Værktøj til Hus og Have

Bortskaffelse af løv: de bedste tips til efterårsløvet

Løvblæser fra Bosch
Med en løvblæser kan man nemt få samlet blade, der ligger i haven. Bagefter kan du bortskaffe dem.

Efterårsløv i haven

Jo flere smukke træer, du har i din have, desto mere løv falder der om efteråret. De blade, som netop har siddet så smukt på træernes grene, ligger nu på græsplænen og i bedene. Og så kommer du ikke uden om at samle dem ind.

Med hvor skal man gøre af alt løvet? Vi har samlet en masse tips til, hvordan du indsamler de nedfaldne blade og bortskaffer dem – eller bedre: anvender dem fornuftigt i haven.

Hvorfor løv ikke skal ende som organisk affald?

Løv som organisk affald
Løv skal ikke bortskaffes som organisk affald. Brug i stedet bladene som råstof i haven. @iStock/jamievanbuskirk

Måske tilbyder din kommune også en affaldsspand til organisk affald. Det er meget praktisk, fordi du kan bortskaffe alt organisk køkkenaffald her. Og også løvet fra haven kan kommes heri. Især haveejere, som ikke har en kompostbeholder, benytter sig af denne mulighed.

Men spanden til organisk affald bliver normalt hurtigt fyldt op, så du bliver nødt til at køre resterne på genbrugsstationen. Derfor er bortskaffelse i spanden til organisk affald ikke ideel. Og derudover giver det altid god mening at etablere kredsløb i haven. Det betyder: Hvad der opstår i haven, skal også genvindes i haven. Så kan du selv kontrollere, at det affald, der opstår i haven, genanvendes fuldstændigt. Desuden sparer du transporten af affald til genbrugsstationen.

Indsaml løvet i haven, og benyt dig af vores tips til, hvad der er det bedste at gøre med det.

Indsamling af løv

Det er vigtigt, at du indsamler løvet i haven. Plænen skal altid være fri for løv, så bladene ikke forhindrer plænen i at få lys. Det kan medføre grimme gule misfarvninger. Desuden er der mulighed for, at der udvikler sig svampesygdomme under løvet.

Der skal heller ikke flyde blade rundt i havedammen. Hvis de rådner i vandet, bliver dammen efterhånden fyldt op og forsvinder. Desuden bliver vandet beriget med næringsstoffer pga. det nedbrudte løv. Det fremmer dannelsen af alger. Opsaml også omhyggeligt alle blade i dammen, eller forebyg alger ved at spænde et net ud over dammen i sensommeren.

Stier og indkørsler bliver nemt glatte, hvis der ligger mange blade på dem. Især i fugtigt vejr er der en høj risko for, at man glider i løvet. Specielt hvis disse stier benyttes af mennesker, der ikke er helt sikre på benene, skal du fjerne løvet i en fart.

At rive løvet sammen med riven er imidlertid temmelig møjsommeligt arbejde. Især på blæsende dage kan en byge tilintetgøre det arbejde, man lige har lavet, så den omhyggeligt indsamlede dynge blade bliver spredt for alle vinde.

Løvblæseren fra Bosch i arbejde
Praktiske løvblæsere som den her viste ALB 18 LI fra Bosch letter indsamlingen af blade enormt.

Indsamling af løv går markant hurtigere og mere komfortabelt med en løvblæser. Udstyr som eksempelvis løvblæseren ALB 18 LI fra Bosch er praktiske og letter arbejdet enormt. Den er batteridrevet og arbejder meget støjsvagt. De tider, hvor løvblæsere med forbrændingsmotor gav besvær med naboerne, er forlængst forbi. De batteridrevne løvblæsere er alligevel utroligt højtydende, og deres lange batterilevetid gør, at man bekvemt kan befri også større arealer i haven for løv.

