Plantning, beskæring og pleje af stauder

Hvornår skal du plante stauder?

Det ideelle tidspunkt at plante stauder er om foråret eller om efteråret. Sætter du stauderne om efteråret, kan de vokse sig større i tiden indtil foråret, hvor de så kan indlede en intensiv vækst.

Stauder, der blomstrer om efteråret, som asters, krysantemum og høstanemoner, samt fugtfølsomme stauder som kæmpevalmuer eller pæoner er bedst at plante ud om foråret.

Hvilke stauder skal du plante?

Fordel ledestauder, ledsagestauder og fyldstauder i grupper i din have. Det ser særligt smukt ud, når de gentager sig i store bede.

Plant et ulige antal ledestauder, altså tre eller fem planter. Ledsagestauderne planter du i større klynger rundt om ledestauderne. Salvie, margueritter eller røllike er velegnede til dette. I forgrunden virker løvefod eller storkenæb godt. Deres løv ser velplejet ud i lang tid, og herudover dækker disse planter bedenes kanter.

Udvælg ikke kun stauderne efter deres blomstring, men tag hele plantens fremtoning i betragtning. Nogle gange synes man godt om blomsternes form og farve, men ikke om bladene.

Endelig er blomstringstidspunktet også afgørende. Vælg ikke planter, der blomstrer netop på den tid af året, hvor du altid er på ferie.

Stauder fungerer bedst, når du planter dem efter størrelse. I baggrunden sætter du de store stauder, mens de mindre placeres fortil i bedet. I mellemrummet planter du de middelhøje sorter. Lad være med at placere de høje stauder for nøjagtigt, men arrangér dem forskudt. Så virker bedet ekstra levende.

Hvilken placering er den rigtige til stauder?

Stauder fungerer bedst, når du planter dem efter størrelse. I baggrunden sætter du de store stauder, mens de mindre placeres fortil i bedet. I mellemrummet planter du de middelhøje sorter. Lad være med at placere de høje stauder for nøjagtigt, men arrangér dem forskudt. Så virker bedet ekstra levende.

Det rigtige voksested til stauder

Stauder har alt efter sort forskellige krav til voksestedet. Lyset, jordens beskaffenhed og forekomsten af næringsstoffer i jorden er bestemmende for, om en staude udvikler sig godt eller ej.

Sæt skyggetålende stauder på mørkere steder i din have. Dertil hører kæmpestenbræk, bispehue, hosta og skumblomst. I halvskygge trives storkenæb, fingerbøl, astilbe og krybende læbeløs.

Nogle stauder udvikler sig kun i tørre grusbede eller i præriehaver. De har brug for meget sol, men kun få næringsstoffer. Løvehale hører til disse sorter, ligesom stenurt, kongelys og sporebaldrian.

Pragtstauder har brug for sol, god jord, regelmæssig gødskning og rigeligt med vand. Hertil hører ridderspore, asters, daglilje, hestemynte og floks.

Forberedelse af jorden til stauder

Inden du planter stauderne, skal du løsne jorden omhyggeligt. Rodukrudt fjernes i samme ombæring. Med en greb er denne opgave hurtigt klaret.

Er jordbundens beskaffenhed ikke ideel til stauder, kan du forbedre jorden. Sådan gør du:

• Sandet jord
  Hvis du vil plante bed- eller skyggestauder i sandet jord, skal du berige jorden med 0,5-1 kg lermel pr. kvadratmeter. Også godt forrådnet kompost gør jorden bedre.
• Leret jord
  Til vinterhårdføre stauder kan du blødgøre leret jord med løvkompost. Et underlag af sand kan også være gavnligt her.
  Stenbedsstauder og steppestauder vokser bedre i leret jord, hvis du indarbejder 10-20 l småskærver pr. kvadratmeter.

Hornspåner kan normalt forbedre staudejord. Anvend 100 g pr. kvadratmeter til pragtstauder. Til andre stauder skal du kun bruge 50 g pr. kvadratmeter. Med stenmel kan du på samme måde forbedre det øverste jordlag. Anvend 100 g pr. kvadratmeter.

Plantning af stauder: trin for trin

For at sikre, at dine stauder kommer til at vokse godt og hurtigt udvikler sig godt, skal du blot følge vores vejledning til plantning af stauder trin for trin.

1. Stauden vandes og placeres i bedet

Sænk staudernes rodklumper ned i en spand med vand. Lad dem stå i spanden, indtil der ikke længere stiger luft op. Fordel dernæst potterne i bedet med den rette afstand.

2. Stauden plantes

Er du tilfreds med planternes placering, løsner du forsigtigt stauderne og tager dem ud af deres potter. Pas på ikke at skade rødderne. Er potten vokset sammen med stauden, skærer du disse rødder af med en havesaks.

Grav dernæst plantehullerne. De skal være cirka dobbelt så store som rodklumperne. Brug rodklumpens dybde til at orientere dig efter. Efter plantning skal dens overkant være på højde med den omgivende jord.

