Værktøj til Hus og Have

#shelfie: Tre lette reoler du selv kan lave og hænge op i dit hjem

kreative og inspirerende gør-det-selv reoler som alle kan lave
Du behøver ikke at være en gør-det-selv ekspert for at bygge din egen reol – du skal blot bruge de helt rigtige tips. © ddp images

Udover #foodporn er et af Instagrams største trending emner #shelfie - et hashtag flere og flere mennesker bruger til at fremvise deres flotte indretning: deres gør-det-selv reoler. Kunne du godt tænke dig at være med i #shelfie-trenden? Vi viser dig tre måder, hvortil du kan skabe ekstra opbevaringsplads derhjemme – alt sammen uden at du behøver masser af værktøj og materialer!

Byg en reol af stablede kasser

Fantasifuld og kreativ måde at bruge kasser og æsker til at skabe din helt egen gør-det-selv hylde
Af sikkerhedsmæssige årsager, er det vigtigt at hylderne altid limes eller fastgøres til væggen. © living4media / ACP Magazines Ltd.

Du skal bruge følgende: træ- eller papkasser, lim eller skruer (plus en trådløs skruetrækker)

Du kan bruge alt i mellem en enkelt og 10 kasser, alt afhængigt af hvor meget plads du har. Du kan også vælge at hænge dem oven på hinanden eller stable dem som en kommode som på billedet. Det bedste er, at boksene ikke engang behøver være af samme størrelse. Hvis der er små huller mellem kasserne, kan disse bruges som ekstra opbevaringsplads. For at gøre din hjemmelavede reol ekstra flot kan du enten beklæde dem med papir eller indpakningspapir, eller male bagpanelet i dine yndlingsfarver. 

To vigtige tips når du bygger din egen reol:

  • I stedet for almindelige kasser kan du også gøre brug af skotøjsæsker. Du skal montere dem godt, da de har et helt andet tyngdepunkt end almindelige kasser.
  • Planker og bøger kan også bruges til hurtigt at bygge en reol: du kan fx genbruge et par fint slebne planker sammen med to lige høje bunker af bøger og på den måde lave en hurtig og nem reol.

Byg en stigereol

Genbrug en gammel stige og skab en unik og charmerende gør-det-selv hylde
Det er super nemt at montere en stige på væggen, og derved kreere din nye gør-det-selv reol. © living4media / Selbermachen Media / Bordes, Christian

Du skal bruge følgende: en stige, skruer, rawplugs, hyldebeslag, borehoved

Har du en gammel stige liggende på loftet, som du ikke længere bruger? Hent den, rengør den og hæng den op på væggen! Det er op til din egen kreativitet, hvordan du vil hænge stigen op på væggen. Det eneste du skal bruge er et par hyldebeslag, som du kan købe i din lokale gør-det-selv butik, der bruges til at lade stigen hænge, så snart den er fastgjort til væggen. Derefter fastgøres beslagene til stigen - og din #shelfie-værdige gør-det-selv reol er færdig!

To tips til at bygge dine egen reol med en stige:

  • Træstiger er normalt smukkere end stiger i metal.
  • En nem udgave til den lidt dovne gør-det-selv’er (f.eks. på badeværelset): Placer en smuk, gammel, fint sleben træstige mod væggen og fastgør den øverste ende med en stramt fastspændt læderrem eller et reb. Sådan kan du nemt bygge en super-stilfuld håndklædeholder!

3. Byg en reol af vandrør

Det er kun din kreativitet der sætter grænsen for hvordan din helt egen reol skal se ud. Brug gamle vandrør eller PVC-rør og lav din unikke reol
Enkelt og super unikt: Byg en reol ved at fastgøre vandrør til væggen. © living4media / Selbermachen Media / Bordes, Christian

Du skal bruge følgende: rør, beslag, skruer, rawlplugs, borehoved

Det bedste ved denne type reol er, at den kan være lille og simpel eller den kan slange sig på tværs af en hel væg – alt afhængigt af hvor meget plads du har! Du kan enten bruge jernrør eller PVC-rør - bare sørg for, at begge ender af rørene er gevindskåret, så du kan fastgøre beslagene. Beslagene bruges i dette tilfælde til at forbinde de enkelte rør.

To tips til opbygning af din egen DIY rørplade reol:

  • Hvis du bruger galvaniserede jernrør, kan du male dem i præcist den farve du bedst kan lide.
  • PVC-rør har to fordele: gør-det-selv reolen vil være nem at lave, og rørene kan let sprøjtes med metalliske farver, hvilket kan spare dig nogle penge.

Du kan selv bestemme, hvilken form du vil have din gør-det-selv reol i. Men check først størrelsen af ​​de bøger (eller andre genstande) som du vil opbevare på reolen. På den måde kan du sikre, at der er plads nok plads mellem de enkelte reolafsnit.