Spot fugt i væggen & behandl det korrekt

Lad os komme i gang – Trin for trin: Hvad skal man gøre ved fugt i væggen?

Nedenfor gennemgår vi kort, hvilke skridt du skal tage, hvis du har mistanke om fugt i væggen. Du kan finde meget mere information og tips til at undgå fugt i væggen i afsnittet “Planlægning og baggrundsviden”.

1. Foretag en visuel inspektion af væggene.
2. Mål fugten i væggen med et passende apparat. Det kan eksempelvis være en termodetektor eller en fugtmåler, hvis der er tale om trævægge. Et inspektionskamera kan også være til hjælp.
3. Afgræns området, og find årsagen. Du kan eventuelt søge rådgivning hos en byggesagkyndig.
4. Hvis du bor i en lejebolig, skal du straks informere udlejer.
5. Eliminér årsagen til skaden, og tør væggen.

Her er en tabel med de mest almindelige skader, samt hvad du skal gøre ved fugt i væggen.

Planlægning & baggrundsviden om fugt i væggen

Vedvarende fugt i huset skader ikke blot selve bygningen, men også beboernes helbred. Øget luftfugtighed kan føre til luftvejsproblemer og ledproblemer, særlig hos ældre mennesker og små børn. Derudover er fugt i væggen grobund for skimmelsvamp. Sporerne kommer i luften, hvor de indåndes af både mennesker og dyr. Dette kan resultere i symptomer, såsom svær træthed og hovedpine samt allergi og astma. Derfor er det vigtigt, at du gør noget, så snart du har mistanke om fugt i væggen.

Hvordan spotter jeg fugt i væggen?

Du kan ofte genkende fugt i væggen blot ved at se på det og lugte til det:

• Muggen og jordagtig lugt, der ikke forsvinder ved udluftning
• Klam koldhed i rummet, selvom der er tændt for varmen
• Permanent duggede ruder
• Væggen føles koldere end de andre indervægge i rummet/huset
• Tapet, fliser eller gips skaller af
• Rustne metalstøtter
• Smuldrende murværk samt små revner
• Skimmelsvamp og saltkrystaller da vandet opløser saltene fra mineralske byggematerialer
• Små vandpytter i rum, der er i kontakt med jorden
• Skimmelvækst, der er synlig som sorte, brune, rødlige eller gule pletter.

Hvordan måler jeg fugt i murværket?

Du kan tjekke, om der er fugt samt hvor meget fugt, der allerede har sat sig i væggen med en fugtmåler (til trævægge) eller en termodetektor. Du bør foretage målingen flere steder. Du skal blot holde enheden foran eller mod væggen. Herefter kan du se resultater, der vises i enten procenter eller cifre. Vores video-tutorials til måleteknikker giver yderligere information om, hvordan du bruger enhederne.

Uforseglede eller utilstrækkeligt forseglede kældervægge kan endda nå op på et fugtniveau på 150 eller 200 % i murværket. Om en væg anses for fugtig eller våd afhænger blandt andet af materialet. Du kan finde forskellige byggefugttabeller på internettet, hvor byggematerialer har specifikke værdier.  

Det er også vigtigt at få udført en professionel fugtmåling af et specialfirma. Det giver både mere præcise resultater, og så giver det endvidere mulighed for at drage en foreløbig konklusion om, hvad årsagen til fugtproblemet er.

For at gøre dette skal væggen bores, det kan eksempelvis gøres med en borehammer. Du kan tage et kig på vores video-tutorials til bore- og skruetrækkere, hvis du selv vil udføre arbejdet i stedet for at få en professionel til det. Sørg for at følge alle sikkerhedsforanstaltninger for gør-det-selv-folk.

Du kan også måle fugt i dybere lag gennem et hul. En anden mulighed er at finde vægfugtigheden ved hjælp af prøver. Byggematerialeprøven knuses, anbringes i en trykflaske og blandes med calciumcarbid. Den kemiske reaktion vil skabe et overtryk, der giver information omkring fugtindholdet.

Årsager til fugt i væggen

Før du kan reparere en fugtig eller våd væg, skal du først og fremmest finde ud af, hvor vandet kommer fra. Som regel skyldes det en af følgende årsager:

