Gør-det-selv-fodboldmål: Til store og små målscorere

- Sværhedsgradmellem
- Udgifter< 375 DKK
- Varighed4-5 h
Venstre, højre, skud og måååååååååååål! Uanset om man er barn eller voksen: En ægte fodboldfan må ikke mangle et mål i haven. Så er der mulighed for at træne, når man vil. Også når du tager på udflugt i parken – for vores gør-det-selv-mål er nemt at klappe sammen og transportere. Vi viser dig trin for trin, hvordan du selv kan lave fodboldmålet af træ.
Du skal naturligvis sørge for din sikkerhed under hele arbejdet og tage visse forholdsregler for at beskytte dig selv. I vores oversigt finder du det korrekte beskyttelsestøj til alle opgaver.
Gør-det-selv-fodboldmål
Gør-det-selv-fodboldmål
Opmærkning og tilskæring af lægter
Inden du begynder at bygge fodboldmålet, kan du få et overblik over de lægter, du har brug for, på vores tegning, som du kan downloade. Her kan du også se, hvor de senere skal bruges senere i projektet.
I første trin har du brug for alle lægter. Mærk de ovennævnte mål op, og sav derefter lægterne til. Derefter bør du endnu en gang slibe alle kanterne.
Bygning af bageste støtteramme
I dette trin samler du den bageste ramme, som senere skal fungere som skråstiver for målet.
Start med at spænde de to lægter på 1200 mm fast på arbejdsbordet, så de ligger parallelt med bordpladens yderkanter.. På disse anbringer du nu den første af de to kortere lægter og skruer den fast med to skruer, så den flugter perfekt i hjørnet på den lange lægte (billede 1).
Anbring nu også den anden korte lægte på samme måde, og skru også denne fast, så den flugter på samme måde i den anden side af den lange lægte (billede 2).
Samling af den forreste målramme
Læg i første omgang støtterammen til side. I dette trin skal du fokusere på den forreste målramme.
Til det formål skal du først bruge to lægter på 800 mm. Anbring disse på arbejdsbordet. Find den korrekte afstand ved hjælp af en af de lange lægter (1200 mm). Læg nu den lange lægte på de to andre. Spænd det hele fast, og skru konstruktionen sammen (billede 1).
Tag nu de tre sammenskruede lægter, og læn dem op ad siden af arbejdsbordet (billede 2).
Anbring endnu en lægte på 1200 mm oppefra. Fastspænd også denne, og skru den fast med flere skruer (billede 3).
Montering af hænglser på målrammen
Målrammen fra trin 3 lægger du nu igen på arbejdsbordet. Anbring de to korte lægtestykker på denne – helt op til den øverste lægte (billede 1).
Med lange træskruer fastgør du hængslerne i begge sider (billede 2). Vær omhyggelig med at placere dem, og skru kun den nederste del fast. På den måde kan de klappes op og i (billede 3).
Samling af forreste målramme og bageste støtteramme
Spænd i dette trin først den bageste støtteramme fra trin 2 fast på arbejdsbordet. Tag derefter målrammen fra trin 4, og læg den på støtterammen, så hængslet hviler på støtterammen (billede 1).
Monter derefter hængslerne med skruer i begge sider (billede 2). Her er det en fordel at få en hjælpende hånd til at holde rammen.
Samling af det sammenklappelige understel
Læg konstruktion af støtte- og målramme til side. Nu drejer det sig om at samle det sammenklappelige understel.
Det gør du ved at tage lægterne på hhv. 225 mm og 520 mm og forbinde dem med det lille hængsel. I den forbindelse skal du sørge for at lave en lille afstand mellem lægterne, så hængslet ikke trækker lægterne sammen, når det skrues fast.
Gentag denne procedure endnu en gang.
Vend de to lægtekonstruktioner om, så de korteste lægter kan klappes nedad.
Skru nu også hængsler på de to lange lægter. Disse skal dog kunne klappes opad (billede 2)
Samling af understel og støtteramme
Anbring konstruktionen bestående af den bageste støtteramme og den forreste målramme (fra trin 5) på arbejdsbordet.
På den korte side af støtterammen lægger du nu en af de to lægtekonstruktioner til understellet fra trin 6 og markerer stedet med en blyant (billede 1).
Vend nu understellet, så hængslet på den lange lægte vender nedad. Læg hængslet på markeringen, og skru det fast (billede 2).
Gentag disse to arbejdstrin på den anden side.
Samling af understel og målramme
Klap nu alle monterede hængsler på understellet og støtterammen sammen, så lægterne bliver "stablet" (billede 1). Understellets korte lægte bør nu ligge øverst. Monter også her et hængsel, som kan åbnes opad (ligeledes billede 1).
Gentag dette arbejdstrin i den anden side.
Derefter vipper du målrammen ned, så den hviler på de netop monterede hængsler. Markér hængslernes længde på begge målstolper (billede 2).
Anbring nu målet, så det ligger på målrammen. Brug den afsatte markering på stolpen, og skru den anden side af hængslet fast på det pågældende sted (billede 3).
Når dette trin er udført, bør hele målkonstruktionen være samlet og kunne klappes op og sammen igen (billede 4).
Montering af net
Der skal fortsæt være en lang lægte tilbage. Før lægten igennem maskerne i den øverste ende af et afdækningsnet (billede 1). Sørg for, at nettet hænger ud over begge sider.
Skru derefter lægten på øverst på bagsiden af støtterammen (billede 2).
Fastgørelse af nettet på målrammen
Du er næsten færdig: Stil nu det færdige fodboldmål op, så det står korrekt på undersiden. Spænd derefter nettet ud over bagsiden og de to udvendige sider, og fastgør det på målrammen med kramper. Sørg for, at nettet sidder stramt på alle sider, og brug så mange kramper som nødvendigt.
Klip til sidst det overskydende net af med en saks.
Fløjt kampen i gang!























