Værktøj til Hus og Have

Søjlefrugttræer i haven eller på altanen

Med søjlefrugttræer kan du selv dyrke og høste frugt, selvom du kun har lidt plads.
Credits: MSG/Frank Schuberth

Søjlefrugttræer og -buske er den ideelle løsning til alle frugtelskere med begrænset plads. De nyere sorter behøver ikke megen pleje og leverer hurtigt en rig høst.

Hvad kan søjlefrugttræer?

Mange haveejere kunne godt tænke sig et eller to frugttræer i haven. Pladsen er der imidlertid ikke altid, da et æble- eller kirsebærtræ optager temmelig meget plads. I det tilfælde er søjleæbletræer en rigtig god løsning. De får nemlig også aromatiske og sunde frugter. Men de kræver betydeligt mindre plads.

Bærbuske som kiwi eller ribs kan ligeledes dyrkes pladsbesparende som søjlebuske.

Æbletræer, som dyrkes op ad en stang, kaldes også “ballerinaer”. Navnet har de fra deres lige og slanke vækstform. Disse søjletræer bærer ofte frugt i det andet år efter plantningen.

Søjletræer giver dog ikke helt så mange frugter som et større træ på grund af deres begrænsede størrelse. Men de giver nok frugt til at spise fra træet, så man stort set hver dag kan sætte en portion selvhøstet frugt på bordet.

På søjlefrugttræer vokser frugterne direkte på stammen.
Credit: iStock/Olga Evtushkova

Hvad er søjlefrugttræer?

Begrebet “søjlefrugt” betegner svagtvoksende træsorter. De vokser opad uden at blive ret brede.

Man skelner mellem genetisk bestemte søjletræer og fremavlede søjletræer. Førstnævnte sort vokser helt naturligt opad i en slank form. Fremavlede søjlefrugttræer bliver formgivet i den ønskede form ved hjælp af forædling og regelmæssig formklipning.

Søjlefrugttræer har ingen krone. På et søjleæbletræ dannes frugterne direkte på stammen, hvorved der spares en masse plads.

Især nyere sorter af fremavlede søjlefrugttræer gør sig også godt på altanen eller terrassen. Der kan de give lækre frugter og et overraskende stort høstudbytte. Søjlefrugttræerne bliver cirka 2,5 m høje og står stabilt.

Smalt voksende surkirsebær og søjlepæretræer forædles på svagt voksende underlag. Ellers ville de ikke blive ved med at være små. “Små” betyder her: 2-4 m.

Det er klogt at købe søjlefrugttræer hos fagmanden. På den måde undgår du de mange useriøse udbydere, som sælger normalt voksende frugttræer som søjlefrugttræer. De vokser lynhurtigt ud af form. Hos en fagmand kan du være sikker på, at du får kvalitet og ægte sorter.

Når du planter søjlefrugttræer, skal du sørge for at vælge et egnet voksested og de rigtige sorter.
Credit: Martin Staffler

Plantning af søjlefrugttræer

Det er bedst at plante nye søjlefrugttræer i marts eller april. Find et voksested i din have med fuld sol, eller vælg et passende sted på altanen. Bær kan også plantes i halvskygge.

Grav et plantehul i haven. Det skal være cirka 60 til 80 cm dybt og bredt. Den opgravede jord blandes med kompost. Det sikrer, at søjletræet er velforsynet med næringsstoffer lige fra starten. Sæt søjlefrugttræet i plantehullet, kom jord/kompostblandingen i, og træd jorden let til. Derefter skal du lave en vandingsrende rundt om planten. Jorden omkring stammen skal altid holdes fri for ukrudt, græs og andre vækster. Så vil dit søjlefrugttræ vokse godt.

Hvis du planter æbletræer, kan det være en fordel at plante to forskellige sorter. Hvis du for eksempel vælger et søjletræ med æblesorten “Polka” og et med sorten “Pomforyou”, bestøver de hinanden. Det giver dig en ekstra god høst.

Hvis du vælger du kiwien “Dr. Szymanowski”, har den også brug for en bestøversort. Ellers kommer der ingen frugter på søjletræet.

For selvbefrugtende sorter er det anderledes. De har ikke brug for en anden bestøversort. Søg rådgivning hos en fagmand om, hvorvidt de sorter, du har udvalgt, har brug for en anden art til bestøvning eller ej.

Det kan også godt betale sig at kaste et blik på vinterhårdførheden. Vil du plante søjlefrugttræet i en potte, skal det være vinterhårdført. Ellers får du brug for et sted i huset til overvintring.

