Værktøj til Hus og Have

DIY-skabsseng: Gør-det-selv-vejledning til en vægseng

Moderne stue/soveværelse i hvid med en gør-det-selv-skabsseng til to personer.
Lille soveværelse eller en mindre lejlighed? Intet problem! Du kan spare plads med en vægseng, du selv kan bygge.

  • Sværhedsgrad
    Middel
  • Udgifter
    1.500-2.250 DKK
  • Varighed
    1 dag

Har du et lille hjem? Eller har du et rum, du bruger til eksempelvis både kontor og gæsteværelse? Så er en skabsseng en praktisk løsning. En skabseng “forsvinder” ind i væggen eller et skab, når det er nødvendigt, hvilket giver dig mere plads. Det giver dig mulighed for at bruge små rum meget bedre.

Med disse trin-for-trin instruktioner viser vi dig, hvordan du selv kan bygge en vægseng. Det er en god idé at tage et kig på afsnittet “Planlægning og baggrundsviden”, før du begynder at bygge, for at få gode tips og tricks.

Kender du allerede til vores 18-voltssystem? Systemet inkluderer utallige enheder, der kan anvendes til mange forskellige formål. Det særlige ved dette system er, at du kan bruge alle enheder i 18-voltssystemet igen og igen med det samme batteri. Du skal blot fjerne batteriet, sætte det i en anden enhed i systemet og gå videre til næste trin.

Husk naturligvis at beskytte dig selv, når du laver gør-det-selv-projekter. Tjek vores artikel om sikkerhedsanordninger til gør-det-selv-folk, hvor du finder en række gode råd.

 

Du skal bruge
  • Hængsler, skruer og vinkler
  • Træbrædder til vægrammen
  • Træ til sengeramme og evt. sprossesæt
  • Træ til bunden
  • Træpanel til bagvæg
  • Elastiske stropper
  • Skydelås for sikkerhed
  • Valgfri: Foldefødder
  • Træbejdse
L: Længde, B: Bredde, H: Højde, D: Diameter

Lad os komme i gang – Trin for trin: DIY-skabsseng

Inden du går i gang med at bygge din nye vægseng, bør du overveje, hvordan du vil bruge sengen senere. Afhængigt af om den kun er beregnet som en gæsteseng eller ekstra seng, eller om det er din primære seng, skal du bruge forskellige hængsler (jf. afsnittet “Planlægning og baggrundsviden”). Bestem dig også for, om du vil fastgøre foldefødder eller ej (se trin 5).

Du kan tilpasse vores byggevejledning til din ønskede størrelse på sengen. Vi foreslår at bygge en vægseng i standardstørrelsen 140 x 200 cm, der kan opbevares stående og hviler i en ramme bygget foran væggen. Her får du vejledningen:

Trin 1 5

Tegn byggeplanen og klargør træet

Skitse af en DIY-skabsseng, der kan opbevares lodret
Brug denne skitse til at få en idé om, hvordan din DIY Murphy-seng skal se du.

 

Tegn en detaljeret plan med de nøjagtige mål på sengen og din madras. Sav derefter trædelene ved hjælp af en håndholdt rundsav, f.eks. med en multisliber. Bruger du et gennemgående træpanel som underlag, vil skabssengen se pænere du, end hvis du ser på undersiden af lamelstellet. Alt efter hvilket look du ønsker, kan du nu lakere eller male træet. Den nemmeste måde at gøre dette på er ved hjælp af et sprøjtemalingssystem. Du kan blive klogere på dette i vores vejledning til sprøjtemaling. Lad dit arbejde tørre helt, før du forsætter projektet.

 

Tip
Hjælp til brug af værktøj
Hvis du er usikker omkring valg og brug af værktøj, så tag et kig på vores videoguides til save og slibemaskiner. I vores vejledning til slibning finder du også masser af gode råd.
Trin 2 5

Byg en sengekasse

Byg en sengekasse til lameller og madrassen af træbrædder, der er minimum 25 mm tykke. Mangler du lidt inspiration? Så tag et kig på vores forskellige vejledninger til gør-det-selv-senge, og find ud af, hvordan du selv kan bygge en gør-det-selv upcyclingseng. Genbrugssengen er naturligvis ikke så velegnet til at folde sammen grundet dens vælg. I øvrigt: Vi har også en vejledning til en palleseng til børn.

