Prydgræsser

Hvad er prydgræsser?

Begrebet “prydgræsser” betegner ikke nogen bestemt gruppe planter. Det er snarere en betegnelse for alle græsarter, der har så attraktiv en virkning, at de ser fantastiske ud fx ved siden af stauder.

Planterne er et visuelt tiltalende supplement i haven, men de kan meget mere end bare at fylde huller ud. Prydgræsser gør sig bemærket ved deres forskellige farver og former. Der er for eksempel også små prydgræsser. De virker bedst, hvis du planter dem i en gruppe.

Andre prydgræsser er så iøjnefaldende, at de er perfekte at bruge som solister. Det gør dem til havens blikfang. Du kan plante prydgræsser som alternativ til mere diskrete plantearter. De kan omkranse fx farverigt blomstrende stauder og sikre et smukt helhedsbillede i haven eller på altanen.

Prydgræsserne fra familien af ægte græsser er særligt smukke. Man kalder dem også sødgræsser. Ofte regner man også planter fra græslignende plantefamilier som halvgræsser eller rørgræsser samt dunhammere og sivarter med til prydgræsserne. De ligner prydgræsserne meget og anvendes på lignende vis i haven.

Prydgræsser findes som etårige og flerårige planter. De etårige typer dør efter et år. Flerårige græsser holde betydeligt længere. De kaldes undertiden også staudegræsser.

Hvordan ser prydgræsser ud?

Prydgræsser findes i mange forskellige farver. Fra alle afskygninger af grøn over brun, gul, grå og sølv. I løbet af året skifter planterne farve efter årstiderne. Stargræsser eller pibegræsser lyser eksempelvis stadig op i kraftige farver helt hen i slutningen af året. Kæmpestar, frytle eller blågrøn siv er grønne hele året rundt.

Prydgræssernes blade er meget dekorative, men også diskrete. Planterne selv er desuden meget lette at pleje. Prydgræsser bliver således mere og mere populære, når der skal anlægges haver eller bede.

Nogle prydgræsser bliver op til fire meter høje, andre er som nævnt ovenfor mindre af vækst og bliver kun få centimeter høje. De forskellige prydgræsser vokser desuden i forskellige former: Mens de udvikler et bueformet overhæng, står bladene hos andre arter lige op i luften. Hos andre arter vokser bladene så fladt hængende, at de næsten ligger på jorden. Sådan er det fx med japangræs.

Næsten alle prydgræsser har lange, slanke blade.

Vokseformer, blomster og frugter

Man inddeler prydgræsser i tuedannende arter og arter, der danner udløbere. Tuegræsser vokser tæt, og, som navnet siger, i tuer. De kræver ikke megen plads. Prydgræsser, der danner udløbere, vokser i modsætning hertil frodigt. De indtager hurtigt større områder i haven. Ønsker du ikke dette, kan du afgrænse bedet med en selvbygget bedkant.

Næsten alle prydgræsser får på et eller andet tidspunkt blomster. Hos visse planter som kæmperør og brunbladet star lægger man ikke ret meget mærke til dem. På sølvaks, Melinis nerviglumis og frytle er blomsterne tydeligere at få øje på. Blomsteraksene på kinesisk elefantgræs og pampasgræs er særlig bemærkelsesværdige.

Mange prydgræsser danner også frugtstande. Tit adskiller de sig kun fra blomsterne ved deres farve. Frugtstandene på fx morgenstjernestar, jobståre og fjergræsserne er meget attraktive.

Hvis du gerne vil have beskyttelse mod indkig, kan du bygge et højbed og plante høje prydgræsser i bageste række, så har du en naturlig og attraktiv barriere.
 

Voksesteder og jord til prydgræsser

Et solrigt sted i haven er velegnet til de fleste prydgræsser. Til de solelskende arter hører blandt andre stargræs, pibegræs og kinesisk elefantgræs. Hirsegræs er brunrødt og bliver gult om efteråret. Det er grunden til, at det har overhalet lampepudsergræsset i popularitet.

Alle disse græsser har brug for en jord, der er rig på næringsstoffer og humus.

Andre prydgræsser gør sig godt på skyggefulde steder. Her kan du for eksempel plante stedsegrønne stargræsser. Også frytle, japangræs og bunke trives rigtig godt i skygge. Miliegræsarten ‘Aureum’ kan også placeres i mørke kroge, hvor det skaber lidt liv.

Jorden til disse prydgræsser skal være løs og humusrig.