Det er også vigtigt at vide, at ikke alle søjlefrugttræer er avlet til friland. I det fri vil de meget hurtigt vokse sig meget høje og brede. Et søjlekirsebærtræ vokser fx lynhurtigt til en højde på op til 5 meter.

Søjlefrugttræer vokser lige så godt i haven som i potte på altanen.
Credit: Friedrich Strauss Gartenbildagentur / Strauss, Friedrich

Plantning af søjlefrugttræer i potte

Da søjlefrugttræer ikke optager megen plads, kan du også dyrke dem i potte eller krukke. Brug dog helst en temmelig stor potte, så planten står stabilt og ikke vælter. I en større potte er forsyningen med næringsstoffer også bedre sikret. Til et ungt frugttræ skal plantebeholderen have et rumfang på mindst 30 l.

Det er bedst at plante søjlefrugttræet om i den nye potte umiddelbart efter købet. Alternativt kan du også gøre det senest i efteråret. Kom en blanding af havejord, kompost og sand i potten. Har du endnu ikke noget kompost i haven, kan du bygge en komposteringsbeholder. Så kan du forsyne dine planter med de værdifulde næringsstoffer derfra næste år.

Plant søjlefrugttræet i potten på en sådan måde, at podestederne ligger over jorden. Cirka 8 til 10 cm er ideelt. Stil potten på små fødder af træ eller ler. På den måde kan vandet fra vandingen løbe ud af plantebeholderen, så der ikke ophobes vand.

Potten skal normalt udskiftes efter fem til syv år.

For at søjlefrugttræerne får en smuk form, skal du formklippe dem om sommeren.
Credit: Bosch

Beskæring af søjlefrugttræer

Søjlefrugttræer skal ikke altid beskæres på samme måde. Hvordan man beskærer, afhænger af frugtens sort. Æbletræer egner sig bedst til søjleformen. De bærer på forhånd den slanke vækst i generne. Mange forskellige sorter som fx “Sonata” eller “Starcats” behøver ikke blive beskåret, eftersom de beholder deres form. Fjern blot længere skud ved sommerbeskæringen. Afkort dem til en længde af 20 til 40 cm med en havesaks som fx EasyPrune fra Bosch. Derefter vil træet danne nye frugtbærende grene. Hvis du vil fjerne nogle skud helt, gøres dette bedst ved at skære dem over med en sav direkte ved midterskuddet. Ellers vil der hele tiden opstå nye sideskud. Den batteridrevne havesav KEO fra Bosch klarer også tykke grene med et rent og sikkert snit og holder dit søjlefrugttræ i facon.

Pæresorten “Decora” bliver ligeledes ved at være smal fra naturens hånd. Søjlekirsebær og søjleblommer er derimod meget kompakte i vækst, men de senest efter et par år vokser de kraftigt i bredden. Beskær dem derfor altid i tide, så de beholder deres form. Hold konsekvent sideskuddene korte, så du styrker midterskuddene. Frugtbærende skud, som har vokset sig for lange, skal hvert år afkortes til en længde af 40 cm.

Beskær også søjlefrugttræerne i højden efter behov. Efter cirka fem til syv år skal du gøre dette for første gang. Beskærer du først, forgrener træet sig meget kraftigt. Beskær derfor først midterskuddene direkte oven over et horisontalt voksende sideskud efter fem til syv år. Dette gøres bedst i midten/slutningen af juni.

De afklippede grene kan forarbejdes til værdifuld kompost i en støjsvag kompostkværn. Den støjsvage kompostkværn AXT 25 TC fra Bosch klarer dette arbejde nemt og støjsvagt, men samtidig med en kraftig effekt på 2.500 W.

For nogle frugtsorter er det ud over beskæring også nødvendigt at udtyndede de nydannede frugter.
Credit: Bosch

Pleje af søjlefrugttræer

Kontrollér regelmæssigt frugtsætningen på dine søjlefrugttræer. Tynd dem ud efter behov. Dette skal dog kun gøres på æble-, fersken- og pæretræer. Krisebær- og blommetræer må ikke udtyndes. Hvis der dannes for mange frugter, bliver de relativt små. Desuden bliver hele træet udpint. Dette kan betyde, at høsten udebliver i den kommende sæson. Det kaldes alternans på fagsprog.

Knæk derfor de overskydende frugtsætninger af i starten af juni. Der må højst sidde to frugter tilbage pr. klase. Det giver en god høst.

Søjletræer i potter skal regelmæssigt påfyldes ny jord. Vand planterne rigeligt to til tre gange ugentligt. Kalkfattigt vand er ideelt. Regnvandspumpen GardenPump 18 egner sig rigtig godt til vanding, også i kombination med højtryksrenseren Fontus, som er mobil, selv når den er fyldt med regnvand.