 

Trin 3 5

Byg vægrammen

Byg derefter rammen, hvori vægsengen vil hvile op ad væggen. Denne vægramme skal være mindst 3 cm bredere og længere end sengestellet, så der er plads nok til stellet og vægsengens hængsler, som du sætter fast på siden af sengehovedet i næste trin.

Trin 4 5

Fastgør hængsler

Skitse af et hængsel, der er fastgjort til en gør-det-selv-vægseng
Hængslet forbinder stellet med vægrammen og gør det muligt at folde din DIY-skabsseng op og ned.

 

Placér sengebunden i rammen og markér, hvor hængslerne skal fastgøres. Brug en batteridreven boremaskine til at installere foldehængslerne i hovedet af sengen, så de forbinder sengebunden og vægsengerammen sammen.

Trin 5 5

Fastgør Murphy-sengen

Nu kan du fastgøre brede elastiske stropper til sengehovedet og fodenden direkte på sengebokse. Stropperne sikrer, at madrassen og sengetøjet ikke glider, når sengen er foldet sammen.

For at sikre, at din DIY-skabsseng ikke folder sig ud af sig selv, skal du blot fastgøre sikkerhedsbøjler til stellet, der holder den foldede seng. For yderligere sikkerhed bør du fastgøre rammen til væggen, for eksempel ved hjælp af passende vinkler.

Nu kan du (valgfrit) fastgøre fire foldefødder på undersiden af sengerammen. Det er vigtigt, at de kan låses sikkert, så de ikke ved et uheld falder sammen, når sengen er i brug. Selvfølgelig skal du sørge for at have foldefødderne med i din planlægning fra starten, da deres højde har indflydelse på vægsengens hængsler.

Planlægning og baggrundsviden om DIY-vægsengen

Har du ikke så meget plads derhjemme, og vil du gerne selv bygge en vægseng eller klapseng? I dette kapitel finder du svar på ofte stillede spørgsmål om skabssenge. Og hvis du undrer dig over, hvad forskellen er mellem en vægseng, klapseng, skabsseng, Murphy-seng osv.: Vi taler om den samme type seng. Kært barn har mange navne. Nogle kalder det også for en smart seng. I USA kaldes det ofte for Murphy-seng efter en amerikansk operasanger, der i 1911 søgte patent på designet af vægsengen. Han skulle efter sigende have opfundet designet for at skjule besøg fra kvinder.

Hvilke idéer til DIY-skabssenge er der?

Hvis du vil bygge en vægseng, kan du vælge mellem mange varianter og design. Fra antik til moderne, fra enkelt til luksuriøst. Mulighederne er mange med denne praktiske smalle enkeltseng til gæster, der kan opbevares i væggen eller i et skab. Du kan også lave det til en dobbeltseng, hvis du ønsker det.

Du har også mulighed for at lave en køjeseng, der kan foldes sammen, hvis du bygger to enkeltsenge oven på hinanden og folder dem vandret mod væggen. Ved ombygning af et loft kan en vandret klapseng også integreres under et skråtag.

Derudover kan flere funktioner kombineres med en gør-det-selv-vægseng. Du kan for eksempel lave et sæde med en skabsseng. En lidt mere kompliceret løsning er at bygge en kombineret vægseng og sofa. Du kan også sagtens bruge din vægseng som et skrivebord, når den er foldet sammen. Det gør du ved at lukke bunden af sengeboksen og montere en ekstra foldeplade i bunden af sengebokse. Gode alternativer til at spare plads er eksempelvis: en gør-det-selv-højseng eller en gør-det-selv-børneseng med opbevaring.

Hvilke steder er gode til en skabsseng?

Hvor du skal installere din vægseng, afhænger af, hvordan du planlægger at bruge sengen, sengens størrelse og selvfølgelig smag og behag. En klassisk vægseng findes typisk i gæsteværelset eller soveværelset. Børneværelser er som regel lidt mindre end børneværelser, så en vægseng fungerer også godt i børneværelset.