• Forkert ventilation: Daglige brusebade, madlavning og tørring af vasketøj skaber en masse indvendig vanddamp, og derfor skal der dagligt luftes ud. Hvis vinduet står permanent på klem, sker der kun en lille udluftning. Derudover nedkøler dette det tilstødende murværk ned, og fugt kondenserer på kolde overflader.
• Forkert opvarmning: Hvis der ikke er nok opvarmning, kan der dannes kondens på de kolde vægge, som langsomt trænger ind i bygningsværket.
• Teknisk fejl: Opvaskemaskiner, tørretumblere, vaskemaskiner, klimanlæg osv. lækker vand grundet lækage.
• Utilstrækkelig eller defekt lodret barriere: Hvis der ikke er en udvendig tætning, vil vandet trænge ind i murværket, hvor det vil fortsætte med at sprede sig.
• Utæt eller manglende vandret afspærring i kælderen: Hvis der mangler en fungerende lodret afspærring samt en vandret tætning, kan vandet stige op igennem væggen. Dette problem går ofte ubemærket hen i lang tid.
• Utæt tag eller beskadigelse af tagrenden: Regnvand trænger ind i væggene og kan spredes over flere rum (afhængigt af mængden).
• Kuldebroer på grund af utilstrækkelig isolering: Der er steder i bygningen, hvor der slipper mere varme ud i det fri end i de tilstødende områder. Fugtigheden i luften kondenseres på disse såkaldte kuldebroer. Ofte er hjørner og vinduesrammer ramt.
• Oversvømmelse og skybrud
• Skader på vand- og spildevandsrørene: Vandskader ses som enkelte fugtpletter på væggen, der breder sig hurtigt. Årsagen til utætheder er ofte grubetæring. Men gør-det-selv-folk kan beskadige kabler, for eksempel ved forkert boring.
• Revner i murværket, hvor der trænger fugt igennem
• Utætte brusere og badekar: Vand trænger igennem fugerne og ind i væggen.
• Utilstrækkelig tørretid i nye bygninger: Ofte er der ikke tid nok til at lade tingene tørre ordentligt.

Vand søger altid den korteste vej og den vej med mindst mulig modstand. Derfor er det en god idé at tage et kig på husets byggeplan: Hvilke rum har fællesvæg? Hvilke rum er ovenpå hinanden? Hvor er rørledningerne placeret?

Hvis der er permanent fugt i dine vægge, bør du tage kontakt til en byggesagkyndig. Den byggesagkyndige stiller ikke blot en “diagnose”, men rådgiver dig også om, hvordan du kommer videre.

Hvad skal man gøre ved fugt i væggen? Tips og nu-og-her foranstaltninger

Hver af årsagerne ovenfor tegner et billede af skaderne og de nødvendige foranstaltninger. Vigtigt: Under behandlingen af skaden skal kilden til skaden altid fjernes. En overfladisk symptombehandling vil kun hjælpe i kort tid, inden fugten igen vil komme tilbage.

Du kan selv reparere mindre skader. Hvis dine vægge er blevet våde af eksempelvis et sprængt vandrør eller en defekt vaskemaskine, er en simpel rumtørring som regel tilstrækkeligt. Til mindre arealer anbefales en affugter, som trækker fugten ud af rummet og dermed også ud af væggene.

Ved større vandskader anvendes der specielle byggetørrere. Der anvendes kondens- og adsorptionstørrere samt infrarøde og mørke radiatorer. Mørke radiatorer fungerer på somme måde som infrarøde radiatorer, men de trænger dybere ind i væggene.

Hvis der dannes kondens på vægoverfladen, bør du tage et kig på din ventilations- og varmeadfærd. Udluft kort og intensivt i stedet for at have vinduerne til at stå på klem hele tiden. Åbn vinduerne helt i 5-10 minutter mindst tre gange dagligt. Væggene tørrer som regel af sig selv. Tjek også fugtigheden i rummet med jævne mellemrum. Et hygrometer vil hjælpe dig med dette. En værdi mellem 40 og 60 % er ideel. Placér dog ikke hygrometeret i nærheden af en varmekilde eller i nærheden af et vindue, da dette kan give falske resultater.

Der begås også ofte fejl, når det kommer til opvarmning. Sørg for, at alle rum - også dem du ikke bruger regelmæssigt - er opvarmet til mindst 15 °C om vinteren. For store og hyppige temperaturforskelle i boligen er perfekte vilkår for fugtskader.

Hvis vandet trænger ind i væggene gennem utætheder - for eksempel i tagdækningen eller i facaden – skal utæthederne lukkes. Tjek også vores gør-det-selv-guide: Reparation af revner i gips. Skal du tætne et fladt tag eller isolere et loft? Det har vi også vejledninger til.

Hvis der allerede er skimmelsvamp på den fugtige væg, skal der handles hurtigt for at forhindre, at fugten spredes yderligere. Du kan selv fikse små og overfladiske pletter med særlige midler mod skimmelsvamp. Medicinsk alkohol eller denatureret spiritus er også gode til at bekæmpe skimmelsvamp. Hvis skimmelsvampen allerede har slået rod i bygningsstoffet, bør du ringe til en professionel. Du har også brug for professionel hjælp til at identificere og fjerne tørt råd.

