Julerosen: plantning og pleje

Julerosen er et af vinterens få farverige indslag. Denne staude er vinterblomstrende og trives i potte og på friland. Her kan du læse alt, hvad du skal vide om julerosen.

Hvordan ser julerosen ud?

Julerosen har flere navne - den bliver også kaldt nyserod. Om vinteren får den hvide blomster. Den latinske betegnelse for planten er “Helleborus niger”.

Nogle gange kaldes andre Helleborus-arter også julerose. Det kan føre til skuffelser, for disse andre arter blomstrer undertiden på helt andre tidspunkter. Kun den ægte julerose, altså Helleborus niger, blomstrer i juletiden. De andre arter kaldes påskeklokker.

Julerosen er vintergrøn og flerårig. Den vokser kraftigt. Planten hører til ranunkel-familien. Julerosen er en staude og bliver mellem 10 og 30 cm høj. Hvis den står det rette sted, kan den blive op til 25 år gammel.

Julerosens blomster har en diameter på cirka 5-10 cm. De sidder enkeltvis for enden af plantens stængel. De er som regel hvide. Visse sorter farves let rosa ved afblomstringen.

Selve blomsten består af fem æggeformede bægerblade. På den forlængede blomsterakse vokser mange gule støvdragere i spiralform.

Afhængig af voksestedet, sorten og den højde, de vokser i, får julerosen blomster cirka fra december til marts. Nogle varianter blomstrer allerede i november.

Bladene på Helleborus niger er dybgrønne. De er desuden inddelt i syv til ni sektioner og er lancetformede med en tandet eller en ubrudt bladkant. Nederst på stænglen vokser to til tre frostfølsomme topblade. Om vinteren beskyttes disse af sne, jord eller løv.

Der findes to underarter af julerosen. De er beslægtet gennem overgange. Den mest udbredte variant er Helleborus niger subsp. niger. Denne plante har glinsende, mørkegrønne blade. Specielt den forreste tredjedel af bladsektionerne er meget brede. På bladets kant ses tænder, som er krummet opad.

Den anden undertype er Helleborus niger subsp. macranthus. Den har blågrønne, matte blade. Her er især bladsektionerne i midten meget brede. På bladets kant er der små tænder, der står ud til siden.

Hvor stammer julerosen fra?

Julerosen i fri natur kommer fra den østlige del af Nord- og Sydalperne. Den findes også i Appenninerne og på Balkan, hvor man kan møde den i højder op til 1.900 m.

I Tyskland vokser julerosen kun i Bayern. I Østrig og Schweiz ser man den oftere. Den vokser især på buskklædte skråninger eller i let bøgeskov og skov med bøg blandet med andre træer. Man kan dog også finde den i ege- og fyrreskove. Julerosen er imidlertid for længst udbredt langt ud over sin naturlige forekomst og føler sig hjemme overalt, hvor den får tilstrækkeligt lys om vinteren og ikke for meget lys om sommeren, og det ikke er varmere end 15°C om vinteren.

Tips om sorter

En meget velkendt sort af julerosen er “Praecox”. Den blomstrer ekstra længe, og blomstringen begynder ofte allerede i november. Tit kan man glæde sig over blomsterne helt frem til foråret. Julerosen “Praecox” er en af de varianter af planten.

Eftersom julerosen er meget populær, findes der imidlertid mange forskellige sorter med en tilsvarende alsidighed. Julerosen “HGC Joseph Lemper” er eksempelvis ret populær. Denne plante blomstrer fra december. Hvis man gerne vil kunne glæde sig over blomster, skal man vælge sorten “HGC Jakob”. Dens blomster viser sig tit allerede i november. Planten er stedsegrøn og bliver cirka 30 cm høj. Den er yderst velegnet til at blive plantet i potter eller hængende urtepotter.

Fyldte julerosers blomster er meget romantiske. Sorten “Snebold”, som er avlet i Japan, hører fx til denne gruppe. Denne julerose har en meget kompakt vækst. Her i landet er den ret svær at få fat i. Den fyldte sort “HGC Snow Frills” er mere almindelig. “Potter’s Wheel“ har en fortryllende, rosafarvet blomsterkant. Ligesom “Snebold” er “Potter’s Wheel” dog også ret svær at få fat i.