Du kan montere en vægseng enten lodret eller vandret med en ramme foran væggen, som vi foreslår i vores vejledning. Du kan også montere den i en eksisterende udsparing i væggen, såsom et biblioteksskab eller et indbygningsskab. For hver variant skal du sørge for, at væggen er meget stabil og solid, da den skal kunne holde til en hel del vægt.

Tag også et kig på vores designidéer til soveværelset. Har du stadig behov for tilbehør? Hvad med en svævende natbordslampe eller et gør-det-selv natbord med en ladestation?

 

Findes der alternativt vægsengesæt?

I de fleste byggemarkeder finder du ikke blot diverse vægesengesæt, men også forskellige hængsler, der passer til vægsenge i forskellige størrelser. Det er en god idé at få personlig rådgivning på stedet, så du kan finde den rigtige løsning for dig.

Kan vægsenge bygges i alle højder og bredder, eller er de for tunge til en vis bredde?

Desto større en seng er, desto mere vægt skal den folde sammen. Selv en enkelt klapseng kan veje meget. Vægten af sengerammen og lamellerne lægges oveni vægten af madrassen, dyner, puder osv., hvilket får totalvægten op.

Hvis du har planer om at bygge en stor skabsseng, kan du gøre det nemmere at folde den sammen ved at vælge de rigtige hængsler. De teleskopiske arme på stempelhængsler gør det for eksempel nemt at åbne og lukke selv større vægsenge. Gasfjedre gør det endnu nemmere. Takket være denne mekanik kan selv en overdimensioneret vægseng nemt åbnes og lukkes med en minimal indsats. Hvis du er virkelig ambitiøs, kan du endda installere en motor, der kan folde sengen sammen.

Kan elektriske funktioner også integreres ved hjælp af præfabrikerede komponenter?

Som med enhver anden seng er det også muligt at installere elektrisk betjente elementer på din DIY-skabsseng. Uanset om det drejer sig om foldemekanismen, elektrisk styrbare nakkestøtter eller belysning i sengerammen – med blot lidt håndværk kan du gøre disse idéer til virkelighed.

Hvilket andet tilbehør anbefales?

For at du uden problemer kan bruge din vægseng, er det værd at bruge elastikstropper omkring madrassen og dit sengetøj. Hvis konstruktionen er stabil nok, kan du også dække bagvæggen på din vægseng med et spejl, skrivebord, tavle eller lignende.

Skal jeg virkelig lave lameller til en vægseng?

Hvis du vil bruge din gør-det-selv-vægseng som din primære seng, er lameller en virkelig god idé. Det sikrer, at madrassen får luft, og det forhindrer fugt i at samle sig. Hvis din skabsseng kun skal bruges i ny og næ som gæsteseng, kan du muligvis undvære lameller. Afhængig af sengens størrelse fås der udover en klassisk træspalteramme også modeller fremstillet af plast eller simpelt trådnet. Materialet påvirker ikke blot sovekomforten, men også vægten af din seng.

Tip
Byg din egen lamelramme
Hvis din DIY-vægseng ofte er i brug, bør du bruge solide lameller. I byggemarkeder og møbelbutikker kan du købe dem til enkeltsenge fra blot 150 DKK, men du kan også selv lave dine lameller.

Pris for en DIY-vægseng

Prisen på en DIY-skabsseng afhænger af dine materialer, funktioner og størrelsen på din seng. For at give dig en idé om prisen har vi lavet et lille prisoverslag:

 

Materialer til en DIY-vægseng Pris
Træpanel til bagvæg 375–1.500 DKK pr. m2
Trælameller til sengerammen cirka 38 DKK pro m 
Gasfjedre cirka 225 DKK
Foldefødder med sikkerhed cirka 225 DKK
Elastikstropper cirka 75 DKK 
Yderlige materialer, såsom skruer, søm, maling mv. cirka 750 DKK 

 

 

Prisoplysningerne er kun vejledende og afhænger blandt andet af de aktuelle træpriser.