Værktøj til Hus og Have

Byg din egen lyskasse: Den individuelle deko-lampe

En lyskasse hænger som lampe over et bord med flere dekorationsgenstande.
Lyser op og ser cool ud: Alt efter hvilken tekst du påfører din lyskasse, kan du hænge lampen op i køkkenet eller andre rum.

  • Sværhedsgrad
    mellem
  • Udgifter
    375-750 DKK
  • Varighed
    4-5 h

Indledning

Har du fået nok af standard-deko-belysning? Hvad så med at bygge en lampe af træ, som du nemt kan gøre helt personlig. Lyskassen ser cool ud, og du kan bygge den selv i nogle få trin.

Kender du allerede vores 18-volt-system? Det omfatter mange forskellige apparater til en lang række anvendelsesformål. Det særlige ved det her og alle andre projekter: Du kan bruge samme batteri til alt arbejdet. Du skal blot tage batteriet af og sætte det på et andet apparat – så er du klar til næste arbejdstrin.

Du skal naturligvis sørge for din sikkerhed under hele arbejdsprocessen og tage forholdsregler for at beskytte dig selv. I vores oversigt finder du det korrekte beskyttelsestøj til alle opgaver.

Du skal bruge
  • blyant
  • tommestok
  • snedkervinkel
  • skruetvinger
  • malersæt
  • hammer
  • trælim
  • 2 granbrædder à 140x400x18 mm
  • 2 granbrædder à 140x150x18 mm
  • 2 trælister à 10x10x364 mm / 2 lister à 10x10x140 mm
  • 2 trælister à 5x10x364 mm
  • Krydsfinerplade 364x150x3 mm
  • Plexiglasplade 364x150x3 mm
  • Møbelindbygningslampe
  • Skruer med forsænket hoved, krydskærv 3x16 mm
  • Trædyvler 6x30 mm
  • Maling (PU-akryllak)
L: Længde, B: Bredde, H: Højde, D: Diameter
Trin 1 10

Måling og tilsavning af brædder

På en træplade afsættes et mål.
Et bræt afkortes med en stiksav.

Du skal bruge: Stiksave, Savklinge HCS T144D, blyant, tommestok, snedkervinkel, skruetvinger, 2 granbrædder à 140x400x18 mm, 2 granbrædder à 140x150x18 mm, 2 trælister à 10x10x364 mm / 2 lister à 10x10x140 mm, 2 trælister à 5x10x364 mm

Fundamentet til din nye lyskasse er et trækorpus, der består af to korte og to lange brædder.
Opmål først brædderne efter ovennævnte mål (billede 1), og sav dem til med en stiksav (billede 2).

Desuden skal du bruge lister for at montere plexiglaspladen og bagpladen senere. Opmål og sav også disse til efter ovennævnte mål.

Trin 2 10

Samling af korpus og forboring af huller

I et korpus af træ bores et hul i den ene side.
Du skal i alt bore 4 x 3 huller.

Du skal bruge: Akku-slagbore-/skruemaskine, Træspiralbor, skruetvinger, trælim, Tilsavede brædder fra trin 1

Heb je alle planken en latten op maat gezaagd? Dan leg je de planken nu zo op het werkblad dat ze het frame van de lichtbak vormen. Klem de constructie vast met G-klemmen. Je kunt hier eventueel ook alvast wat houtlijm gebruiken om het frame te stabiliseren.

Boor nu aan de vier kanten waar de planken tegen elkaar aan liggen telkens drie gaten op gelijkmatige afstand van elkaar. Let erop dat je de gaten precies in het midden van de daaronder liggende plank boort, zodat het hout niet gaat splinteren.

Trin 3 10

Isætning, afkortning og slibning af dyvler

Der kommes trælim i de forborede huller.
Med en hammer slås en trædyvel ned i et hul.
En opragende dyvel slibes.

Du skal bruge: Multislibere, Slibepapir korn 80K-120K, skruetvinger, hammer, trælim, Forberedt trækorpus fra trin 2, Trædyvler 6x30 mm

For at din lyskasse bliver stabil, forbinder du i dette trin alle korpussets brædder med trædyvler. Kom i den forbindelse først lidt trælim i et hul (billede 1), og isæt derefter omgående dyvlen. Brug en hammer til at slå den ned i hullet (billede 2). Så snart dyvlen sidder, går du videre til næste borehul – indtil alle dyvler er sat i.

Slib derefter alle dyvler over, så de ikke rager op (billede 3).

Trin 4 10

Placering af trælister

På en lang træliste påføres trælim.
En træliste limes på et trækorpus indvendigt.

