Køkkenhaven: anlæg, pleje og høst

En køkkenhave forsyner dig med frisk og sprødt grønt. Alt, hvad du skal gøre, er at høste det i haven. Med disse tips kan du anlægge din køkkenhave på den rigtige måde og nyde godt af en overdådig høst.

Anlæg din køkkenhave rigtigt

At have sin egen køkkenhave lige ved siden af huset eller i en kolonihave er guld værd. Der kan du dyrke grøntsager, som du kan høste fra tid til anden. Du kan også tænke større og anlægge haven med henblik på at blive selvforsynende med grønt.

Når du anlægger en køkkenhave, er der nogle ting, der er vigtige. Dem skal du tage hensyn af fra starten, for senere kan det blive meget besværligt at afhjælpe de mindre fejl. Med vores tips ved du lige fra starten, hvad du skal lægge vægt på, og snart kan du høste grøntsager af egen avl i din køkkenhave.

Størrelse, sted og klima til køkkenhaven

Hvis køkkenhaven skal gøre en familie på fire selvforsynende, skal du regne med at afsætte et bedareal på 150 kvadratmeter. Kartofler har brug for meget plads i haven. Afsæt yderligere 50 kvadratmeter til dem.

Hvis du ikke har så meget plads til rådighed, kan du supplere dine måltider med salat, urter eller andre grøntsager fra din have.

Vælg det mest solrige område på grunden til din køkkenhave. Solen sikrer med sit lys og sin varme en god vækst. Den er også med til at give grøntsagerne en intens aroma. Grøntsager trives ikke i skyggen. Selv grøntsager, der vokser under jorden, såsom kartofler eller gulerødder, behøver sol til de plantedele, der vokser over jorden.

Grøntsager, der let lagrer nitrat, såsom bladsalat eller spinat, skal ubetinget vokse i solen. Nitrat er sundhedsskadeligt og ophobes især i bladene, når der kun er lidt lys. Jo lysere planterne står, jo mindre nitrat ophobes der. Sørg i givet fald for ideelle betingelser i køkkenhaven ved hjælp af ekstra belysning. Så vokser planterne også på kortere dage om foråret eller efteråret.

Du har ingen indflydelse på klimaet i køkkenhaven. Tilpas derfor udvalget af grøntsager til de givne forhold. Hvis du bor i varmere regioner som for eksempel et område, hvor der dyrkes vin, har du så godt som frit valg blandt grøntsagssorterne. Du kan også plante varmeelskende grøntsager som rød peber eller auberginer. Hvis det er koldt i din region, eller du bor i højtliggende egne, er udvalget mindre. Varmeafhængige grøntsager med en lang voksetid såsom tomater er bedre at dyrke i drivhus.

Mikroklimaet i køkkenhaven kan imidlertid nemt påvirkes. En hæk omkring haven holder eksempelvis stærk vind ude. Samtidig bliver bedene godt ventileret. Beskyttelse er vigtig, for konstant vind sænker temperaturen i køkkenhaven. Desuden tørrer den jorden ud. Det bevirker, at planterne vokser langsomt. Du kan eventuelt høste lidt senere.

Er det derimod vindstille, kan skadedyr og svampesygdomme brede sig ekstra godt. Sørg derfor for god beskyttelse ved hjælp en hæk eller andre foranstaltninger.

Planlægning af bede og stier

Det er en god idé at lave en plan over din køkkenhave. På den måde kan du fastlægge størrelsen nøjagtigt og få et godt overblik over de enkelte elementer som bede, stier, afsætningsplads, kompostbeholder, drivhus, mistbænk, højbed eller havehus.

Planlæg også ved samme lejlighed en vandforsyning eller en brønd. Det er en fordel at have en vandforsyning på et centralt placeret sted. Det giver kortere vej at gå, når du skal vande.

Når du planlægger og senere anlægger din køkkenhave, er mængden og bredden af bedene væsentlig. For at du kan komme rundt til alle dele af din have og pleje og høste planterne, skal bedene ikke være bredere end 1,2 m.

Med hensyn til længden af bedene kan du bruge den forhåndenværende plads, helt som du ønsker. Det er dog en god idé at anlægge alle bede, så de er lige lange. De kan eksempelvis alle sammen være 1,2 m brede og 5 m lange. Så kan du bedre lave vekseldrift og dyrke de enkelte sorter i et nyt bed hvert år. Du behøver ikke give afkald på blandingskulturen i bedet. Du kan nemt beregne, hvor stor en høst du kan forvente.