Planterne skal have gødning en gang om året. Brug en organisk langtidsgødning, og arbejd den forsigtigt ind i det øverste jordlag. Det er bedst at bruge havehandsker. Så bliver du ved med at have rene hænder, og der sidder ikke gødning på dem bagefter.

Søjlefrugttræer på friland gødes med cirka 40 g hornspåner pr. kvadratmeter.

Dine træer og buske i potter skal beskyttes mod stærk regn, hagl og frost under blomstringen.

Vil du vide mere om, hvornår forskellige opgaver i haven skal udføres, kan du se de rette tidspunkter for alle vigtige opgaver i vores havekalender.

Søjlefrugttræer som hæk

Søjlefrugttræer er utroligt smukke og endda også nyttige. Du kan nemlig også anvende de dekorative planter som beskyttelse mod indkig. Brug de kompakte sorter som visuel afgrænsning af bestemte områder i haven.

Du kan også plante dem som hæk: Grav en rende langs en byggesnor, og sæt fx æbletræer i den med en afstand af 50 til 60 cm. Plant træerne lige så dybt i renden, som de stod i potten. UniversalHedgeCut 18 er velegnet til beskæring af denne smukke og specielle hæk.

Kirsebærsorten “Sylvia” bærer mange søde, mørke frugter, som du kan nyde i sæsonen.
Credit: Friedrich Strauss Gartenbildagentur / Strauss, Friedrich

Tips om sorter til søjlefrugttræer

Få et træ med søde og sprøde pærer i haven eller på altanen med pæretræet “Decora”. “Concorde“ er en meget robust pæresort. Den holder meget af varme. Fra midt i september er pæren klar til at blive plukket.

Æblesorten “La Torre” er modstandsdygtig over for skurv og meldug. Fra det andet planteår bærer den syrlige, røde frugter. “Rhapsodie“ er meget saftig og robust og kan opbevares i lang tid.

“Equilibro“ kan give op til 5 kg frugt pr. år. “Redini Cuckoo“ er rødt både udvendigt og indvendigt. Æblerne er små og smager syrligt og frisk. “Pompink“ und “Pomforyou“ har en meget intensiv aroma. De er modstandsdygtige over for skurv, bladlus og andre typiske æblesygdomme. “Flamenco“ har søde frugter. De kan dog ikke holde sig ret længe.

Hvis du vil plante surkirsebær, er “Jachim” en anbefalelsesværdig sort. Den er selvbestøvende. “Sylvia“ behøver kun meget lidt plads og udvikler mange søde, mørke kirsebær direkte på midterskuddene. Denne sort er ligeledes selvbestøvende. Du skal beskære den regelmæssigt, så den beholder sin form.

“Liane“ er en udbytterig blommesort. Den kan også trives og sætte frugt i højereliggende egne. Den er velegnet både på friland og på altanen. “Fruttini Skyscraper“ er en blommesort, der bliver cirka to meter høj. Frugterne er modne i juli eller august. “Fruttoni Golddust“ er en miniblomme. De søde frugter er klar til at blive høstet i midten af august.

Abrikosen “Somo” angribes kun ganske sjældent af meldug. Sideskuddene på denne plante skal afkortes regelmæssigt. Så bevarer abrikostræet sin form.  “Fruttoni Apricompakt“ er en selvbestøvende abrikossort. Du kan høste frugterne allerede fra midten af juli.

Sommerkiwien “Dr. Szymanowski” kan allerede plukkes i august.

Ud over de klassiske frugtsorter kan solbær og ribs også dyrkes som søjlefrugt.
Credit: Flora Press/Neil Sutherland

Ribs dyrket som søjlebusk

Ribs vokser meget frodigt og har brug for meget plads i haven. Hvad mange dog ikke ved, er, at man også kan dyrke ribsbuske som søjlebær. Du kan principielt anvende alle sorter til formålet. Men nye sorter som “Trajan” eller den tofarvede ribssort “Dulina” med hvide og røde bær gør det let for dig.

Hvis dine ribs skal vokse som søjlebusk, skal du binde en til tre grene pr. busk fast til en stabil stang. Om foråret beskærer du alle toårige sideskud tilbage til kviste med en længde på 1,5 cm. Disse skud har båret frugt året før. De etårige kviste skal ikke beskæres, for det er dem, der kommer til at bære sommerens bær.

Du skal bruge
  • Kræver ingen værktøjer
  • Kræver ingen hjælpemidler
  • Kræver ingen materialer
L: Længde, B: Bredde, H: Højde, D: Diameter