Værktøj til Hus og Have

Upcycling: Omdan dit natbord til en ladestation

Ved siden af en seng står et hvidt natbord af træ. På bordet ligger der blandt andet en mobiltelefon, der oplades.
Ser flot ud og oplader samtidig din mobiltelefon: Det innovative natbord.

  • Sværhedsgrad
    nem
  • Udgifter
    375-750 DKK
  • Varighed
    1-3 h

Indledning

Hvis man har en lang dag foran sig, bør man sørge for at forlade huset med en fuldt opladet mobiltelefon. Med vores innovative upcycling-idé bilver dit natbord til en flot ladestation. Vi viser dig, hvordan du gør.

Kender du allerede vores 18-volt-system? Det omfatter mange forskellige apparater til en lang række anvendelsesformål. Det særlige ved det her og alle andre projekter: Du kan bruge samme batteri til alt arbejdet. Du skal blot tage batteriet af og sætte det på et andet apparat – så er du klar til næste arbejdstrin.

Du skal naturligvis sørge for din sikkerhed under hele arbejdet og tage visse forholdsregler for at beskytte dig selv. I vores oversigt finder du det korrekte beskyttelsestøj til alle opgaver.

Du skal bruge
  • blyant
  • tommestok
  • Aflastningsbord / natbord af træ
  • Flad ladestation til induktiv opladning
L: Længde, B: Bredde, H: Højde, D: Diameter

Så går vi i gang - trin for trin

Trin 1 5

Markering og boring af huller

Der bores et hul i bordpladen på et aflastningsbord med en akku-slagbore-/skruemaskine.
Overvej grundigt, inden du mærker op, hvor du senere vil have din ladestation.

Du skal bruge: Akku-slagbore-/skruemaskine, Træspiralbor, blyant, Ladestation, Aflastningsbord

Markér i første trin ladestationens placering på aflastningsbordets øverste bordplade. Det gør du ved at lægge stationen på det ønskede sted og tegne en cirkel omring den med en blyant. Bor derefter et hul med et 8-mm-træbor et sted i den markerede cirkel.

Inden du udfører dette trin, bør du kontrollere, hvor den nærmeste stikkontakt befinder sig i nærheden af din seng. Kablet bør i sidste ende løbe så direkte som muligt fra stikkontakten til ladestationen.

Trin 2 5

Udsavning af hul

Med en stiksav saves et hul ud af den øverste plade i et aflastningsbord.
Brug passende beskyttelsestøj, mens du saver.

Du skal bruge: Stiksave, Stiksavsklinge HCS, T 101 AO, Forberedt aflastningsbord fra trin 1

Sav nu hele den opmærkede cirkel omhyggeligt ud med en kurvesavklinge – idet du begynder saveopgaven i det hul, du borede i trin 1.

Trin 3 5

Slibning

Med en akku-multisliber slibes de indvendige kanter i det udsavede hul.
Med fint slibepapir bliver hullets indvendige kanter dejligt glatte.

Du skal bruge: Multislibere, Slibepapir korn 80K-120K, Aflastningsbord med udsavet hul fra trin 2

Slib efterfølgende udsparingens skærekanter med slibepapir korn 120 for at afrunde de skarpe kanter og gøre dem glatte.

Trin 4 5

Indsætning af ladestation

En plastring sættes i et udsavet hul.
En flad ladestation indsættes i et hul med en plastring.

Du skal bruge: Ladestation

Når du køber ladestationen, skal du være opmærksom på, at den har en passende plastring, som letter indsætningen i en genstand. Indsæt nu som det første ringen i det slebne hul (billede 1). Placer derefter den egentlige ladestation i denne (billede 2).

Trin 5 5

Tilslutning af ladestation

På et hvidt træbord ligger en mobil til opladning.
Når din mobiltelefon ligger på det rigtige sted på natbordet, lader den nu uden kabel.

Du skal bruge: Ladestation, Mobiltelefon

Som det sidste skal ladestationen forsynes med strøm. Anbring derfor natbordet det ønskede sted i rummet, og isæt det medfølgende kabel. Sørg for at skjule det lidt, så det ikke er i vejen.

Når du nu lægger din mobiltelefon det rigtige sted på bordet, lader den (næsten) helt overnaturligt.