Hvis du anlægger bede på et areal på 150 kvadratmeter, har du brug for 25 bede af ovennævnte størrelse. Til kartofler skal du afsætte et areal på cirka 10 x 5 m.

Hovedstierne i køkkenhaven skal danne et centralt vejkryds eller et dobbeltkryds som i den klassiske bondegårdshave. De inddeler bedområderne i arealer, der er omtrent lige store. Anlæg ikke stierne smallere end ca.1 m. Så er der god plads til, at du kan gå på dem, og du har også mulighed for at køre på stierne med en trillebør.

Mellem bedarealerne og stakittet omkring haven anlægges en 60 til 70 cm bred sti. Det er vigtigt, at der er plads til at vedligeholde stakittet eller klippe hækken uden at betræde bedene.

Den ideelle placering af vandforsyningen er i midten af køkkenhaven, altså der, hvor hovedstierne ligger. Via en underjordisk vandledning kan du anlægge en vandstikdåse på dette sted. Alternativt kan du anlægge en grundvandsbrønd. Husk, at du også skal bruge strømtilslutning hertil. Den forsyner dykpumpen i brøndskakten med energi. Med en havepumpe som fx GardenPump 18 fra Bosch kan du nemt lede vandet fra brønden frem til planterne via en vandslange. Du kan også sagtens sætte GardenPump 18 ned i en regnvandstønde. Med den samme pumpe kan du kombinere med det mobile renseapparat Fontus og på den måde nemt og bekvemt klare vandingen af din have.

Du kan placere afsætningssteder, have- eller drivhuse i kanten af køkkenhaven. Hvis du selv bygger din kompostbeholder, kan du lave den i den ideelle størrelse. Det samme gælder for et selvbygget drivhus. Der skal være nem adgang til alle disse elementer fra hovedstien.

Kompostbeholderen må ikke være for lille. Hvis komposteringen skal give et ordentligt udbytte for dig, har du brug for tre tilstrækkeligt store beholdere. Der skal endvidere være plads til en trillebør. Hvis du sætter et frugttræ ved siden af køkkenhaven, giver det lidt skygge om sommeren, så komposten ikke tørrer så hurtigt ud.

Planlægger du højere elementer som et højbed, eller vil du gerne sætte små frugttræer, så afsæt plads til dette i nordsiden af haven. Så kaster de ikke skygge på de andre planter.

Anlæg af vandforsyning af hovedstier

Når du er færdig med planlægningen, er det tid til at føre den ud i livet, og du kan nu påbegynde arbejdet med at anlægge din køkkenhave. Begynd med at installere forsyningsledningerne til vandet. Til dette formål skal du udgrave en rende under den planlagte hovedsti. Den skal være cirka 40 cm dyb. Læg vandledningen ned i denne rende. Du kan eventuelt tilslutte en central vandstikdåse for enden eller skifte mellem flere stikdåser. De installeres i niveau med jordoverfladen. De kan også installeres i stier, da de har et dæksel.

Så snart vandforsyningen er installeret, udstikkes de planlagte hovedstier. Grav jorden ud langs markeringen i cirka 10 centimeters dybde. I kanterne installeres en gennemgående stålkant. Slå metallisterne lodret i jorden. Så er bedene tydeligt adskilt fra stierne.

Stålkanterne er nemme at anbringe. Du kan dog også anlægge kantstene af beton. Anbring dem i en lige linje ved hjælp af en snor, og bank dem godt fast. På bedsiden monteres en bagstøtte. Det er en efterfyldning af jordfugtig beton. Den stabiliserer stenene.

Når du har sat alle kanter, komprimeres stiens undergrund med en håndstamper. Læg derefter en fast fiberdug ud. Kom et 5 cm højt lag skærver ovenpå. Det er bedre egnet som belægning end grus, da det er mere behageligt at gå på. Skærvernes sten er kantede og kiler sig bedre ind i hinanden. Runde småsten forskubber sig meget, når de belastes. Det gør det anstrengende at gå på dem.

Stiens overkant skal befinde sig cirka 5 cm under vejafgrænsningen.

