Regrowing – lad grøntsagsrester vokse op igen

1_Stockfood_PhotoCuisine_60428400 — Ananas, salat, porrer, avocado og fennikel kan alle vokse videre eller blive til nye planter i vand.

Grøntsagsrester såsom salatstokke, porrestumper og gulerodsender bliver jævnligt tilovers i køkkenet, når man laver mad. Dette affald ender normalt i organisk affald eller i bedste fald i komposten eller for at spare plads i en bokashi-spand. Men vidste du, at du faktisk ikke behøver at smide alle dine rester ud? Regrowing er navnet på en efterhånden populær metode, hvor man kan dyrke nyt, lækkert grønt af rester af grøntsager. Det eneste du skal bruge er en beholder, vand, eventuelt tandstikker og nogle gange lidt pottemuld og selvfølgelig grøntsagsrester. De spirer igen efter et stykke tid og giver dig friskt grønt og en spændende oplevelse. Du kan opbevare dine grøntsager i selvfremstillede trækasser.

På den måde kan du bringe mere bæredygtighed ind i dit hjem, uanset om du bor på landet eller i en lille lejlighed i byen. Upcycling af affald er nemlig også muligt med mad. Så producerer du mindre affald og dyrker din egen spiselige urban jungle. Vi forklarer dig, hvordan det fungerer.

2_GettyImages_Westend61_1742913496 — For at holde dine grøntsager friske længere eller for at holde dem i vækst, kan du putte dem i lidt vand.

Det grundlæggende

Gendyrkningsmetoden - såkaldt regrowing - fungerer rigtig godt med gulerødder, salat, kål, porrer, løg, forårsløg, beder og selleri. Men citrongræs eller gurkemeje- og ingefærrødder spirer også med frisk grønt, hvis det gøres korrekt, og så kan de bruges en eller flere gange igen. Princippet er enkelt: Du lægger først skæreaffald, rodrester og stængler i en beholder fyldt med lidt vand i bunden. Denne rene vandkultur fungerer rigtig godt, især med porrer. Efter et stykke tid danner grøntsagsresterne nye rødder og spirer igen. For de fleste andre grøntsagsrester giver det mere mening at flytte dem over i en beholder med pottejord, når de første rødder er spiret, for at få en god høst. Forklaringen er indlysende: Pottejord indeholder næringsstoffer, som vand ikke kan give – og næringsstoffer er vigtige for plantevæksten. Lægger du bare dine rester i vand, kan du også høste grønt, bare ikke så meget.

Dine forskellige grøntsagsrester foretrækker forskellige betingelser for at vokse godt: Eksotiske planter som gurkemeje og citrongræs elsker varme og lys. Løg, porrer og andre lokale grøntsager er lidt mindre krævende og trives også godt ved normale stuetemperaturer.

3_FloraPress_LizEddison_00761186 — Dyrkning af nyt grønt: Af den lille gulerodsstump kan du dyrke lækkert gulerodsgrønt, som smager fantastisk til alt, hvad du ellers ville krydre med persille.

Plantekasser

Vandglas er velegnede til at starte med, hvad enten det er en vase, et drikkeglas eller et konservesglas. Hvis du vil dyrke videre i jord, er gamle tomat- eller suppedåser, som nogle gange findes i husholdningen, ideelle. Tetra-kartoner kan også bruges. Med sådanne beholdere får din regrowing endda en ekstra upcycling-komponent. Man skal dog passe på, at der ikke bliver for vådt i beholderen, og den må heller ikke være vandtæt. Det kan planter generelt og selvfølgelig heller ikke grøntsagsresterne lide. For at forhindre dette i at ske, kan du prikke to til tre små huller i bunden af beholderne, så overskydende vand kan løbe ud. Placer din regrow-beholder med en bakke eller underkop under for at undgå vandpletter. Vi forklarer dig her, hvordan du planter korrekt i en krukke.

4_GettyImages_ElvaEtienne_1220350327 — Alt det meget liv, der er i grøntsagerne fra hylden i supermarkedet, fascinerer også børn og giver sikkert også de små forskere lyst til at spise grøntsager.

Porrer og forårsløg

Med rester af porrer og forårsløg opnår du hurtigt succes med regrowing. Skær ikke porre- eller forårsløgstilken af for tæt på rodbunden, der skal være 1-2 cm tilbage. Vent ikke for længe med at få den til at vokse igen - rødderne må ikke blive tørre. Kom lidt vand i et glas og stil ca 2-3 porrestilke ved siden af hinanden. Kun rødderne, men ikke selve bunden af porren, må komme i kontakt med væsken, ellers rådner porrebladene. Så læg enten noget bundfald i glasset eller stik tandstikker i grøntsagerne og hæng dem på glassets kant, så kun rødderne stikker ned i vandet. Efter kun 1-2 dage vil du se nyt porregrønt vokse frem. Skift vandet hver anden dag, så kan du efter en uge høste dit hjemmedyrkede porre- eller forårsløggrønt.