Julerosens giftighed

I julerodens rodstok er der temmelig meget helleborin. Planten indeholder endvidere saponin og protoanemonin. Alle dele af julerosen er således giftige. En forgiftning med disse stoffer fører til svimmelhed, diarré eller endda kredsløbskollaps. Planten skal derfor opbevares utilgængeligt for børn og husdyr. Har du tendens til allergiske reaktioner, bør du tage havehandsker på, når du håndterer julerosen. Så er du godt beskyttet mod udsivende plantesaft, der kan forårsage kraftig hudirritation.

På grund af sin helbredende virkning blev julerosen nævnt i urtebøger allerede 300 år før Kristus. Dengang blev rodstokken pulveriseret og brugt som et middel til at styrke hjertet. Pulveret gik også for at virke vanddrivende.

Selv om julerosen er giftig, anvendes den stadig den dag i dag som bræk- og afføringsmiddel inden for naturmedicin. Nogle mennesker bruger den også mod og vattersot og vandladningsbesvær.

Voksested og jord til juleroser

På vores breddegrader er julerosen vinterhårdfør. Den har brug for en humus- og næringsrig jord. Den må ikke være for tør, og der må ikke være ophobninger af vand. Hvis jorden er alkalisk til neutral og har et højt kalkindhold, trives julerosen særlig godt.

En mager, sandet jord i haven skal forberedes til planten. Om efteråret kan du fx berige den med kompost, organisk gødning eller et lag kompostmuld. Ud over humus er det godt at komme rigeligt med kalkskærver i jorden og arbejde dem ind. Dermed - og med regnormenes hjælp - ventileres jorden effektivt og indeholder masser af næringsstoffer. For at løsne din plæne og befri den for plænefilt og mos, kan du arbejde med en plænelufter, som er mere skånsom end en kultivator.

Har du først plantet julerosen på det rigtige voksested med den rigtige jord, vil den glæde dig med sine blomster, ofte gennem flere årtier. Du behøver heller ikke omplante julerosen. Jo længere tid den står på det rigtige voksested, jo bedre trives den.

Sørg for at finde et sted med halvskygge, når du sætter juleroser. Under nåletræer eller andre stedsegrønne træer får de ikke nok lys. Plant heller ikke juleroser i skyggen af en bygning. Jo mere juleroser står i skygge, jo færre blomsterknopper danner de.

Et ideelt voksested til juleroser er under løvfældende træer eller buske. Om sommeren beskytter de andre planter julerosen mod for meget sol. Om vinteren skærmer det nedfaldne løv julerosen mod kulde.

På et åbent og solrigt voksested har planten brug for mere vand end andre skyttetålende planter. Pas dog på ikke at vande for meget. Ophobet vand i potten eller bedet kan få rødderne til at rådne. I værste fald dør julerosen af dette. Ophobninger af vand kan undgås med et dræningslag fx af kalkskærver under rodklumpen.

Anvendelse af juleroser

Plant juleroser i en gruppe på tre til fem planter. De tager sig ekstra godt ud i sådanne små grupper. Du kan også plante dem sammen med andre forårsblomstrende planter. Helleborus niger passer fx godt til tidlige forårsløgblomster som erantis eller vintergæk. De er også smukke sammen med stedsegrønne græsser som star. Hvis du benytter hvid/grønbrogede sorter, får du en smuk kombination, som passer perfekt til julerosens hvide blomster og grønne blade.

Sæt også gerne julerosen sammen med tidlig alpeviol. Den har nøjagtig samme krav til jorden og er således den ideelle plantepartner.

Plantet i potte er julerosen et kønt indslag i en juledekoration såsom en adventskrans eller selvfremstillede juledekorationer.

Plantning og pleje af juleroser

Det bedste tidspunkt at plante juleroser på er oktober. Vil du dyrke planten i potte, skal du blande pottemuld iblandet leret jord fra haven. Nederst i potten skal du lægge et dræningslag af lecanødder. Jordblandingen kommes ovenpå dette. For andre planter er det nu tid til at gøre dem vinterfaste, altså at din have får præcis samme tur som dine krukkeplanter.