Indhegning af køkkenhaven

Afhængigt af klimaet hvor du bor, skal du indhegne køkkenhaven enten med et hegn eller en skærmende hæk. Bedafgrænsning med en hæk er typisk for cottage- eller bondegårdshaver og kræver regelmæssig beskæring.

Hvis det skal være et hegn, er et halvt lukket cirka 1,2 m højt et af slagsen velegnet. Det holder effektivt vinden ude af haven. Hvis du planlægger grøntsagshaven i en eksisterende have, er der normalt allerede en indhegning. På meget store arealer kan det betale sig alligevel at indhegne køkkenhaven for sig. På den måde opstår der et selvstændigt område, der er klart adskilt fra resten af haven.

Skadedyr kan i vidt omfang holdes på afstand med et beskyttelsesnet til grøntsagerne.

Anlæg af en kompostplads til køkkenhaven

God jord er vigtig for en god grønsagshøst, som du selv kan producere med din egen kompost. Lad være med at forsegle jorden under kompostbeholderen. Så kan regnorme og andre nyttige skabninger i jorden nemlig ikke komme ind i kompostbeholderen nedefra. De er vigtige, for de nedbryder haveaffaldet. Endvidere kan overskydende fugt nemt løbe fra, når der er fri adgang til jorden nedenunder. Brug eller byg en kompostbeholder med et trekammersystem med to skillevægge. På den måde sparer du materiale og plads i køkkenhaven.

Helt enkle konstruktioner består blot at hjørnestolper af træ. Du kan udelade metalgitter mellem stolperne. På forsiden kan du aflukke de tre kamre med træplanker.

Alternativt kan man også bygge en kompostbeholder med tre kamre i mursten. Byg murene på et fundament af klinker og mørtel. Efterlad et bredt mellemrum mellem alle stenene. Det sikrer god ventilation i kompostbeholderen.

For at du også kan bruge løvet fra din have til din kompost, kan vi anbefale en multifunktionel løvsuger, som kan hakke de nedfaldne blade. Det hakkede løv kan også anvendes som dæklag.

Forberedelse af jorden til køkkenhave

Hvis alle andre opgaver i køkkenhaven er klaret, er det tid til at anlægge bedene. Som det første skal du fjerne de planter, der har vokset i jorden indtil nu. Det vil ofte være græs eller en vild eng. Grav jorden i bedet igennem i et spadestiks dybde.

Hvis jorden i bedet viser sig at være leret eller komprimeret, skal du grave i to spadestiks dybde. Det er mere krævende, men det betaler sig. Meget leret jord i bedet skal beriges med groft sand. Det gør jorden mere gennemtrængelig. Kom cirka 10 cm sand på jorden. Arbejd derefter sandet let ind i jorden med en kultivator.

Kom eventuelt humus på jorden. Ved meget leret jord skal du bruge løvhumus, og sandet jord skal have moden havekompost. Den gør jorden knap så sur.

Alt ukrudt såsom skvalderkål og kvikgræs skal fjernes fra bedet.

Den første plantning i køkkenhaven

Erfaringen viser, at det lønner sig at nøjes med at dyrke kartofler som det allerførste i den nye køkkenhave. Planterne løsner jorden. De store mængder løv dækker desuden effektivt alle bedene. Ukrudt levnes således ingen chancer.

Når kartoflerne er høstet i sensommeren, kan du så en grøngødnng. Om foråret hakkes den af, rives sammen og kommes på komposten. Efterfølgende kan du plante forskellige grøntsager i køkkenhaven.

Fordel som det første cirka 3 l moden kompost pr. kvadratmeter i bedene. Arbejd derefter bedene grundigt igennem med en entandet kultivator. Bagefter løsnes jorden med en flertandet kultivator og en hakke. Det endelige resultat skulle gerne være en finkornet jord, der er klar til såning.

Så nu dine yndlingsgrøntsager i bedet. Mellem bedene lægges ca. 30 cm brede træbrædder. De fungerer midlertidigt som gangveje.

Det er i øvrigt en god idé at føre havedagbog. Her kan du notere, hvad du har plantet eller sået hvor. Denne oversigt over din blandingskultur betaler sig også for højbedet. Så er det lettere for dig at lave korrekt vekseldrift året efter. På den måde skåner du jorden og er altid sikker på en god høst.

Vil du vide mere om, hvornår forskellige opgaver i haven skal udføres, kan du se de rette tidspunkter for alle vigtige opgaver i vores havekalender.