5_GettyImages_Westend61_1742907896 — Hvis et løg spirer, er det ingen grund til at smide det væk. Du kan blot plante det og bruge det lækre løggrønt som forårsløg. Broccoli vokser ikke frem igen, men holder sig frisk og sprød i længere tid i vand – inklusive den meget velsmagende stilk.

Løg og hvidløg

Løg og hvidløg er næsten uundværlige i husholdningen. De skrælles inden videre forarbejdning, og rødderne fjernes. Der skal være 1-2 cm af løget tilbage til regrowing. Du kan lade løgstumpen vokse videre i vandglasset på samme måde som forklaret med forårsløgene. Men det virker også med jord: Fyld en potte med pottejord og stik løgroden først ned i jorden, så det hele bliver dækket af jord. Hold altid jorden fugtig, men absolut ikke for våd. På et lyst sted vil dit løggrønt kunne høstes efter et par uger.

6_iStock_pundapanda_1758418563 — Gulerødder og beder i alle farver er ikke kun lækre grøntsager, men de har også lækkert grønt! Det kan du nemt lade vokse lidt i en lille skål med vand og så høste det, når du har brug for det.

Gulerødder og rødbeder

Det er ikke alle, der ved, at de smukke blade på rødbeder og gulerødder også kan spises. Især de sprøde unge blade smager lækkert – og du kan sagtens selv dyrke dem af dine grøntsagsrester. Hertil skal du bruge toppen, som skæres af ved tilberedning af gulerødder og rødbeder, og som ellers smides ud.

Sådan gør du: Skær toppen af 1-2 cm under den grønne bund og læg flere stykker i en skål eller et glas med lidt vand. Kun den nederste del må være i vandet. Lad det stå lyst og varmt og skift vandet med få dages mellemrum. Efter en uge vil der dannes nye rødder, og det første grønt spirer frem. Nu er det tid til at flytte de små planter over i en beholder fyldt med jord. Kun lidt af planten skal i jorden - man skal stadig kunne se toppen. Hold jorden fugtig, men undgå overvanding, så planten ikke kommer til at stå permanent i vand. Der vokser ikke en ny bede eller gulerod frem, men der produceres masser af lækkert grønt til salater eller pesto.

7_iStock_loorana_489775692 — Romainesalat er god at starte med - den vokser let og bliver sprød og lækker. Til venstre i billedet ses sellerien, som også er en taknemmelig forsøgskanin.

Salat og kål

Du kan faktisk få alle hoveder af salat og kål til at komme igen, men det fungerer særligt godt med romainesalat. Inden salaten renses, skæres bladene af ca. 3-5 cm over stokken, som lægges i et glas vand, der dækker den halvt. Bladene må ikke blive våde. Når de første spæde rødder er dannet efter et par dage, planter du stokken over i en beholder fyldt med jord så dybt, at bladene stikker ud, eller lad salaten blive stående i vandet. Det hænder, at der dannes et hårdt skud med små blade i midten. Det er en blomsterbase, men bladene på den smager bittert, så den hårde del skal du fjerne. Efter et par uger vil der dannes store friske blade, som vil berige dine måltider med masser af vitaminer og næringsstoffer. Hvis et blad begynder at visne, skal du fjerne det med en skarp sekatør, som for eksempel havesaksenEasyPrune fra Bosch, så hele hovedet ikke begynder at rådne. Ved høst kan man enten skære alt det nye grønt af med det samme eller kun de yderste blade. Hvis salathjertet forbliver uskadt, vil der vokse friskt grønt frem i lang tid. Regrowing er ikke mulig med blomstrende planter som broccoli, blomkål eller romanesco.

8_GettyImages_yortzafoto_1200724958 — Hvis dit citrongræs ikke er skåret for tæt af, men der stadig er en smule rødder tilbage, kan du sætte det i vand og lade det danner rødder og så plante det i en potte.

9_FloraPress_BIOSPHOTO_Jean-MichelGroult_01888038 — Hvis dit citrongræs ikke er skåret for tæt af, men der stadig er en smule rødder tilbage, kan du sætte det i vand og lade det danner rødder og så plante det i en potte.