VIDEO: https://www.youtube.com/watch?v=SlrYiIdyU5Y

Når du arbejder med riven eller løvblæseren, så sørg for altid at arbejde med vindretningen. Her til lands har vi normalt vestenvind. Orienter dig efter vinden, så hjælper den dig endda på vej med indsamling af løvet.

Du kan i øvrigt også fjerne løv på plænen med en plæneklipper. Det gøres ved at slå alle arealer, der er dækket med løv. Plæneklipperen hakker bladene i småstykker og samler dem i opsamleren, hvor der opstår der en blanding af de finthakkede blade og det afklippede græs. Det er den ideelle blanding til kompostbeholderen, da den nedbrydes meget hurtigt.

Bortskaffelse af løv i kompostbeholderen

Har du en kompostbeholder i haven, kan du bortskaffe løvet fra haven i den. Hvordan man får kompost, kan du lære her. Du skal bare sørge for, at du ikke kun fylder løv i kompostbeholderen, og heller ikke for meget af det.

Løv indeholder store mængder kulstof, men kun meget lidt kvælstof. Derfor nedbrydes det kun meget langsomt. Lægger du for mange lag løv oven på hinanden, presses de nederste lag sammen, så kun meget lidt ilt kan nå frem til bladene. Ilten er imidlertid vigtig for forrådnelsen.

Bland løvet med græsafklip som nævnt ovenfor. Alternativt kan du også lægge det lagvis med hornmel, strå eller kompostaccelerator. Du kan desuden iblande hakkede grene og kviste. Disse grove bestanddele mellem løvet sikrer en god beluftning. Løvet nedbrydes dermed bedre.

Løv med græsafklip
Bland løv med græsafklip. Så er det perfekt egnet til kompostbeholderen. Det skal dog stamme fra de rigtige træer. @MSG/Folkert Siemens Prod.: Dieke van Dieken, Karina Nennstiel

Hvilket løv egner sig til at kompostere?

Løv er ikke altid det samme. Nogle træers blade egner sig bedre til kompostering end andres.

Løvet fra avnbøg, ask, hasselnød, elm, røn, akacie, pil, birk, ahorn, bøg, lind og vores hjemlige frugttræer er velegnede til kompostbeholderen.

Bladene fra hestekastanje, valnød, platan, poppel, ginkgo og eg er sværere at kompostere. Bladene indeholder meget garvesyre. Deres bakteriehæmmende virkning gør nedbrydningen af løvet langsommere. Komposterer derfor bladene fra disse træer for sig.

Indsamling af løv i trådnetkurve

Alt efter størrelsen af din have har du mere eller mindre løv om efteråret. Er der så meget, at det ikke kan være i kompostbeholderen eller spanden til organisk affald, kan du med få anstrengelser selv bygge en stor løvkurv.

Hertil skal du bruge en rektangulær bane trådhegn. Brug ståltråd til at sætte starten og slutningen af banen sammen med ståltråd. Sørg for, at fastgørelserne holder. Hvis du fylder løv i, skal kurven kunne holde til trykket. Hav handsker på, når du fastgør banernes ender til hinanden. Enderne af trådhegnet er ofte spidse. Du kan risikere at komme til skære dig på dem.

Stil løvkurven – som er åben foroven og forneden – på et sted i haven, hvor den kan blive stående. Fyld den så med det løv, du har indsamlet med løvblæseren. Ganske vist rådner bladene betydeligt langsommere i løvkurven end i kompostbeholderen, men ventetiden lønner sig: Efter cirka et halvt år har du halvt nedbrudt, ren løvkompost, som du kan bruge til at forbedre jorden eller til at lave din egen plantejord.

I sammenligning med den sædvanlige kompost er denne ekstra kalkfattig og indeholder også kun få næringsstoffer. Den er meget velegnet til jordbær, rhododendron og andre kalkfølsomme planter.