Gød først julerosen første gang i februar/marts. På dette tidspunkt blomstrer den stadig, og de nye blade skyder allerede frem. I højsommeren skal planten have gødning endnu en gang. I denne tid danner julerosen friske rødder. De forsyner senere knopperne med næringsstoffer. Komøg og gødningspiller egner sig godt som gødning. Kom cirka en håndfuld af dette i plantehullet.

Hvis bladene falder af om efteråret, skal du bare lade dem ligge rundt om julerosen. Lad være med at suge eller blæse dem væk med en havestøvsuger eller en løvblæser. De udgør en god varmebeskyttelse og i øvrigt også et naturligt kompostlag.

Beskæring af julerosen

I november eller december skal du tage det gamle løv af julerosen. Det er nemmest at klippe det af med en havesaks. EasyPrune fra Bosch egner sig fx godt til formålet. Den laver rente snit, som heler godt. Husk at bære havehandsker under arbejdet. Så er dine hænder godt beskyttet mod den giftige plantesaft.

Beskæringen får blomsterne til at se smukkere ud, og de nye blade har mere plads. Der er også en anden grund til at beskære julerosen: Hen på foråret begynder de gamle blade at blive grimme. Desuden er de ofte inficeret med citrusfrugtsortplet.

Formering af juleroser

Juleroser er nemmest at formere ved udsåning. Dette gøres bedst i foråret, efter at planten har blomstret. På dette tidspunkt er frøene sandsynligvis blevet brune og har åbnet sig lidt.

Så straks frøene i små potter, og stil dem i en mistbænk eller et beskyttet hjørne i haven. Hold jorden fugtig. Lad den ikke tørre ud, for ellers går frøene i dvale. Det kan udskyde spiringen med et helt år og sænke succesraten betydeligt. Normalt spirer 95 procent af alle frø, men efter dvaletilstanden er det kun 30 procent. Dæk ikke frøene med jord, da de er lysafhængige.

Normalt spirer frøene først den følgende vinter. Indtil de første blomster viser sig på den unge plante, skal man imidlertid være tålmodig: Tit varer det op til tre år, før juleroserne blomstrer første gang.

Julerosen krydser sig med sine arter uden problemer. Hvis du avler nye planter af frøene fra en eksisterende julerose, skal den nye plante derfor ikke nødvendigvis ligne moderplanten.

Sygdomme og skadedyr

Citrusfrugtsortplet optræder forholdsvis hyppigt på juleroser. Du genkender en infektion på de gråbrune pletter på bladets overside. Den kan også være årsag til, at større bladområder dør.

Hvis du konstaterer angreb af citrusfrugtsortplet, skal du skære de syge plantedele af med en havesaks. Kom ikke affaldet på komposten, men sortér det som bionedbrydeligt affald. Ellers kan sygdommen brede sig yderligere. Hvis du gerne vil skære større flader af, lettes busk- og græssaksen AdvancedShear arbejdet.

Vil du forebygge dette, skal du skære alle julerosens gamle blade af inden blomstringen. Skær dem så langt tilbage som muligt. Det bedste tidspunkt til dette er, når de nye blade og skud endnu ikke er længere end 5 cm. Kassér ligeledes de afklippede blade som bionedbrydeligt affald.

Juleroser kan også blive angrebet af sort meldug. Så misfarves bladene for til sidst at visne. Hvis planten er hårdt angrebet, skal du kassere den hurtigst muligt. I mindre alvorlige tilfælde er det tilstrækkeligt at skære de angrebne plantedele af.

Du kan også finde bladlus på juleroser. Disse skadedyr opholder sig på bladets underside og på indersiden af ældre blomster. Bladlus udgør ingen fare for julerosen. Hvis du alligevel vil bekæmpe dem, kan du skære alle afblomstrede stængler af helt nede ved jorden.

Med en sneglekrave rundt om din Helleborus niger afholder du desuden snegle fra at spise af din juleroses kim- og løvblade.