3. Jord fyldes i og trykkes til om planten

Kom den opgravede jord tilbage i plantehullerne, og tryk dem fast til om planten. Vand derefter rigeligt.

Pleje af stauder

Efter plantningen skal stauderne plejes. På den måde kommer de til at udvikle sig godt og pryde din have med skønne blomster.

Vanding af stauder

Det er vigtigt at sørge for, at jorden i ugerne efter plantningen aldrig tørrer helt ud. De unge planters rødder er endnu ikke lange nok til at trække vand ud af de dybere jordlag.

Vand dine stauder om morgenen. På denne tid af dagen kan jorden bedst optage vand. Vand rigeligt. Derved danner der sig lange rødder på planterne. Og det gør, at de kommer bedre igennem fremtidige tørkeperioder. En blid vanding fås med Fontus fra Bosch 18-volt-batterisystemet, hvis brusetilstand er velegnet til dette formål.

Hvor tit du skal vande, afhænger for det første af vejret. For det andet har staudens art også betydning. Solhat og steppelys har forholdsvis sjældent brug for vand. Sibirisk iris og hjortetrøst har et meget stort behov for vand. Stauder i halvskygge som pragtspir eller stjerneskærm tåler ikke tørhed. Lad aldrig disse arters rodklumper udtørre helt.

Gødskning af stauder

I det første år skal du ikke gøde dine stauder. Ellers udvikler de ikke deres rødder så intensivt, fordi de finder alle næringsstoffer i deres umiddelbare nærhed.

Men også efter det første år skal du gøde dine stauder med omtanke. Med mange næringsstoffer sørger du for en kraftig vækst. Dette medfører imidlertid ofte, at bladvævet bliver blødt. Planten bliver dermed mere modtagelig for meldug og andre svampesygdomme.

Moden kompost er nok til, at de fleste stauder kommer velforsynede gennem året. I det tidlige forår, altså inden planten er begyndt at skyde, fordeler du et tyndt lag kompost i hele bedet. Hvordan du laver kompost, kan du lære her.

Blomstrende stauder som ridderspore eller floks har brug for flere næringsstoffer. Giv dem ekstra hornmel eller organisk NPK-gødning om foråret. Alternativt kan du bruge mineralgødning i forsommeren.

Vintergrønne stauder skal gødes om efteråret med en kaliumrig specialgødning. Bladene tåler dermed frosten bedre og bliver ikke så hurtigt brune.

Opbinding af stauder

Stauder med store blade bindes op med en stav. Bambus er velegnet til høje stauder. Alternativt kan du bruge støtteringe til dine planter. De er gode til kæmpevalmue, dagøje og røllike.

Beskæring af stauder

Det er godt for dine stauder at blive beskåret regelmæssigt. Du kan faktisk beskære dem hele året rundt. En beskæring om sommeren er dog det bedste, da det nogle gange kan få stauderne til at blomstre endnu en gang i sensommeren.

For at opnå endnu en blomstring beskæres hele stauden en håndsbredde over jorden, så snart de fleste blomster er visnet. Beskæringen er særligt let at udføre med en havesaks med udveksling som Easy Prune fra Bosch eller en hæksaks. Med hæksaksen EasyHedgeCut 18-45 fra Bosch kapper du med et rent, hurtigt og sikkert snit flere skud af busken på samme tid.

Gød derefter stauderne, og giv dem rigeligt med vand. Efter fire til otte uger bør der vise sig blomster igen.

Forlæng staudernes blomstring

Nogle stauder blomstrer forskudt, altså i flere etaper efter hinanden. Disse sorters blomstringstid kan forlænges. Det gøres ved at klippe alle afblomstrede stilke af. På den måde forhindrer du stauderne i at danne frø. I stedet udvikler de nye blomsterstilke.

Forlæng staudernes levetid

Nogle arter af stauder bør klippes ned allerede inden blomstringen det år, hvor de er plantet. På den måde styrker du planterne og forlænger deres levetid med nogle år.

I den næste sæson skal du afvente slutningen af blomstringen og først skære stauden tilbage inden frødannelsen. Du forlænge levetiden for disse arter med f.eks. denne type beskæring: Stokrose, natviol, hornviol, purpursolhat, kokardeblomst og pragtkærte.

Sådan forhindrer du selvsåning af dine stauder

Med en beskæring kan du også stoppe selvsåning af dine stauder. Stauder danner masser af frø, som ubesværet kan spire i havejorden. Hvis du ikke forebygger dette, har du snart en ekstremt tæt bestand af stauder i haven. Konkurrerende planter bliver tit ganske enkelt fortrængt.

Men du kan forhindre selvsåningen. Beskær blot blomsterstilkene på disse arter af stauder, inden frøene modnes. Pragtspir, kattehale, gyldenris, løvefod, rød røllike, høstfloks, jakobsstige, nøgleklokke, trekantblomst og brun storkenæb.