Bizarre juletraditioner: Disse (gør-det-selv-) skikke findes faktisk

Lad os starte i Sverige. Om vinteren kan det i det skandinaviske kongerige under ekstreme forhold blive helt ned til -40 grader celsius. Ikke så underligt, at hele familien juleaftensdag holder af at samle sig i den hyggelige stue foran fjernsynet. Men de ser ikke eksempelvis "Alene hjemme" eller den svenske kultserie "Emil fra Lønneberg". Præcis kl. 15 den 24. december tændes fjernsynet for at se Anders Ands julespecial. Lige siden 1959 har det været en svensk tradition, at den verdensberømte Disney-figur underholder svenske familier en hel time med sine klodsede numre.

Men ikke kun anden spiller en vigtig rolle i den svenske jul: Også julebukken bliver fejret. Gedebukken stammer oprindelig fra gamle nordiske gudesagn, hvor den i et gedespand skal have trukket guden Thors vogn. I dag hænges bukken på mange svenske juletræer i form af en lille stråfigur – også i byen Gävle. Blot går man der lige et skridt videre og stiller hvert år en 13 meter høj julebuk op (billede 1). Med denne højde er den endda at finde i Guinness-rekordbogen. Denne traditions højdepunkt er, når der bliver sat ild til den enorme stråfigur juleaften.

Lad os springe direkte videre til nabolandet. For også i Finland er der en særlig juletradition. I stedet for at tage pænt tøj på, foretrækker finnerne at tage tøjet af. Efter en stor portion risalamande er det i Finland helt normalt, at man juleaften går en tur i saunaen for at svede sammen med venner og familie.
Kunne det være en tradition for dig? Så har du efter saunaturen sikkert også brug for at blive kølet af. Enten ved hjælp af en lille vask eller måske en autentisk udendørsbruser af træ. I vores vejledning forklarer vi dig udførligt, hvordan du selv kan bygge sådan en udendørsbruser. Hvis du også vil bruge den om vinteren, når det er koldt, bør du sørge for, at rørene er frostsikre.

Efter svedeturen og den efterfølgende afkøling venter man i Finland i øvrigt sammen på julemanden. For at få den rigtige oplevelse er det dog ikke morfar eller en anden ældre slægtning, som må trække i julemandskostumet: Firmaer udkommanderer autentiske julemænd til disse besøg – alle indtægter doneres til et godt formål som eksempelvis lokale foreninger eller hjælpeorganisationer.

Vi fortsætter vores tur mod syd til Polen. Her drejer det sig juleaftensdag meget om aftenens store festmiddag. Da julen for de fleste polakker er den vigtigste og mest populære fest på hele året, er maden tilsvarende traditionsrig. Der serveres nogle steder op til tolv forskellige retter – alle sammen kødløse vel at mærke. Vegetariske egnsretter og især masser af fisk såsom karpe kommer på tallerkenen. Én tallerken forbliver dog for det meste tom: I Polen dækkes der juleaften altid op til en person ekstra. På den måde er man altid forberedt på et uventet besøg.

Inden man kan gå til bords, må man dog øve sig i at være tålmodig. I det østeuropæiske land begynder festen først, når man kan se stjerner på himlen. Over det dækkede bord skal der naturligvis derfor hænge en smuk lampe. F.eks. en spisebordslampe lavet af en gammel træbjælke (billede 2). Denne kan man endda selv bygge i få trin.

Ukraine grænser direkte op til Polen. Og også der findes der en meget bizar (eller måske snarere uhyggelig) skik i forbindelse med juleaften. I Ukraine pynter man ikke kun træet med juletræskugler og stjerner, men også med edderkopper og spindelvæv. Men tag det roligt, der er naturligvis ikke tale ægte eller udstoppede dyr. De kunstige pynteedderkopper er ofte lavet af strålende, nærmest ædle materialer (billede 1).
Men hvordan finder man på at bruge pynt, som i andre lande – hvis overhovedet – pakkes ud til halloween? Denne ukrainske tradition udspringer, som sådan noget ofte gør, af et gammelt sagn: Der var engang en stakkels enke, som ikke havde råd til juletræspynt. I stedet for lod hun en edderkop spinde et spind omkring hendes træ.

Om dette sagn ligger til grund for den endnu fremherskende juleskik, må man afgøre med sig selv. 

