Ægte fund: 7 geniale upcycling-idéer
Gamle dørslag kan du ikke bruge til ret meget i køkkenet – eller hvad? Jo, selvfølgelig kan du det! Som lampeskærme til belysningen over spisebordet kommer de igen til deres ret og giver et charmerende lys i din bolig! Vores tip: Hos marskandisere eller på vintage-loppemarkeder kan du gå på jagt efter mere nostalgi. Sådanne steder kan du helt sikkert finde et par flotte dørslag fra forrige årti.
Perfekt til køkkenet.
Gamle dørslag kan du ikke bruge til ret meget i køkkenet – eller hvad? Jo, selvfølgelig kan du det! Som lampeskærme til belysningen over spisebordet kommer de igen til deres ret og giver et charmerende lys i din bolig! Vores tip: Hos marskandisere eller på vintage-loppemarkeder kan du gå på jagt efter mere nostalgi. Sådanne steder kan du helt sikkert finde et par flotte dørslag fra forrige årti.
Orden på den kreative måde i malerstigereolen
Andenpladsen blandt vores mest populære upcycling-idéer er med sikkerhed hurtigere at samle end enhver IKEA-reol og er tilmed mere unik: en hjemmebygget reol af en træstige. Det eneste, du behøver, er en stige, plader til hylder og passende skruer. Med en akku-bore-/skruemaskine kan du fastgøre hylderne.
Vi har i øvrigt endnu en idé til, hvad du kan lave af en gammel stige: en gør-det-selv-garderobe. Her kommer du til vores trin-for-trin-vejledning.
Orden 2.0. i stedet for skuffekaos
For mange skuffer i boligen er ikke ubetinget en god ting, da man derved kan komme til at samle til bunke. Et godt trick: Tag skufferne ud af kommoderne eller skabene, og hæng dem op på væggen. Det anbefales, at du skruer skuffegrebene af forinden. Her kommer du til vores trin-for-trin-vejledning.
Har du brug for mere fralægningsplads, kan du hurtigt udvide den eksisterende plads med hylder, som du monterer med skruer og en akku-bore-/skruemaskine. Anbring den derefter op ad væggen, og undgå at overfylde den – en åben reol skal jo helst se ryddelig ud.
Designermøbel eller upcycling-idé?
Ville du have troet, at dette smarte bord er lavet af sammenlimede magasinholdere og en skammel? På den måde får du ikke alene opbevaringsplads til dine magasiner, men også et sted at stille din kaffekop eller placere din laptop. Genialt, ikke sandt?
Kære tøj, værsgo at tage plads!
Er din stol kaput, og har den kun tre ben? Stop en halv – du må ikke smide den ud! Her kommer nummer fem på vores liste over upcycling-idéer: en garderobehylde af stolehalvdele monteret på væggen. Du har brug for følgende ting til dette projekt: en rundsav, en slibemaskine, blyant, høreværn, beskyttelsesbriller, skruetvinger, 1 eller 2 stole, en træliste, 4 skruer: 4 x 50 mm (DxL) og 2 rawlplugs og skruer til montering på væggen.
Som det første streger du savelinjen op med trælisten og en blyant. Vær opmærksom på, at den er så lige som mulig. Derefter anbefaler vi, at du fastgør stolen med skruetvinger og saver langs med blyantsstregen. Trælisten, som du senere monterer på væggen for at fastgøre stolen, tilpasser du til stolens bredde. Når du har savet, skal du slibe stolen grundigt overalt. Ved siddemøbler med forsiringer kan du med fordel anvende en slibevalse.
Nu mangler du blot at montere den nye garderobehylde på væggen: Brug i den forbindelse passende rawlplugs og skruer, og fastgør trælisten. I videovejledningen Test af vægmateriale viser vi dig, hvad du har brug for til hvilket vægmateriale. Når trælisten er monteret, kan du placere stolen på den og skrue den fast – og vupti er den nye hylde til dit tøj fiks og færdig.
Ny udsigt
Virkelig flot og desuden et ægte blikfang: billedrammen af et gammelt trævindue. Dit loftsfund kan du nemt omdanne til en billedramme med en krydsfinerplade som bagplade. At sætte feriefotos i scene er utrolig sjovt med denne idé!
Børn, som tiden dog går
De små poder bliver større, og derfor har du brug for en erstatning til barnesengen? Så husk, at den udrangerede soveplads ikke nødvendigvis straks skal køres på lossepladsen. Med tøjknager og en omgang maling får den en ny plads i entreen som garderobe. Den konstante påmindelse om, at de små engang var mindre, er en ekstra bonus. På bloggen myrepurposedlife kan du dykke ned i vejledningen til denne nye indretningsperle.
Vil du have flere upcycling-idéer? Så se her, hvordan du kan omdanne kommoder eller upcycle dem.