Værktøj til Hus og Have

Anlæg et havebassin: Sådan opstår der en vandoase i din have

I en have er der anlagt et naturbassin. Det er omringet af stedsegrønne planter.
Anlægget af et havebassin er ikke svært – når man tager hensyn til et par vigtige ting

Der er mange skønne muligheder for at anlægge et bassin i ens egen have. Sådan et lille, privat vandanlæg, der kan blive et nyt hjem for en mangfoldighed af dyr, fisk og planter. Fisk, frøer, guldsmede, salamandere, tudser… De kan berige sådan et mini-økosystem og vække det til live. Det samme vil den brogede blomsterpragt af åkander, pontederia, engkabbelejer osv. Du finder alt det, der gør et havebassin fascinerende, og det, du skal vælge af egnede materialer, i vores Bassinrådgiver.

I denne artikel viser vi dig, hvad du skal være opmærksom på ved anlægget, og hvordan et naturbassin kan formes i fem trin. Men bemærk: Et bassin kan være nok så smukt. Det rummer også farer for mennesker og dyr. For selv et lille vandhul med lav dybde kan være særdeles farligt for små børn, der ikke kan svømme.

Sådan vælger du den perfekte placering

Saftigt, grønt græs i en have.

Ved valget af placering af dit havebassin bør du være opmærksom på, at det ikke ligger umiddelbart under træer. Rødder gør udgravningen vanskelig, og nedfaldne blade forringer vandkvaliteten. På samme måde bør stærkt solindfald undgås. For meget varme betyder en højere vandtemperatur og dermed en ukontrollerbar algevækst. Den ideelle placering er derfor et sted, hvor dele af vandoverfladen ligger i skygge i løbet af dagen. Men selv om ønskeplaceringen ikke giver nogen som helst skyggeflade, findes der alligevel en fornuftig løsning. Nemlig skyggedannelse ved plantning af bambus eller andre skyggegivende planter i nærheden af bredden. 

Hvad der ligeledes skal overholdes, er en mindste afstand til skellet, til nabogrunden og til vejen eller gaden. Her gælder dog ingen ensartede regler. De varierer fra land til land og undertiden inden for samme land. Ydermere skal der ved en bestemt vandvolumen foreligge en byggetilladelse, før du tager det første spadestik.

Det rigtige tidspunkt til anlæg af et havebassin

Blomstrende tulipaner i haven.

Den bedste årstid til anlæg af et privat havebassin er foråret. Hvis bassinet anlægges i månederne marts til maj, kan det opbygge en ideel biologisk ligevægt. Hvis du anlægger dit bassin om efteråret, anbefales det at vente til det følgende forår med beplantningen.

Vand er ikke bare vand

I et bassin svømmer der hvide, blomstrende åkander på vandoverfladen, og nedenunder svømmer guldfisk rundt.

Som grundregel er vand fra vandhanen egnet til opfyldning af dit havebassin. Det skader dog ikke på forhånd at forhøre sig om vandkvaliteten hos vandleverandøren. Det er især vigtigt, hvis du kunne tænke dig at anbringe mere eksotiske planter eller dyr. Vigtige parametre er temperaturen, vandets hårdhed / karbonathårdheden, pH-værdien og kuldioxidindhold. For de står alle i forbindelse med hinanden, og hvis du løber sur i værdierne, får det automatisk også konsekvenser for de andre værdier og dermed også for vandkvaliteten i dit havebassin.

Vandtemperaturen i dit havebassin bør om sommeren ligge mellem 25 og 35 grader celsius. Om vinteren fra 4 til 14 grader celsius. Karbonathårdheden (værdien af de opløste mineraler, bl.a. kalcium og magnesium) må aldrig komme under værdien 5 o dKH. Det ideelle er 6 o til 10 o dKH. Fra 14 0 dKH er værdien klart for høj. Denne værdi er på sin side en del af vandets samlede hårdhed. Denne angives i odH (mål for hårdhedsgrad) og bør ligge på omtrent 8 til 10 odH. Du kan måle karbonathårdheden med et sæt målestriber. Det samme gælder vandets samlede hårdhed. pH-værdien, der beskriver brintkoncentrationen i bassinet, bør cirka ligge mellem 7 og 8. De pålideligste målemetoder er pH-dråbetests eller digitale vandtestere. I øvrigt bør der måles hver anden til hver tredje uge. CO2-værdien bør ligge på maks. 30 mg/l. Et lille tip: Hvis du har fyldt din nye dam med vand, kan den godt ske, at vandet efter et par dage bliver forplumret. Men bare rolig! I de fleste tilfælde løser denne misfarvning sig af sig selv. Dit biologiske økosystem skal simpelthen bruge et par dage, før det rigtigt kommer i gang.

Teknisk udstyr – ja eller nej?

Et havebassin er omringet af stedsegrønne planter, og i vandet plasker en vandfontæne.

Filter, pumpe, filtermateriel og vandfontæne. Der er et enormt bredt udvalg af tilbehør til havebassinet. Og naturligvis findes det passende førstegangsudstyr til alle formål. Men: Et rigtigt anlagt havebassin uden eller med kun få fisk behøver egentlig slet ikke nogen teknik. Men så snart der kommer fisk i større tal eller særligt plejekrævende fisk som koi karper, er et bassinfilter ikke til at komme uden om. Groft beskrevet renser det vandet i forskellige kamre. Fra grove snavspartikler i det første kammer til giftige stoffer i det sidste kammer. Den nødvendige størrelse hhv. ydeevne afhænger af bassinets størrelse, vejrforholdene og bestanden af dyr/fisk i vandet. I så fald kan vandpumper anbefales, hvis man vil bevæge vandet imod dets naturlige forløb. For eksempel med et integreret bækløb. Og en bassinbelysning giver uden tvivl en skøn stemning. Selv om den ikke er til nogen som helst nytte for opretholdelsen af et havebassin.