Fjern fugt i væggen: Vandtætning i murværk

Hvis husets eller kælderens vandtætning er beskadiget, er udluftning og tørrere ikke længere nok til at beskytte dine vægge mod fugt på lang sigt. Afhængigt af årsagen anvendes vandrette og/eller lodrette metoder til dræning. Vandrette udlagte spærrelag forhindrer fugt i at stige op af jorden i murværket, mens lodrette spærrelag beskytter mod fugt, der trænger ind fra siden.

Horisontale barrierer kan skabes ved:

• Sav- og skæreproces: En eller flere isolerende mekaniske barrierer (metalplader, plastplader, bitumenmembraner eller folier) monteres i væggen. Disse tætninger er der som udgangspunkt allerede taget højde for i den nye bygning, men de kan også eftermonteres hvis husets stabilitet tillader det. For at gøre dette skal væggen skilles ad ved hjælp af specialværktøj.
• Stålplader af krom: Bølgeplader rammes ind i en vandret fuge i murværket med en lufttrykshammer. Væggen skal ikke åbnes for at gøre dette. Erfarne gør-det-selv-folk kan godt gøre dette. Den resterende fugt fra væggen fjernes med tørrere.
• Trykløs injektion: Denne metode er også velegnet til gør-det-selv-folk, så længe det kun drejer sig om små områder. Her bores mange parallelle huller i væggen, der fyldes med en flydende fugemasse. Materialet fordeles gradvist i væggen og lukker eksisterende hulrum og porrer, så vandet ikke længere kan stige. Hvis der er meget kraftig fugtindtrægning, skal murværket tørres forinden.
• Trykinjektion: I lighed med en trykløs injektion bores et gitter af huller. Den kemiske tætningsmasse indsprøjtes dog under højt tryk ved hjælp af en speciel maskine. Det kommer også ind i porrerrum, der er svært tilgængelige.
• Vægudskiftning: Dette er kompleks, og derfor anvendes metoden næsten kun i tilfælde med alvorligt beskadiget murværk. Her udskiftes de meget medtagede mursten eller betonen helt eller delvist. For at forhindre vandet i at stige anbefales det desuden at installere en vandret barriere på forhånd. Dette er dog begrænset af, hvordan huset er bygget.
• Elektrofysiske metoder: Her udstødes fugten fra murværket ved hjælp af en elektrisk spænding. Denne metode er forholdsvis dyr, og eksperter har delte meninger, om hvor effektiv metoden egentlig er til at fjerne fugt i væggen.

For lodret tætning er følgende muligheder tilgængelige:

• Udvendig vandtætning af kældervæggen: Skal de våde vægge drænes udefra, skal kældermurværket først fritlægges ned til bunden af bygningen. Den nye belægning holder kun på et fast underlag. Efter udbedring af defekte samlinger og gamle lag puds påføres bitumenmembraner eller en tyk bitumenbelægning. Denne type tætning kaldes også nogle gange for en sort tank. Fordybningen mellem membraner og filterfleece fungerer som et ekstra beskyttende lag. Alternativt kan ydervæggen isoleres med mineralsk tætning eller plastfolie. Hvis kældervæggen tætnes omhyggeligt udefra, tørrer fugten som regel af sig selv.
• Indvendig vandtætning af kældervæggen: Udover den udvendige vandtætning anbefales det også at behandle de fugtige vægge indefra. Til dette formål fjernes de gamle gipslag efter tørring, og der påføres flere lag af tætning. Hvis det ikke er muligt at tætne ydervæggen, kan den fugtige væg renoveres med en speciel puds. Det afviser fugten udefra, men det er diffusionsåbent indefra. Det er desuden i stand til at binde og opbevare salte.

Omkostninger: tørring versus renovering af fugt i væggen

Omkostningen til tørring af en væg afhænger både af skadens størrelse og området, der skal renoveres. Her er et overblik:

Hvis du får vurderet skaden af en byggesagkyndig, skal du regne med meromkostninger på 520 - 750 DKK/time.

Ved mange af metoderne kan omkostningerne reduceres ved at gøre arbejdet selv. Gør-det-selv-folk kan eksempelvis banke det gamle puds af væggene, skrabe fugen ud, fritlægge kældervæggene eller male væggene, efter de er blevet drænet. Nogle metoder, såsom trykløs injektion, stålplader af krom eller påføring af renoveringspuds, kan som regel også klares uden en professionel.

Hvis et vandrør sprænger, så dækker din forsikring normalt skaden. Hvis væggene er blevet våde grundet oversvømmelser, vil forsikringen også i visse tilfælde træde i kraft. Indboforsikringen burde dække skader, der er forårsaget af tekniske fejl.

Andre renoveringsemner

Måske er du også interesseret i vores andre emner inden for renovering? Vi har en helt side med DIY-viden, der giver dig masser af tips og tricks samt vejledninger, som enhver gør-det-selv-person vil elske.