Prydgræsser til kolde og varme årstider

Prydgræsser kan også inddeles efter blomstringstid. Nogle græsser blomstrer i den kolde tid på året. Man kalder dem også cool season-græsser. Andre får blomster, når det er varmere. Det er warm season-græsser. Især gartnere i Nordamerika inddeler græsserne på denne måde. Der er klimaet betydeligt varmere end på vores breddegrader. Det har stor indflydelse på græssernes vækst.

Cool season-græsser står tit godt i skyggen. De er oftere vinter- eller stedsegrønne og vokser også godt, når det er koldt. De skyder allerede tidligt på året og blomstrer således sent på foråret eller senest tidligt på sommeren. I sommermånederne går disse prydgræsser ind i deres hvileperiode. Til cool season-græsserne hører blandt andet star og japansk bjerggræs.

Warm season-græsser skyder senere. De blomstrer tit først i sensommeren. Til disse planter hører blandt andet kinesisk elefantgræs, rishirse eller lampepudsergræs. Disse prydgræsser bærer deres løv som vinterbeskyttelse og bliver ofte plantet som supplement i staudebede.

Hvordan kan man anvende prydgræsser i haven?

Prydgræsser egner sig fremragende som element i et bed. Man får ofte først rigtigt øje for dem i anden omgang, og de har dermed en forholdsvis diskret virkning. Havearkitekter kalder tit prydgræsser for strukturplanter. De danner for eksempel en smuk kontrast til blomstrende stauder.

Prydgræsser som pampasgræs eller rishirse bærer prægtige blomster og får kraftige efterårsfarver. Disse prydgræsser gør sig derfor også godt som solister. Frem for alt pampasgræsset “Pumila” tiltrækker nemt beundrende blikke i en solrig krog i af haven. Finere græsser som Melinis nerviglumis eller hjertegræs egner sig godt til at omkranse planter, som gør opmærksom på sig selv, såsom staudesolsikker eller dahlia.

Når du anlægger dit bed, så husk på, at prydgræsser skyder lidt senere på året i solrige bede. Tit begynder de først at skyde sidst på foråret. Med lidt held har de i forsommeren igen vokset sig høje nok til, at de er nemme at få øje på i bedet. Plant dem helst sammen med stauder eller dværgbuske. De blomstrer først i høj- eller sensommeren. Hvis du vil undgå, at bedet virker tomt eller koldt om foråret, kan du sørge for at få farve i bedet tidligt på året med løgblomster og forårsstauder. Alt efter hvor høje prydgræsserne bliver, og hvor dominerende de virker, kan du sætte dem enkeltvis eller i grupper i bedet.

Lampepudsergræs er smukt så godt som hele året rundt. Fra forår til ud på sommeren er den en dekorativ busk med fine strå og blade. Den er lysegrøn til grå. Den således dermed godt til ridderspore, sommermargueritter og høj staudefloks. I højsommeren er mange planter allerede afblomstret. Så er der plads til, at prydgræs komme til sin ret i bedet med sine blomsterstande. Græsserne har smukke pastelfarver frem til efteråret, som du kan kombinere med efterårsblomster. Om vinteren bliver lampepudsergræsset let brunligt. Frugtkernerne bliver siddende på planten.

De solelskende prydgræsser - men også de planter, der trives i skyggen - er perfekte at kombinere med arter, som danner smukke kontraster til dem. Ikke alle blomstrende planter trives på skyggefulde steder. Her kan du i stedet benytte dig af bregner eller stauder med iøjnefaldende blomster. Hostaer er fx velegnede sammen med græsser i bedet.

Mange skyggeelskende prydgræsser er stedsegrønne. De er derfor gode at kombinere med løgblomster og blomstrende forårsstauder. Så vil du allerede i april og maj have en broget blomsterpragt i haven.

Vil du vide mere om, hvornår forskellige opgaver i haven skal udføres, kan du se de rette tidspunkter for alle vigtige opgaver i vores havekalender. 

Plantning af prydgræsser

Du kan købe prydgræsser i næsten alle gartnerier og havecentre. Du kan normalt købe græsserne i potter. Køber du planterne om sommeren, så husk, at prydgræsserne allerede har vokset sig meget tætte. Løvet bør være sundt og kraftigt.

Køber du planterne om foråret, er græsserne stadig i vinterdvale. Så skal du kigge meget grundigt på rodklumperne. Potten skal være godt, men ikke for tæt tilvokset med rodnet. Så har du højst sandsynligt fundet en sund plante.

Når du kommer hjem, skal du hurtigst muligt sætte prydgræsserne i bedet. Den lille urtepotte fra gartneriet er ikke nok i længden. Planten kan ikke udvikle sig og vokse sig stærk i den. Fugt rodklumpen let, så kan den bedre løsnes fra potten.

