen sikkerhed under hele arbejdet og tage visse forholdsregler for at beskytte dig selv. I vores oversigt finder du det korrekte beskyttelsestøj til alle opgaver.

Du skal bruge
  • Fugebræt
  • Flisevaskesæt
  • Mørtelomrører
  • Stor spand
  • murske
  • Fugemørtel
L: Længde, B: Bredde, H: Højde, D: Diameter

Så går vi i gang - trin for trin

Trin 1 3

Blanding af mørtel

En kvinde blander frisk mørtel til fugning af en flisevæg ved hjælp af en akku-bore-/skruemaskine og en mørtelomrører.

Du skal bruge: Akku-slagbore-/-skruemaskine uden slagfunktion, Mørtelomrører, Stor spand, Fugemørtel

Har du besluttet dig for at sætte nye fliser op i dit badeværelse? Og fliserne er allerede opsat? Så mangler du nu bare at fuge dem for at afslutte dit gør-det-selv-projekt.

Sørg for, at mørtlen passer til fliserne og især til anvendelsesstedet. Fliser på terrassen har en helt anden sammensætning end badeværelses- og køkkenfliser. Dette har indvirkning på mørtlen. Desuden fuger man ikke på samme måde ved f.eks. naturstensfliser, mosaikfliser eller cementfliser.

Oplysninger om den rigtige mørtel til dine fliser og anvendelsesstedet fremgår af emballagen. Her kan du også læse, hvordan du skal blande massen. Du kan med fordel anvende en akku-slagbore-/skruemaskine med mørtelomrører til omrøringen. Men husk i den forbindelse at deaktivere slagfunktionen. Dette letter arbejdet og sørger for, at vand og pulver blandes på en ensartet måde. Lad os så komme i gang!

Inden du begynder at fuge, skal du rengøre mellemrummet mellem fliserne grundigt. Derefter blander du mørtlen, indtil den har en tyktflydende konsistens.

Trin 2 3

Påføring af fugemasse

En kvinde påfører fugemasse på et fugebræt med en murske.

Du skal bruge: Fugebræt, murske, Fugemasse

Tag nu lidt fugemasse fra spanden med en murske, og anbring massen på dit fugebræt. Påfør derefter mørtlen på væggen med diagonale bevægelser. På den måde opstår der ingen hulrum. Sørg for, at der ikke opstår nogen huller mellem fliserne, når du fordeler fugemassen. I øvrigt: Afstanden mellem dine fliser bør være mindst to millimeter. Der findes fliseafstandsholdere, som kan sikre en ensartet afstand.

Trin 3 3

Tørring og rengøring af ny flisefuge

På en flisevæg er der lagt nye fuger.
En flisevæg med frisk fugemasse rengøres med et flisevaskebræt og vand.

Du skal bruge: Flisevaskesæt

Når fugemassen er fordelt jævnt mellem fliserne, skal den have lov at tørre (billede 1). Om den er tør nok, kan du se ved, at fugen bliver mat. Alt efter producent kan det vare op til 24 timer. Derefter tager du flisevaskesættet og rengør fliserne med vand. Sørg i den forbindelse for at udføre rytmiske, cirkulære bevægelser (billede 2). Derefter er din nye flisevæg færdig!

Tip: Poler ikke fliserne til sidst med en klud, men med avispapir. Dette efterlader ingen fibre på de friske fuger.