Slibning af væggen – Praktisk eksempel og baggrundsviden

Planlægning & baggrundsviden: Slibning af væg

I dette kapitel giver vi dig vigtige tips til slibning af vægge og besvarer ofte stillede spørgsmål om emnet.

Hvornår er det en god idé at slibe en væg?

I princippet er der kun to scenarier: Enten ønsker man at forny den gamle vægbeklædning som led i en renovering, eller også ønsker man at udjævne den nyligt påførte puds.

Hvis du vil male eller tapetsere gammelt puds, behøver du ikke gøre dig den ulejlighed at fjerne det, hvis det stadig klæber godt til underlaget. Det er lettere at slibe pudset. Det indebærer typisk, at man glatter overfladen, fjerner tapetrester, nogle gange nikotinrester eller rester af fliseklæb, efter at vægfliserne er blevet banket af.

Det kan også være nødvendigt at slibe lofter eller vægge, hvis de er nypudsede, men pudset er ujævnt eller for groft.

Hvad er vigtigt, når man sliber en spartlet væg?

Slibning har foregået i århundreder og har altid været et simpelt spørgsmål om at fjerne materiale fra en overflade. Men når man ser nærmere på det, kan slibning se ret kompliceret ud på grund af de mange metoder, værktøjer og slibemidler, der er til rådighed.

Slibning er altid et samspil mellem selve slibematerialet (ved vægslibning for det meste sandpapir eller slibenet) og den måde, det bevæges på (manuelt eller mekanisk). For at opnå en vellykket slibning af vægge er det derfor altid vigtigt at bruge det rigtige slibemiddel med det rigtige værktøj.

Hvilket slibemateriale, der er egnet, afhænger først og fremmest af den overflade, der skal slibes. Er din væg beklædt med træpaneler, lavet af beton, pudset, en gipsvæg lavet af gipsplader eller malet med latexmaling? Her fokuserer vi på at slibe puds på gipsvæg.

Hvilket værktøj er egnet til slibning af vægge?

Dit værktøj skal - som altid - passe til opgaven. Der er tre vigtige ting at overveje, når man vælger værktøj:

1. Hvilket materiale skal slibes?
2. Hvor stort er det område, der skal behandles?
3. Hvor meget materiale skal fjernes?

Her er et par eksempler på anvendelse - primært til slibning af gips:

• Hvis du kun vil udjævne et lille, ujævnt område på væggen, kan du nøjes med at arbejde i hånden med en slibeklods.
• Hvis du har brug for at arbejde på flere steder og hjørner, er en multisliber med det rette tilbehør ofte det rigtige værktøj. En anden fordel er, at du kan montere en slibeplade på nogle modeller og arbejde på lidt større overflader - ligesom med en rystepudser.
• En excentersliber er et slags universalvåben, når du vil slibe en væg. Kombinationen af slibeskivens oscillerende og roterende bevægelse giver dig mulighed for at opnå meget glatte overflader. En excentersliber er også velegnet til lidt større overflader.
• Men hvis pudset er meget ujævnt over et stort område og derfor kræver meget materialefjernelse, kan det være den rigtige idé at forberede sig med en båndsliber.
• Vil du slibe beton? Til betonvægge eller -gulve kan du opnå gode resultater med en vinkelsliber og en passende kopskive.
• Der findes også specielle gipsslibere (ofte kaldet slibegiraffer på grund af deres lange hals), som man kan leje, men de er kun værd at bruge til store områder.
   

Hvilke kvalitetsniveauer er der, når man sliber puds?

Spørgsmålet om, hvor godt det endelige resultat skal være, spiller også en vigtig rolle. Til orientering spænder kvalitetsniveauerne for gipsoverflader fra Q 1 til Q 4. For en vægoverflade, som du vil male eller tapetsere med et glat tapet, bør du opnå mindst Q 3. Q 1 er tilstrækkeligt, hvis du f.eks. vil sætte fliser op igen efter slibning af væggen.

Hvilken rolle spiller sandpapirets kornstørrelse?

Det vigtigste kriterium for valg af slibemateriale er kornstørrelsen, dvs. finheden af dit sandpapir. Kornstørrelsen er markeret numerisk på sandpapiret, som regel også i farve. Jo mørkere papiret er, jo grovere er kornstørrelsen.

Sandpapirets struktur gør det klart, hvad der er vigtigt, når det gælder kornstørrelsen. Jo færre slibekorn pr. kvadratcentimeter, jo grovere er slibematerialet. Grovere slibemidler fjerner mere materiale, og slutresultatet bliver grovere.

Det er almindelig praksis at markere forskellige kornstørrelser i henhold til systemet fra Federation of European Producers of Abrasives (FEPA). Bogstavet P efterfølges af et tal. Jo højere tal, jo finere slibemiddel.

Til slibning af en væg kommer forskellige korn i betragtning afhængigt af kravene, f.eks.:

Du kan finde endnu mere baggrundsviden om slibning i vores slibeguide. Selvom den primært handler om slibning af træ og metal, kan den også bruges til slibning af vægge, når du skal slibe vandskuret væg eller slibe vægge før maling.

Hvilke sikkerhedshensyn bør man tage, når man sliber vægge?

Ved næsten alt slibearbejde er slibestøvet noget af en udfordring. Nogle værktøjer har en udsugningsmekanisme med en indbygget opsamlingsbeholder, mens andre giver dig mulighed for at tilslutte en støvsuger. Det undgår ikke helt støvproblemet, men det reducerer det betydeligt.

Du får under alle omstændigheder brug for et åndedrætsværn. Hvis du arbejder på beton med en vinkelsliber, har du også brug for sikkerhedsbriller for at beskytte dine øjne mod flyvende betonstykker. Høreværn er også tilrådeligt.

Det er selvfølgelig også vigtigt for din sikkerhed, at du ved præcis, hvilket materiale du sliber, før du går i gang. Når alt kommer til alt, vil du nødigt støde på asbestplader, som ofte stadig findes i gamle vægge. Hvordan du kan bestemme vægmaterialet, genkende asbest eller hussvamp, er forklaret i separate instruktioner.

Omkostninger: Få væggen slebet

Det er ikke nemt at vurdere, hvad det koster at slibe vægge, eftersom hvert enkelt tilfælde kan være helt forskelligt. Men du kan få en fornemmelse af den potentielle besparelse, hvis du beslutter dig for at slibe pudset ned i stedet for at få det fornyet.

At pudse op igen bliver hurtigt dyrere, end man tror. En faktor her er, at man undervurderer arealet. I et rum med et gulvareal på 25 kvadratmeter og en standard loftshøjde på 2,50 m er vægarealet f.eks. 50 kvadratmeter. Udfyldning af kvalitetsniveau Q 3 koster mindst 250 kroner pr. kvadratmeter hos en specialist. Det løber i alt op i over 10.000 kroner.

Hvis en håndværker med en timeløn på 300 kroner kun skal slibe væggen og antager, at det tager ca. 15 minutter pr. kvadratmeter, kan man lave følgende beregning:

50 m2 x 15 min = 750 : 60 min = 12,5 timer x 300 kroner = 3750 kroner

Her er en sammenligning i form af en tabel:

Så det er altid billigere at gøre det selv og slibe sin væg selv, fordi materialeomkostningerne til sandpapir er forholdsvist små.