Grav dernæst et tilstrækkeligt stort hul i bedet. Det skal være cirka lige så dybt som den urtepotte, planten har stået i indtil nu. Sæt forsigtigt prydgræsplanten ned i hullet, og fyld det op med jord. Tryk nænsomt jorden fast, og vand derefter prydgræsplanten rigeligt. Vandet lukker de sidste hulrum mellem rødderne og jorden. På den måde kan rødderne vokse godt. Indtil rødderne tager fat, skal du vande prydgræsplanten regelmæssigt.

Ved skyggeelskende græsser er det en god idé at dække jorden omkring dem med et lag kompostmuld. Laget skal være cirka 5 til 7 cm. Dette lag holder på fugten i jorden og forebygger ukrudt. Ønsker du at kombinere græsserne med andre planter, har vi nogle tips til, hvordan du kan anlægge et blomsterbed.

Alternativt kan du også plante prydgræsser i en tilstrækkeligt stor krukke, som skal være mindst dobbelt så stor som rodklumperne. Krukken skal have et afløbshul. Ovenpå dette lægges et lag lecanødder som drænlag og derefter pottemuld eller løs havejord.

Pleje af prydgræsser

Undgå at bearbejde jorden rundt om dine prydgræsser med en hakke. Du kan risikere at beskadige rødderne eller selve planterne. På denne måde bliver de altid sat tilbage i vækst og udvikler sig dårligt, og det vil vare længere, inden de bare pletter i bedet dækkes.

Mange prydgræsser er meget tørketålende. Du skal derfor ikke vande alt for tit. Du behøver som regel heller ikke gøde. Højtvoksende prydgræsser som pampasgræs eller kinesisk elefantgræs udvikler sig imidlertid bedre, hvis du giver dem organisk gødning hvert andet år. Dette gøres bedst om foråret. Rådden kompost eller komøg er velegnet til formålet.

Nogle prydgræsser har ikke godt af gødning. Deres strå bliver tykke i vækst, og de taber tit også deres blade. Fjergræs, hjertegræs og blåsvingel skal således gødes. Vand- og skyggegræsser breder sig gerne. Siv hører til denne gruppe af planter. De har ikke brug for gødning.

Du kan også dyrke dine prydgræsser i krukker, som fungerer godt både på altanen og på terrassen. Disse planter skal dog vandes regelmæssigt, idet de ikke kan hente vand fra omkringliggende jordlag.

Med en havepumpe som fx GardenPump 18 fra Bosch kan du ubesværet vande dine planter med vand fra en regntønde eller en brønd ved hjælp af en vandslange. Kombinerer du pumpen med renseapparatet Fontus, har du mobil havevanding.

Beskæring af prydgræsser

Prydgræsser som pampasgræs eller kinesisk elefantgræs er ukomplicerede at beskære. Mange af dem skal blot skæres omkring 10 cm tilbage én gang hvert forår. Det går nemt med en skarp havesaks som for eksempel EasyPrune fra Bosch. Den har kraftudveksling, så du kan skære gennem større mængder blade samtidig. Ved ekstra kraftige prydgræsser kan du også bruge en sav. Med den batteridrevne havesaks KEO fra Bosch lykkes beskæringen problemfrit og sikket. Når planterne er blevet skåret tilbage, skyder de hurtigt igen. Giv dine græsser en gavmild mængde vand. Ønsker du at bruge vandet fra din regntønde, hjælper en havepumpe som fx GardenPump 18 med at hente vandet op af tønden på bekvem vis. Med denne pumpe kan du kombinere med det mobile renseapparat Fontus og benytte det til vanding.

Bær altid handsker under arbejdet. Kanterne på prydgræssernes blade kan være meget skarpe.

Stedsegrønne prydgræsser skal ikke skæres tilbage. Om foråret skal du tage de døde blade af planten. Også her er det vigtigt at bruge handsker, så du ikke skærer dig på de skarpe blade.

Formering af prydgræsser

Du kan dele prydgræsser, hvis du ønsker at formere dem. Det gøres bedst om foråret, inden planten begynder at skyde igen. Skær en del af rodområdet af ved at stikke igennem det med en skarp spade. Plant denne del på et andet egnet sted i haven.

Ønsker du at formere planten, er deling den rette fremgangsmåde. Deling er dog ikke vigtig for plantens sundhed. Det er derfor ikke et must at dele planten.

Du kan også vælge at så prydgræsser. Det varer dog ret lang tid og kan være vanskeligt ved nogle dyrkningsmetoder: Afkommet af denne type planter er for det meste ikke artsægte aflæggere af moderplanten.