Denne bassinopbygning elsker dyrene, fiskene og planterne

I en illustration ses de tre elementære zoner i et naturbassin – sumpzone, lavvandszone og dybvandszone – grafisk fremstillet med supplerende informationer.

Det ideelle bassin består af tre zoner. Sumpzonen, lavvandszonen og dybvandszonen. Sumpzonen bør råde over en dybde på 10 til 20 cm. Den danner overgangen mellem vandet og bredden. I denne zone vokser sumpplanterne særligt godt. Skråningerne og kanten bør ikke være for stejle, da fugle og frøer også gerne opholder sig på de bevoksede kantzoner. Ved anlægget af et bassin bør dette område udgøre cirka en tredjedel af bassinets overflade. En vigtig opgave i et bassins økosystem indtages af lavvandszonen. Dens dybde strækker sig fra cirka 20 til 50 centimeter. Det er det sted, hvor der vokser en mangfoldighed af vandplanter. Og de er igen vigtige med hensyn til at kontrollere algevæksten. Dybvandszonen begynder ved cirka 60 centimeters dybde. Der stortrives for eksempel åkander. Hvis du vil anbringe fisk i dit bassin, bør denne zone gå mere end én meter i dybden. For kun på den måde kan fiskene i ro og mag overleve både vinterfrost og hede sommerperioder.

Bortskaffelse af den overskydende jord

En skovl trykkes ned i jorden af en person med en gummistøvle.

Anlægget af et have bassin efterlader for det meste også en større mængde jord. Det kan endda være så meget, at en del af den ikke kan genanvendes i haven. Resten må væk. En mulighed er at aflevere det på et deponi i nærheden. Det er ofte forbundet med omkostninger. Et alternativ kunne være at oprette en lille annonce på nettet Især mindre mængder er efterspurgt af hobbygartnere på grund af deres naturlighed. I mange lande findes der også såkaldte jordbørser. Her kan man sætte muldjord til salg.

Sikkerhedsanvisning: Bassinet rummer også farer for mennesker og dyr

Et lille barn knæler på kanten af et havebassin.

Et bassin i haven skaber utvivlsomt megen glæde. Men man må aldrig ignorere de farer, der udgår fra det. Den største kilde til farer er et forkert anlagt overgangsområde mellem kanten og vandet. Hvis denne er stejl og glat, mister dyr og mennesker hurtigt fodfæstet. Hertil kommer børnenes naturlige nysgerrighed og fascination af vandet. Derfor må børnene aldrig opholde sig uden opsyn i nærheden af et havebassin, og det må heller ikke være tilgængeligt for fremmede uden en forhindring som et rækværk. Andre sikkerhedsforanstaltninger er anbringelsen af net, gitterriste eller elektriske advarsler.

Nemt og hurtigt anlagt. Privat havebassin i 5 trin

En person knæler på jorden og lægger sort folie til et havebassin.

Trin 1: Bestemme pladsen og udlægge fladen

Før første spadestik bør du vælge placeringen med omtanke og derefter markere bassinets omrids. Til det formål er det nyttigt med et par grene og en snor. Afmærk derefter sumpzonen og den planlagte lavvandszone, og lav en skitse over de enkelte zoners dybde og kanternes fald. Sidevæggene bør ikke hælde mere end 30 grader.

Trin 2: Udgravning

Skil først græsplænen inklusive rødder fra den dybereliggende jord. Eventuelt kan du senere genanvende den ved anlægget af havebassinet. Nu kommer det hårdeste arbejde: De forskellige jordlag i din have skal udgraves. Gå nøje frem efter din skitse, og pas på, at der ikke løber rør eller ledninger gennem området for dit planlagte mini-vandanlæg. Det bedste vil være, at du på forhånd får en landskabsgartner til at organisere planerne. Efter at jorden er gravet ud, skal spidse sten og rødder fjernes fra bassinets område. For at forbedre beskyttelsen bør der fordeles yderligere et lag sand og lægges en bassinfolie.

Trin 3: Udregning af bassinfolien

Du kan naturligvis udregne overfladen ganske nøje eller anvende følgende hurtige udregning: Folielængde = bassinlængde + 2 x bassindybde (på det dybeste sted) + 60 cm kant. Foliebredde = bassinbredde + 2 x bassindybde (på det dybeste sted) + 60 cm kant.

Trin 4: Anlæg af bassinfolien

Dæk kun fordybningen med bassinfolien. Vær opmærksom på, at der ikke er for koldt derude. Ved temperaturer over 15 grader celsius er det let at lægge folien og passe den til. Ved afskæring af folien bør du lade et stort stykke blive som overhæng. Læg derefter et par sten og jord på dette overhæng. Sådan fikserer du folien.

Trin 5: Påfyldning af vand i bassinet, og beplantning af bassinet

Ved opfyldningen med vand skal du være opmærksom på, at du til at begynde med kun skal fylde cirka en tredjedel af bassinet med vand. På den måde spænder vandets vægt folien ud. Det svarer også nogenlunde til dybvandszonen. Sæt så planterne i dybvandszonen. Derefter kan du langsomt opfylde resten af bassinet og sætte yderligere planter i. Og dit private havebassin er færdigt!

Tip
Et lille tip:
Har du for eksempel en fyldt tønde med regnvand stående i umiddelbar nærhed af dit planlagte bassin? Så kan du med fordel bruge den nye GardenPump 18 fra Bosch til at fylde dit bassin. Sådan fyldes dit mini-økosystem legende let op, og ved hjælp af 18 V-batteriet fra 18-V-Power for ALL-batterisystemet endog helt uden forbindelse til netværket.