Du skal bruge: skruetvinger, trælim, Afkortede lister fra trin 1

I næste trin skal de allerede tilsavede trælister (trin 1) fastgøres på korpusset. Kom først trælim på listerne (billede 1), og lim dem derefter fast langs kanterne inde i korpusset en efter en (se billede 2): Alle listerne med dimensionerne 10x10 mm fastgør du mod korpussets forside, listerne med dimensionerne 5x10 mm limer du fast øverst og nederst på de lange sider mod bagsiden.

Fastgør derefter alle lister med skruetvinger.

Trin 5 10

Forberedelse af bagplade

På en krydsfinerplade markeres borehuller.
Der bores et hul i en krydsfinerplade.
I en krydsfinerplade bores der huller til ophængningen.

Du skal bruge: Akku-slagbore-/skruemaskine, Træspiralbor, blyant, tommestok, skruetvinger, Krydsfinerplade 364x150x3 mm

Din lyskasse skal naturligvis også have en bagplade. Til det formål bruger du en krydsfinerplade med de ovennævnte mål.

Markér borehullerne de rigtige steder i alle fire hjørner på pladen (billede 1). Hullerne skal du senere bruge til fastskruning af bagpladen. Mål 50 mm ind mod midten fra den korte side og 5 mm ind mod midten fra den lange side.
Bor nu hullerne med et 3 mm træbor på markeringerne (billede 2).

Endvidere skal der på bagpladen bruges to huller mere til ophængningen. Mål derfor 60 mm ind mod midten fra begge de korte sider og 25 mm ind mod midten fra den lange side.
Bor derefter hullerne med et 8 mm træbor (billede 3).

Trin 6 10

Montering af pærefatning

En pærefatning skrues fast på en krydsfinerplade.
Som lyskilde kan du blot vælge en møbelindbygningslampe med stik.

Du skal bruge: Akku-slagbore-/skruemaskine, bitsæt, blyant, tommestok, Møbelindbygningslampe, Skruer med forsænket hoved, krydskærv 3x16 mm

Nu kommer der lys på. For at din kasse kan kaste et godt lys, har du brug for en passende lampe. Her kan du med fordel anvende en møbelindbygningslampe med stik.

Placer nu lyskilden midt på bagpladen, og skru fatningen godt fast.

Trin 7 10

Maling af korpus

Et korpus i træ males med sort træmaling.

Du skal bruge: malersæt, Maling (PU-akryllak)

Mal nu korpusset og bagpladen i den ønskede farve. Vi har besluttet os for klassisk sort.

Trin 8 10

Tilsavning af plexiglasplade

En plexiglasplade afkortes med en stiksav.
Til savning af plexiglas kræves en særlig savklinge.

Du skal bruge: Stiksave, Stiksavsklinge til kunststof, tuscher, tommestok, skruetvinger, Plexiglasplade 364x150x3 mm

Til lyskassens forside har du brug for en plexiglasplade. Sav den til efter ovennævnte mål.

For at give din lyskasse et personligt touch kan du designe pladen, som du ønsker – for eksempel med en tekst. Hvis du ikke selv har en flot håndskrift, kan du blot bestille en klæbefolie eller en wall-sticker i passende størrelse med den ønskede tekst og skrift og klæbe denne på plexiglaspladen.

Trin 9 10

Savning af kabeludgang

På bagsiden af en trækasse er der en lille udsparing til et kabel.
Husk en lille udsparing, som du senere kan føre strømkablet igennem.

Du skal bruge: Stiksave, Savklinge HCS T144D, blyant, tommestok, Færdigt trækorpus, Bagplade med lyskilde

Lyskilden fra trin 6 befinder sig i sidste ende naturligvis inde i lyskassen. For at kablet kan føres ud af lyskassen og sluttes til en stikkontakt, skal du lave en passende udsparing på bagsiden af lyskassen. I vores tilfælde har vi valgt at save en lille rille på bagsiden af korpusset.

Trin 10 10

Isætning af glasplade og bagplade

En plexiglasplade sættes i en trækasse.
En krydsfinerplade sætte på bagsiden af en trækasse.

Du skal bruge: Akku-slagbore-/skruemaskine, bitsæt, Forberedt plexiglasplade fra trin 8, Bagplade fra trin 5, Skruer med forsænket hoved, krydskærv 3x16 mm

Nu er du næsten i mål: Sæt nu i første omgang plexiglaspladen i trækassen. (Billede 1).

Så snart denne sidder, som den skal, kan du også sætte bagpladen på, så den hviler mod trælisterne. Brug de forborede huller til at skrue den fast. Sørg for, at lyskilden er intakt, og at strømledningen er trukket gennem udsparingen.

Den færdige lyskasse kommer bedst til sin ret på en væg. Bor de nødvendige huller, og brug rawlplugs for at montere kassen.

Nu mangler du kun at tænde lyset og nyde stemningen.