Vores juletraditionsrejse fører til Ungarn, hvor vi gør det næste stop. Nogle af de knap 10 millioner indbyggere holder der en skik i hævd, som opstod i middelalderen: Dengang besluttede man at fejre jul allerede den 13. december – den såkaldte Luca-dag. For at hønsene i stalden kunne lægge æg uforstyrret skulle kvinder ikke arbejde denne dag. I stedet for begynder kvinderne på denne dag at bygge Luca-stolen. Dog gælder en særlig regel: På denne skammel må man kun tilføje én del hver dag – indtil julegudstjenesten den 24. december. Under den såkaldte juleprædiken stiller alle kvinder sig op på deres stol og holder udkig efter hekse. Hvis man opdager en, forvises stolen omgående til hjemmet, og man er sikret mod hekse i et år. Hvis stolen bryder sammen, er kvinden selv en heks.
Senest her mærker man, at der her virkelig er tale om en middelaldertradition. Pudsigt nok lever denne skik dog videre den dag i dag.

I stedet for Luca-stolen kan du dog også bruge de eftertænksomme og for det meste mere rolige juledage til at bygge en lidt mere moderne (og sandsynligvis mere stabil) variant af beton. I vores vejledning kan du læse, hvordan du gør. Du vil dog næppe kunne fordrive hekse med den.

Lad os også tage en afstikker til Frankrig. Der fejrer man julen meget klassisk og europæisk. Dog forlænges festlighederne her i mange familier endda helt til helligtrekongersaften. Den finder sted den første søndag i det nye år. Naturligvis nøjes man her ikke kun med at fejre, der bliver også spist. I den forbindelse må den traditionelle "galette des rois", en butterdejskage af marcipan, ikke mangle. Og det særlige i forbindelse med den: I kagedejen gemmer sig en lille porcelænsfigur (eller alternativt en bønne). Den, som bider i den såkaldte fève, må tage kronen på og vælge en ny konge. Den valgte person skal sørge for en "galette" til næste dag. Da der her også er bagt en figur ind i kagen, kan legen fortsætte en rum tid.

Nu tager vi et langt spring mod syd – til Afrika. Også der fejrer man julen. Men naturligvis anderledes end i de fleste europæiske lande.  Alene på grund af de fremherskende temperaturer i december. I de afrikanske kystregioner tilbringer indbyggerne juledagene på stranden, hvor de nyder solen. Eksempelvis i Sydafrika.
Der skorter dog på ingen måde på julestemning: Også på Afrikas sydspids pyntes vinduerne i mange huse med strålende stoffer, masser af uld og guldfolie. En ganske særlig kontrast.
Også i Ghana pyntes husene, og på markedspladserne opstilles træer. Grantræer vokser der naturligvis ikke. I stedet for sørger mango-, guave- eller cashewtræer for den afrikanske julestemning.

Hvis du nu snarere kommer i feriehumør frem for julestemning, og du har mere lyst til eksotiske frugter og planter, skal du ikke nødvendigvis vente til din næste rejse. Vi forklarer dig nemlig gerne, hvordan man selv kan dyrke ananas, avocado eller oliven – uanset hvor du bor.

Vores juletraditionsrejse ville naturligvis have kunnet fortsætte til mange flere lande. For der findes bizarre juleskikke næsten overalt.
For eksempel i Caracas i Venezuela: Der spærrer man således juleaften gaderne for biler, så folk kan køre til kirke på rulleskøjter. Det har i mange år været en regional tradition. Hvordan den er opstået, vides dog ikke.

Også på Filippinerne ville man til jul kunne tage rulleskøjterne på. Ikke nødvendigvis for at kunne køre til kirke, men som en del af en udklædning. På de sydasiatiske øer mødes familier nemlig traditionelt juleaften til en kostume- eller temafest. Og i stedet for klassiske salmer synger man karaoke.

Generelt foregår mange ting lidt anderledes i lande, hvor den varme årstid falder til jul, end i landene på den nordlige halvkugle. Det gælder også Australien. Især hvad angår juletræet er det her nødvendigt at finde alternativer. De fleste australiere vælger derfor plastiktræer. Denne ikke særligt bæredygtige metode er dog ikke strengt nødvendig. For man kan nemt lave – eller rettere save – en cool juletræsvariant ud af en stor træplade (billede 2). 

Og uanset hvordan du skal fejre julen i år… så ønsker vi dig en rigtig god aften!