Løv i trådkurv
Med en kurv af trådnet kan du nemt og hurtigt bygge en opsamlingskurv til løvet i din have. Der kan bladene kompostere og rådne, så de bliver til værdifuld gødning. @MSG/Folkert Siemens Prod.: Dieke van Dieken, Karina Nennstiel

Brug af løv som dæklag i haven

Du kan også bruge løv i haven på andre måder end bare til kompost. Du kan for eksempel anvende det som dæklag, hvor bladene lægges ud under buske eller på arealer med bunddækkende planter.

Nogle sorter af bunddækkende planter er kendt for nærmest at hungre efter løv. Deriblandt forskellige arter af storkenæb. Også hortensia og bispehue har godt af et dæklag af løv.

I naturen vokser disse planter hovedsageligt i skoven. Derfra er de vænnet til efterårets årligt tilbagevendende forsyning med løv. De vokser simpelthen op gennem løvet. Under plantelaget nedbrydes bladene. Den humus, der opstår herved, forsyner planterne med næringsstoffer.

Brug af løv som dæklag i nyttehaven

Har du en køkkenhave eller større bede, som du tilplanter om foråret og om sommeren, kan du også bruge løvet her.

Dæk bedene i din nyttehave med det indsamlede løv. Du skal dække bladene med godt forrådnet kogødning, så de beskyttes mod at visne væk. Kogødningen har imidlertid endnu en fordel: Den indeholder meget kvælstof. Dette giver en hurtig nedbrydning af bladene.

Desuden beskytter løvet bedene mod stærke temperatursvingninger om efteråret og om vinteren. Det stimulerer livet i jorden. Arbejd blandingen ind i jordoverfladen sidst på vinteren, eller grav den ned i jorden med en spade. Meget leret jord profiterer især af dette. Den bliver mærkbart løsere, indeholder mere humus og danner ikke længere så hurtigt skorper ved stor tørhed.

Sandede jorder bliver ligeledes forbedret. Kombinationen af næringsstoffer og humus gør den mere frugtbar. Desuden kan disse jordtyper bedre holde på fugten og forsyner dermed planterne mere konsistent.

Hindbær og blåbær udvikler sig også bedre, hvis du om efteråret dækker jorden under disse bærbuske med et tykt lag løv. Disse planter vokser vildt i naturen. De udvikler sig derfor særligt godt i humusrig, løs jord med en konsistent vandforsyning.

Brug løv som dæklag i bede
Dæk bedene i din have med løv. Så beskytter du planterne mod kulde. @MSG/Frank Schuberth Prod.: Dieke van Dieken, Karina Nennstiel

Fremstilling af løvjord

Nogle planter vokser særligt godt med speciel jord. Denne jord kan være enten meget sur eller meget rig på næringsstoffer. Denne effekt kan opnås med langsomt komposteret efterårsløv.

Hvis du har surbundsplanter i haven eller bærbuske som tyttebær eller blåbær, skal du anvende en sur jord med en pH-værdi på cirka 4,5. Denne type jord kan du få ved at kompostere blade fra birk og eg samt løv fra nåletræer. På grund af det høje indhold af tannin varer nedbrydningen lang tid, men det er dog værd at vente på.

For at få en jord med neutral pH-værdi på omkring 7, skal du tilføre kalk eller stenmel til bladene. Det neutraliserer syreindholdet og fremskynder nedbrydningen.

Løv som ly for pindsvin

Hvis du gerne vil gøre noget for pindsvinene, skal du ikke bortskaffe eller anvende alt løvet i din have. Læg i stedet en lille løvhøj på et sted i din have, som er i læ for vind og vejr. Beskyt bladene mod at smuldre ved at lægge tørre grene over. En bunke løv som denne udgør et godt gemmested for pindsvin og er beskyttet mod rovdyr.

Pindsvin i løv
Lad noget løv ligge i din have. Det skaber ly for dyr som pindsvinet. @iStock/schulzie
Tip
Bortskaffelse af løv: de bedste tips til efterårsløvet
Hvert efterår falder der meget løv i haven. Hvordan du bedst indsamler det, bortskaffer det eller anvender det i haven, fortæller vi dig her.