Citrongræs

I sværhedsgrad ligger citrongræs midt i feltet, når det kommer til regrowing. Ud over lys, varme og tålmodighed er de vigtigste succesfaktorer, at du har et stykke citrongræs, der stadig har nok af stilken tilbage og ikke kun bladene. Du skal bruge de nederste dele af stilken, som skal være omkring 5-7 cm lang. Du stiller dem i noget vand, der skal skiftes med få dages mellemrum. Efter 2-3 uger, og hvis stænglerne står et lunt sted, vil der dannes små rødder. Nu kan dit rodfæstede citrongræs flyttes over i en beholder med jord. Plant det ikke for dybt, det meste af det grønne skal være over overfladen. Så vil der efterhånden dannes friskt grønt, som du kan klippe af og bruge til te, krydderier eller desserter. Der skal altid være nok af planten tilbage, så den ikke bliver svækket, og så du kan fortsætte med at høste i lang tid.

Det ser godt ud med en hjemmelavet krydderurtereol , hvor du kan dyrke citrongræs, men også hjemmedyrket basilikum, mynte eller salvie til pynt og til at spise af - og du kan nemt dyrke alt dit grønt af afklippede stængler.

10_iStock_bdspn_481089552 — Gurkemeje og ingefær forveksles ofte med rødder, men de er jordstængler, også kaldet rhizomer. Hvis du har en jordstængel liggende, du har glemt, og den begynder at spire, har du en god anledning til at prøve at dyrke den!

Gurkemeje og ingefær

Lidt info på forhånd: Gurkemeje er en ingefærplante – så regrowing af gurkemeje og ingefær gøres på samme måde. Og de er i øvrigt ikke rødder, men derimod jordstængler, også kaldet rhizomer. De kan bruges på en række forskellige måder, til te, gurkemejedrik, også kaldet guldmælk, og karryretter. Faktisk bruges alt fra jordstænglerne - der er normalt ingen rester. Men hvis der er noget til overs, eller du bare gerne vil prøve, om du kan få regrowing til at lykkes, så prøv det og kom i gang. Jo større et stykke, du planter, jo større er chancerne for succes - derefter handler det især om tålmodighed. Du behøver ikke at putte gurkemeje og ingefær i vand - stykkerne kan lægges direkte i god pottejord i ca. 5 cm dybde. Og fordi ingefærfamilien oprindeligt kommer fra Indien, er det indlysende, hvad de har mest brug for: varme. Potten skal stilles et sted, der er omkring 24 grader varmt, og vandes sparsomt. Det kan du for eksempel sikre i et minidrivhus. Der går mindst tre uger, før det første skud kommer op af jorden, og fra det tidspunkt vil planten gerne have det rigtigt lyst. Giv planten tid til at vokse og trives. I den kolde og lyssvage sæson vil bladene miste deres styrke og til sidst gå ud, hvorefter potten flyttes til et køligt rum, og alle plejeforanstaltninger, inklusive vanding, stoppes. Læs her, hvordan du gør potteplanter klar til vinteren. Fra februar/marts og fremefter vandes der igen, og potten kommer tilbage i varmen. Hvis alt er gået godt, vil rodstokken spire igen. Med lidt held vil der efter 1-2 år dannes nye jordstængler, som du kan høste om vinteren.

11_iStock_pundapanda_1758418560 — Selvfølgelig vil du ikke kunne leve af dine gendyrkede grøntsager, men de kan give dig et friskt og sundt supplement!

Anvendelse

Med regrowing kan du ikke dyrke nok til et helt måltid mad. Men det friske, smagfulde og sunde grønt egner sig godt som topping til salater, supper og stort set alle andre retter. Du kan også bruge din høst i smoothies eller til lækre muffins. Det fantastiske ved det er, at det er helt friskt og virkelig indeholder en masse sunde ingredienser. Høsten behøver ikke at være så stor. Her kommer kvalitet før kvantitet. Og bæredygtighed er sjovt.

Har du lyst til endnu mere regrowing? Så prøv det med en avocado, oliven eller ananas!

Hvis dine hjemmedyrkede planter egner sig til udplantning, kan du også plante dem i haven eller i et højbed. Læs her, hvordan du kan beplante højbedet eller bygge det selv. Hvis du opdager skadedyr, har vi 5 tips til dig. Og hvis dit projekt skulle mislykkes, så læg resterne i bokashi-spanden, som er en minikompost - vi forklarer dig, hvordan den fungerer.

Vil du vide mere om, hvornår forskellige opgaver i haven skal udføres, kan du se de rette tidspunkter for alle vigtige opgaver i vores havekalender.